Atomar

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

er det miner vi ser

eller labyrinter

en cementgrå rebus

lagt ud

for overhede børn

i din og min størrelse?

så mine-baseret et håb

er det planter strå bladrester der fylder

striberne ud

imellem

vægbrud slagger rørstumper?

stille stille!

landskaberne sover

under blege kronblade

stjernerne

i fosterstilling

hvis det er normalt

et eller andet krav om blæst

vælter dit gennemsnit

overdøver underminerer

soldatermarchen

vildtvoksende

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

men hvad med skylden så

over for alt der

ikke har været menneskers værk

alt som levede før os kunne leve uden os

levede fint uden os

og alligevel spurgte

hvad vi kunne tænke os

før vi begyndte at ødelægge?

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

skakterne ned til

kroppens dybe syd

har nye forklaringer

på plads soldater

der knuselsker deres plads

og et ensomt klaver

spiller i ørkenen

hver tangents flis til

den brølende ild

i terrænet

godkendt

har du stadig

smerte med

mareridts-omkvæd savlende dunkende

fald ud af tropiske sekunder

så lad mig gå imellem

hvad jeg drømte om

når det blev alvor?

noget som et

smukt mørke

alt dele ud af

bund&grund

nu på børsen

for det smelter

og dine billeder

salver hedninge

og granat-døve nætter i storm

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

hver nat

bruger hun tid på

at besøge de sovende

i byerne

på landet

på de store skibe

der sejler jorden rundt

fordi de sovende

stiller så begavede spørgsmål

lige op i luften

langt inde bag de lukkede øjne

fordi de får hende til at lytte forbløffet

næsten vantro

til de sirligt formulerede

eller groft udslyngede ord

fra denne søvnens

mystiske menneskeart

kun svagt i familie

med de herskende dagsvarianter

engang imellem sker det

at den sovende

som hun besøger

og måske har siddet ved siden af

en time eller mere

pludselig

stadig i søvne

vender sig imod hende

og spørger

i en tone der passer vedkommende

og hun svarer ikke

vil ikke risikere at vække spørgeren

men kunne godt have svaret

noget som jo ser du

kan ingen spørge som dig

det er også sket

at en sovende har spurgt

med en ganske lille grimasse

men det lader hun også passere

med antydning

af smil eller et nik

hun holder så meget

af de sovendes spørgsmål

hun er parat til at forsvare dem

om det så skulle være med livet

det er ikke en overdrivelse

den tid hvor alle

begavede rester

og skygger af rester

lagret i de inderste søvnkamre

er fejet ud

mejet ned

udsultet i de fjerneste egne

hvor ingen kan sove

den tid er her allerede

og kræver en anden kamp

så hun er all in

frivillig søvnløs

hver eneste nat

for at kunne registrere

dokumentere

bevare og forsvare

det som dårligt kan

forsvare sig selv

vær med hvis du vil

gå ind

på den dunkle side

og registrer dig

som enten sovende eller søvnløs

når den længste nat

indtræder

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

en flod falder bagover i søvnen nu

sådan ser den ud trætheden nu

nedslåede vandrere mellem planeter

bruger et skydække som samlingspunkt

imens jorden bedes om at flashe sine suveræne rødder

her skyder de op paddehattene i deres drømme

sammen med lyset fra biler på vej hjem i andre nætter

kroppen svajer ømt for vinden

narren vender sig hidsigt efter forbudte spørgsmål

i træbevoksninger skovbrande

(helten flyver grav-tungt mod feens flammekaster)

her spiller filmene igen til ære for din horisont

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

meget er vundet blikket er nede

tiden sidder i et blad øverst og dingler

dit liv?

så ægte et område

så rent et vandfald

så hvidt et ovenlys

så ydmygt et ja

tigger om en visdomsrynke

der ikke findes den findes ikke

jordens rislen i din hule hånd

i dag virker det så ligetil for de sikrede

at dyrke tab

medregnet regressiv lede i afstivet babykrop

æstetisk som var det eksistentielt

som handlede det om

noget

liv fortæret uden angst

det hyper-humane

leverer et digt om den druknendes værdighed og håb

åh, at møde hvem som helst til tonerne af

rige landes selvmedlidenhed

kan gøre dig syg

men du lytter

til usynligheden

det gør du, ikke?

netop nu i kraftig fart

dette intet med retning mod

europas hullede rustning

en ånd i brystet så ægte et område

hvor tiden sidder som et blad øverst og dingler

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

vintersange fra den fine gamle have

nedsvælget

og nu hjemover

med de blødende bevidstheder

længere fremme

i bussen plakaterne siger

sommerhjerter! og folkloristisk forstadsdans

mærker de mon

at de falder over sig selv i ryk?

tryghed er en mærkevare

tryghed på udsalg (de riges sparerunde)

skal ikke hånes

vi skal alle på udsalg en dag

sidste dages hellige forbrugere

vinter forår sommer efterår vinter…

turister i egne liv

marcherer i par over torvet

hun: blomstret tørklæde istandsat

han: den pæne sweaters linjer

velfriserede med tyngde i topskat (du er toppen, skat)

tilbage står en ubrugelig ironi og iagttager

blafrer med de usælgelige spørgsmål:

hvad er den for dig -dronernes himmel?

(få det til at lyde som en popsang)

fluerne er så manøvredygtige omkring døden

havens fine slot er til tælling

kong vinter kommer du hjem?

“Mellem forundring og forandring, et enkelt bogstav”

Atomar. Et poetisk univers.

Poetiske billeder holdt sammen i en sprængt musik.

Atomar. En fortælling i en atomar form.

En fortælling om kærlighedens, landets, verdens tilstand.

Atomar. Erindring og vision. Klædt i sorg og beskhed, oprør og mildhed, skønhed.

Tid som åbning og som ar. Ar, så små eller store som atomer.

Atomar. Et digterisk værk fortolket i lyd og af to stemmer. To stemmer peger på flere, på det fælles. To stemmer, ensomme og fælles.

Digte: Lene Henningsen

Stemmer: Marina Bouras og Jens Albinus

Lyd og musik: Rudiger Meyer

Læs mere om værket i vores august nyhedsbrev.

spar mig for det som soler sig i overfladen

alle de udflugter lille søde helvede på ny

mikrotider drivende i løs vægt

mens naboens hus som om lagt i brokker

driv spørgsmål driv

videre og sådan må det være

ord opløser sig selv i tusinde former

for intersolar blæst grønt støv

ønsker

den slags der sover i sten og sprækker

spørgsmålet et opløst jeg med kant come on

et vindue der deler sit smeltepunkt

en enkelt stjerne og hvor vi er

I dagen