Bag scenen

”Jeg kan huske jeg var inde på Hofteatret, jeg ville sidde i kongelogen”, siger Camilla Hübbe, ”det er min første erindring om teatret”. Camilla er kunstnerisk leder på Det Lille Teater og Marionetteatret i Kongens Have – og har før det været produktionsdramaturg på en række af de store teatre rundt om i landet. Hun blev uddannet fra Dramaturgi på Aarhus Universitet – ”det var så sjovt!” – og skrev speciale om Kirsten Dehlholm. Camilla på flere måder tæt på praksis. Ikke mindst som forfatter til en række børne- og ungdomsbøger, foruden en hovedforfatter til julekalenderen Tvillingerne og julemanden. Sansen for børns verden præger hendes arbejde med Det Lille Teater, fx med forestillingen baseret på Alberte Windings børnesange Tju Bang (Chokolademand). Hun henter inspiration bl.a. i nordisk mytologi og det viser sig både i forfatterskabet og i hendes dramaturgiske dagligdag. Verdensalvor og evnen til at se det sjove i de små ting, går igen i alt hun fortæller. Hør selv! 

”Jeg kan huske jeg var inde på Hofteatret, jeg ville sidde i kongelogen”, siger Camilla Hübbe, ”det er min første erindring om teatret”. Camilla er kunstnerisk leder på Det Lille Teater og Marionetteatret i Kongens Have – og har før det været produktionsdramaturg på en lang række af de store teatre rundt om i landet. Hun blev uddannet fra Dramaturgi på Aarhus Universitet – ”det var så sjovt!” – og skrev speciale om Kirsten Dehlholm. Camilla er på flere måder tæt på praksis. Ikke mindst som forfatter til en række børne- og ungdomsbøger, foruden en hovedforfatter til julekalenderen Tvillingerne og julemanden. Sansen for børns verden præger hendes arbejde med Det Lille Teater, fx med forestillingen baseret på Alberte Windings børnesange Tju Bang (Chokolademand). Hun henter inspiration bl.a. i nordisk mytologi og det viser sig både i forfatterskabet og i hendes dramaturgiske dagligdag. Verdensalvor og evnen til at se det sjove i de små ting, går igen i alt hun fortæller. Hør selv!

Fra salonen til scenen. Den vej tog Helle Denhardt Knudsen heldigvis. Eller rettere: fra sin egen frisørsalon i Aalborg til bag scenen på Aalborg Teater. Helle er frisør og sminkør og leder af frisørafdelingen og påklæderne på teatret. En af dem, der kom fra et andet fag, her frisørsalonen, og ind på teatret og får det til at blive teater. En af dem, der opererer bag scenen og ude i kulisserne – og sørger for at få tingene til at hænge sammen og sætte det hele, ikke mindst frisurer og parykker, op, så det kan spille på scenen. Helles arbejde spænder bredt fra håropsætning og farve, parykhåndtering, klipning, kostumeskift, make-up, planlægning, skemalægning, udveksling med de øvrige faggrupper, deltagelse i produktionsmøder m.m. Alt det, der får teatermaskinen til at blive magisk.

Drømmer jeg eller er jeg vågen? Sådan siger Holbergs Jeppe på bjerget. Og sådan har han talt til teaterhistorikeren og dramaturgen Bent Holm lige siden da. Bent har arbejdet med Holberg overalt i verden. Og det med øje for, hvad det historisk betingede har at sige nutiden og omvendt. Hele tiden har drømmens og maskeringens fænomen, hverdagslivets rollespil, været til forskningsmæssig og kunstnerisk undersøgelse. Det eksistentielle og det komiskes rituelle urkraft har mange kilder og kendetegn. Det har ikke mindst vist sig i Bents beskæftigelse med den italienske verdensstjerne Dario Fo. Og det hele startede i Hofteatret i 1968.

