Der er sket meget, siden Respons i 2020 lavede en kritisk gennemgang af ghettopakken i podcasten Mere end Mursten. Nedrivningerne er gået i gang i landets ghettosstemplede områder, og oveni er parallelsamfundspakken blevet ændret, så endnu flere almene beboere nu risikerer at blive tvangsflyttet. Vi har mødt aktivisterne fra Almen Modstand igen, og de kæmper fortsat mod lovpakken og dens indbyggede diskrimination. Det har blandt andet ført til en række søgsmål, som kan gå hen og blive afgørende for de stemplede boligområders fremtid.