Universet er fyldt med mærkelige og mystiske fænomener, og nu har forskere fundet endnu et. Et næsten perfekt kuglerundt objekt.

Det er usynligt for det blotte øje, og astronomerne har observeret det med et meget kraftfuldt radioteleskop.

Objektet er beskrevet i et såkaldt 'preprint', som er en forskningsartikel, der endnu ikke er blevet bedømt af fagfæller. Forskerne bag preprintet konkluderer ikke, hvad objektet er, eller hvor det kommer fra.

"Rumvæsner!"

Før nogen råber det, er det værd at bemærke, at det højst sandsynligt er resterne af en supernova.

En meget usædvanlig en af slagsen, fortæller Max Stritzinger, der er forsker i døende stjerner på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

"Opdagelsen af den galaktiske supernova-rest er et bemærkelsesværdigt fund," siger han til Videnskab.dk.

Forfatterne bag studiet kalder objektet for Teleios efter det græske ord for perfekt.

"Det er bemærkelsesværdigt, fordi de supernova-rester, vi ellers har fundet i Mælkevejen, har en tendens til at være forvredne og ujævne, og altså ikke lige så kuglerunde som Teleios," fortæller astronomen.

Både forskerne bag studiet og Max Stritzinger vurderer, at årsagen til den runde form formentlig er, at det er en bestemt type supernova kaldet en 'Ia-supernova'.

Disse supernovaer opstår i et stjernesystem med to stjerner, hvor den ene er en hvid dværg. Det er en lille, kompakt og tung rest af en død stjerne.

Den hvide dværg suger langsomt materiale til sig fra sin ledsagerstjerne. Når den bliver for tung, sætter det en voldsom kædereaktion i gang, som får stjernen til at eksplodere i en supernova.

Klikker du på billedet herunder, kan du se er en animation, der viser, hvordan en type Ia-supernova kan være dannet, efter at en hvid dværg-stjerne har suget materiale til sig fra nabostjernen:

I modsætning til andre typer af supernovaer bliver selve eksplosionen næsten kugleformet.

For stjernen er meget kompakt og ensartet. Eksplosionen starter midt i den og spreder sig lynhurtigt i alle retninger. Dermed resulterer det i en nærmest helt rund eksplosion.

Det er anderledes med andre typer af supernovaer. Store stjerner kollapser under deres egen vægt, når de løber tør for brændstof. De eksploderer mere ujævnt og kaotisk og er derfor næsten altid asymmetriske.

Der har formentlig ikke været hverken planeter eller andre stjerner i nærheden af Teleios, som kunne forstyrre eksplosionen, hvilket "er med til at bevare den cirkulære form," fortæller Max Stritzinger.

Kan det være noget andet end en type Ia-supernova?

"I princippet ja. Men de foreliggende data peger meget stærkt på en supernova som oprindelsen," svarer han.

Ud over spørgsmålet om, hvordan Teleios er opstået, mangler forskerne at løse et andet mysterium.

De ved nemlig ikke, hvor langt væk Teleios er. I artiklen anslår forskerne, at det ligger et sted mellem 7.000 og 25.000 lysår væk, hvilket er et temmelig bredt spænd.

For at blive klogere på, hvor langt væk Teleios egentlig er, foreslår forskerne blandt andet at undersøge skyer af brintgas i området.

Ud fra brintens bevægelse kan man regne ud, hvor i Mælkevejen den befinder sig, og hvis supernova-resten ligger foran eller bag sådan en sky af brintgas, kan det bruges som en slags pejlemærke til at bestemme afstanden.

Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, hvor tæt den er på os, siger Max Stritzinger:

"Afstanden har stor betydning. Den afgør også, hvor stor supernova-resten faktisk er," forklarer han.

"Hvis Teleios er tæt på, tyder det på, at den er ung og relativt lille. Hvis den derimod er meget længere væk, må den være ældre og meget større. De to scenarier peger i retning af helt forskellige forklaringer på eksplosionen og det stjernesystem, der skabte den."