At være eller ikke at være – oversætter. Det er kunsten og den kunst har Niels Brunse været optaget af, siden han som 14-årig dreng i Hamlets Helsingør kunne Hamlets verdensberømte monolog uden ad. Niels har gennem et langt liv i sprogets verden oversat et par hundrede både litterære og dramatiske værker, her i blandt Shakespeares samlede skuespil. Det gør han med kunstnerisk lydhørhed, et sprogligt gehør og et kulturhistorisk udsyn af rang. Hvad gør man fx med ordspil og dårlige vittigheder af den slags, som Shakespeare elskede at massere ind i sine dramaer? ”Der skal man af og til gå mærkelige omveje”, siger Niels. ”Nogen gange skal man oversætte funktionen og ikke betydningen”. Hør ham fortælle om såvel detaljer som de større sammenhænge, der skal tages iagt, når man oversætter, ikke mindst til scenisk brug.

”Det er som om at det helt perfekte”, siger Sonja Lea, ”det findes bare ikke”. Sonja Lea er en af dem, der kaster lys over teatret. Og det har et hav af større og  mindre teatre rundt om nydt godt af. Nu som før er det, lyset og teaterteknik i det hele taget, måske noget af det vigtigste og magiske ved teatret. Lyset sætter stemningen og stedet og hele blikket på handlingen og ordene. Ikke mærkeligt, at Sonja Lea i de senere år har givet sig i kast med lysdesign til udstillinger og museer. Hør hende fortælle og give et spændende indblik i arbejdet og udfordringerne.

”Hvis du kan noget”, siger Pelle Koppel, ”så kan du mere end det”. Og det må man sige, han selv har levet op til. Pelle Koppel er leder af Teater V i Valby, København, men først var han håndboldspiller, så skuespiller og dramatiker, og i 2005 stiftede han så Teater V, som få år efter blev godkendt som Lille Storbyteater eller Bydelsteater, som de selv kalder det. Hør Pelle fortælle om hans og teatrets visioner og mange forskellige aktiviteter, fra det mest smalle til det brede, fra tæt samspil med lokale institutioner, digitalt drama, tilbagevendende opsætninger af Karius og Baktus – og ikke mindst samtidsteater, bl.a. Tvind – the musical, som indgår i udstillingen Teater til tiden, der kan ses i det genåbnede Teatermuseet i Hofteatret.

Atomforsker blev det ikke til. Teater kunne også gøre det, fortæller Stig Jarl, gennem generationer lektor og teatervidenskabsmand på Københavns Universitet. Men Stig tog også fra første færd livtag med det teater, der både var det klassiske og det samtidige. Det skete på universitetet, hvor teaterstudierne som så mange andre fag var under stærk forandring. Men det skete ikke mindst med teatret ude i byen, på nye steder og i nye sammenhænge. Gruppeteater, intimscener som Fiolteatret, performances som dem, Solvognen fyldte Københavnske gader og medier med i 1970’erne. Det var en anden tid, hvor teatret blev politisk og satte rav i gaden – og i Magasin. Hør Stig berette om teatret og tidens gang dengang.

Teatret har flere stemmer end dem, vi hører fra scenen. Skjult ved scenen er af og til suffløren, der diskret hjælper ordene på vej, hvis skuespilleren har svært ved at få tungen på gled. Og bag scenen findes af og til en stemmecoach. En af dem er Klaus Møller, som er fast tilknyttet Det Kongelige Teater og underviser mange af Danmarks bedste skuespillere, musicalperformere og sangere. Hør ham fortælle sin fascinerende historie om vejen fra at være en tavs dreng, der ikke kunne sige sit eget navn, og skridt for skridt drage ind i teatrets og stemmens forunderlige verden. Og det med stemmen, dens brug og udfordringer, det rækker langt ud over teatrets verden – og det gør det ikke mindst via Klaus’ indsats og engagement.

”Onkel Vanja var en person, man troede fandtes, Kirsebærhaven var et sted”, siger Rosa Feigenberg, ”og Teenagerlove det var bare sådan et begreb”. Som lytteren vil fornemme er Rosa Feigenberg født ind i en teaterfamilie. Så det var ikke det, teenageren Rosa så for sig som vejen frem. Det blev det heldigvis alligevel. I stort set alle de roller, der findes i kulisserne: påklæder, regissør, rekvisitør og forestillingsleder. Gennem mange år på landevejen med turnéteatret Det Danske Teater, Grønnegårdsteatret og mange flere – og nu på Det Kongelige Teater. Hør hende fortælle om det nære i det daglige og det høje i kunsten – og om hvordan man er menneske i en broget branche som teatret.