I Atlantsammenslutningen har vi gennemført en række interviews med forsvars- opg udenrigspolitiske ordførere.

Vi starter med forsvarsminister Troels Lund Poulsen der her giver sit syn på forsvarspolitikken.

Alle politikerne får de samme sprøgsmål - og vi skærer ikke i interviewene. det skulle gerne give en gennemskuelighed.

Ukrainekrigen

Stormagtsopgør

• Kunne vi vide det? 2007, 2008 og 2014.

• I dag - det gode - demokratier, Afghanistan

• EU NATO virker

• Kina tør ikke helt, men Rusland må ikke tabe

• Stormagtsopgør - Indien

• USA - kan de blive ved?

Det militære

o Masse

o Lagre

o Alle fem domæner

o Combined arms

o Dele efterretninger

o Forsvarsindustri

Der er brug for massiv folkeoplysning

• Det er skræmmende med mængden af russisk og kinesiske trolde på nettet.

• Der er mange danskere, der forbløffende nok siger, at der ikke er demokrati i Danmark, og som har holdninger, der er meget langt fra virkeligheden.

NATO-alliancen er blevet til for at beskytte og forsvare medlemslandenes territorier, så man kommer hinanden til undsætning, hvis nogen bliver angrebet. EU skal sikre økonomisk velstand, stabilitet og sikkerhed i Europa gennem lovgivning og bløde midler. Eller sådan har opgavefordelingen i hvert fald været. For begge tilpasser sig lige nu et nyt sikkerhedspolitisk landskab i Europa efter Ruslands invasion i Ukraine, covid-19 og optakt til nye NATO-medlemmer. Men hvordan er der brug for EU og NATO i den verden, vi ser nu? Og hvordan vil de to organisationer kunne samarbejde? Det kigger denne podcast fra Atlantsammenslutningen nærmere på med hjælp fra Lise Wiederholt Christensen, der er forsvarsanalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, og Rasmus Nørlem Sørensen, chefanalytiker i oplysningsforbundet Demokrati i Europa.

Vi står over for en lang række sikkerhedspolitiske udfordringer. Ukrainekrisen præger dagsordenen, og vi ser, at Tyskland har meget svært ved at takle den. USA skal sammen med dets allierede kunne håndtere både Rusland og Kina - det er svært, og USA skal lære at give sine allieret noget og ikke mindst involverer dem.

Danmark skal tilpasse sig denne situation og få vores forsvar til at kunne håndtere en ligeværdig modstander.

Stormagtskonflikten bliver rammen for en lang række konflikter det næste år. På den ene side står USA – til en vis grad sekunderet af dets demokratiske allierede – og på den anden side står Kina og Rusland. Tilsyneladende søger Kina og Rusland fremadrettet til en vis grad at koordinere deres politik, men hidtil ar vi ikke set mere end en fælles modstand over for USA.

En stærkere og mere formel alliance er muligvis på vej imellem Rusland og Kina. Putin inviterer i hvert fald til samarbejde om rumvåben. Sandheden er, at Rusland, der engang var førende i rumfart nu sakker bagud, og derfor har brug for Kina.

Autokratiernes / diktaturernes udfordring af demokratierne er dagsordenen – og her ønsker autokratierne en så ustabil verden som muligt, hvor de kontinuerligt udfordrer USA, som de anser for svækket efter 20 års krig i Afghanistan og Irak, og som de også ser som svagt indadtil pga. af det delte USA.

“De glemte konflikter” er en podcastserie produceret af Atlantsammenslutningen, som dykker ned i de konflikter der normalt ikke får lov at fylde i sendefladen. Vi tager dig igennem konfliktens

oprindelse, udvikling og de komplekse problemstillinger den er omsluttet af.

Atlantsammenslutningen er en selvstændig tænketank, der siden 1950 har arbejdet med sikkerhedspolitik. Vi støttes af udenrigsministeriet og forsvarsministeriet via finansloven og modtager gerne donationer eller sponsorater.

Musik: Lobo Loco

FN – 75 år 24 oktober – vi fejrer den 22. oktober

• Er FN i krise? Muligvis, men vi har brug for FN og det multilaterale diplomati.

EU – von der Leyen

• EU er internt splittet imellem Nord og Syd – Øst og Vest.

• EU er udfordret af autoritære europæiske stemmer.

• USA er ikke en pålidelige samarbejdspartner

• EU erkender nu, at Rusland og Kina er ikke til at stole på.

• EU må derfor kæmpe for sine egne værdier og interesser.

USA – præsidentvalg

• Det får indflydelse på dansk sikkerhedspolitik.

• Den ændrede befolkningssammensætning betyder næppe, at demokraterne sikres valg.

Dansk udenrigspolitik

Regeringen lancerer arbejde med en ny udenrigs- og sikkerhedspolitik. Vægten ligger på Værdier samt det transatlantiske

– Demokrati.

– Forpligtende fællesskaber.

– Klima.

– Menneskerettigheder.

Relationerne imellem USA og Europa er ændret for altid af: Vi skal se på Pris – beliggenhed og naboskab. Vi betaler ikke det vi skal til forsvaret, vi ligger ikke længere der, hvor USA har sine interesser, og vi taler ikke godt sammen.

Dette webinar giver en kort introduktion til

• Et kort historisk overblik over relationerne.

• Hvordan er USA i dag.

• Hvilke sprækker der er.

• Hvad kan NATO gøre og Danmark bør gøre.

Hvordan ser Verden ud her efter Corona?

Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe diskuterer international politik. Kinas rolle er markant forandret fra en stat, de fleste blot anså som en handelspartner eller et eksotisk sted til nogen, som vi er bange for.

Der tegner sig måske konturen ikke af en kold krig, men af noget der minder om det, hvor demokrati står over for diktatur. Det gør, at vi vil søge efter nye allierede – også uden for den europæiske og vestlige sfære.

Danmark skal i den forbindelse overveje sin position, og hvordan vi f.eks. takler EU.

Vi taler om Davids Trads’s bog ”Amerika hvor er du”. Heri beskriver han et splittet Amerika. Et Amerika, der ikke kun er splittet imellem demokrater og republikanere, men imellem land og by, og hvor der er splittelse i partierne, og som er under forandring pga. af den voksende latino-befolkning.

Vi taler bl.a. om

1. Hvordan er USA i dag.

2. Den vestlige orden med den liberale verdensorden, som blev indstiftet lige efter 2. Verdenskrig er ved at kollapse – hvorfor?

3. Det der sker lige nu og præsidentvalget.