Engang var det primært små børn, der blev diagnosticeret med autisme. I dag får et stigende antal store børn, unge og voksne også diagnosen.

Nu viser et stort studie, at mennesker, der får en autisme-diagnose, når de er i førskolealderen, adskiller sig biologisk fra dem, der får diagnosen senere i livet.

I gennemsnit bærer de to grupper forskellige genvarianter, der giver anlæg for autisme, viser studiet, som netop er publiceret i Nature og består af omfattende dansk-britiske genanalyser.

"Vores studie viser, at genetiske faktorer statistisk set har betydning for, hvornår diagnosen bliver givet, og hvordan autismen udvikler sig," siger en af forskerne, Jakob Grove, der er professor på Afdeling for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

Autisme er en diagnose, som dækker over en række medfødte symptomer og neurologiske tilstande, der medfører, at man sanser og oplever verden på en anden måde end flertallet.

Forskere har længe været klar over, at autisme har en stærk genetisk komponent.

Der er tidligere fundet adskillige genvarianter, som tilsammen øger sandsynligheden for, at man får diagnosen. Nogle af genvarianterne er involveret både i risikoen for at få autisme og en række andre psykiatriske diagnoser, viser tidligere forskning også.

Autisme hos store børn og unge bliver ofte opdaget, i forbindelse med at de er i behandling for andre psykiatriske diagnoser som ADHD, angst, depression eller selvskade.

Fundet af forskellige genvarianter i de to grupper kan være med til at forklare hvorfor.

Både de tidligt og de sent diagnosticerede har flere genvarianter, der øger risikoen for autisme, end gennemsnitsbefolkningen, viser det nye studie. Men der er forskel på sammensætningen af varianter i de to grupper:

Studiet viser for første gang, at de, der får diagnosen sent, i gennemsnit har flere genvarianter, der øger risikoen for ADHD, depression, PTSD, selvskade samt andre psykiatriske lidelser.

"Mange, der bliver diagnosticeret sent, har utvivlsomt haft problemer på grund af deres uopdagede autisme, som kan medvirke til mistrivsel og måske depression og angst," siger Jakob Grove.

"Men statistisk set har gruppen også flere genetiske anlæg for at blive ramt af andre psykiatriske lidelser, end dem der får autismediagnosen tidligere."

Til gengæld har de, der får en autismediagnose i førskolealderen, i gennemsnit flere højrisiko-genvarianter, der er direkte knyttet til autisme.

Analyserne i det nye studie er grundige og bygger på et omfattende datagrundlag.

Det siger Michael Eriksen Benros, der er professor på København Universitets Afdeling for Klinisk Medicin og Psykiatrisk Center København, til Videnskab.dk.

"Det tyder på, at der er forskellige typer udviklingsforløb indenfor autisme, der også adskiller sig genetisk fra hinanden, og at det har betydning for, hvornår diagnosen bliver stillet," forklarer professoren, der ikke selv har været involveret i studiet, men har læst det for Videnskab.dk.

Lige nu og her er det dog ikke forskning, som kommer den almindelige dansker til gode, vurderer Michael Eriksen Benros også:

"Det er basal forskning, der finder en overordnet sammenhæng mellem diagnosetidspunktet og genetik, men sammenhængen skal undersøges nærmere, før vi kan bruge det i behandlingen," siger han.

"Næste skridt kunne være at følge børn med høj risiko for autisme gennem længere tid. Så kan vi blive klogere på, hvordan biologiske faktorer som genetik bidrager og påvirker funktionsniveauet."

Autisme er en bred betegnelse, der dækker over eksempelvis infantil autisme, aspergers og andre neurologiske udviklingsforstyrrelser og tilstande, som i forskellig grad påvirker folks adfærd, indlæring, kommunikation og evner til at begå sig socialt.

Michael Eriksen Benros foreslår, at fremtidige studier med fordel kan bruge det nye studie i særskilte analyser af eksisterende undertyper af autisme såsom infantil autisme og aspergers.

"Det kunne være værdifuldt at undersøge, om der er overlap med forskernes nye fund og de eksisterende undertyper...