Pharaos Cigarer

"Barbara" af Jørgen-Frantz Jacobsen 1

09.21.2019 - By Radio24syvPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

"Barbara" af Jørgen-Frantz Jacobsen.

Det gode skib "Fortuna" fra København kommer til Færøerne med den nye præst til Vågø, hr. Poul Aggersøe. Men mens skibet rider stormen af uden for havnen, bliver vi præsenteret for nogle Torshavnere, der skal få betydning for historien: præsteenken Barbara og hendes fætter Gabriel, krambodssvenden, der så inderligt ønsker, at den promiskuøse kusine også ville have et lille øje for ham. Han invitere hende hjem, for at hun kan se nogle smukke stoffer og andet kram som han sælger privat, men Barbara tager en veninde med, og Gabriels plan går i vasken, selvom han får solgt nogle smukke kjoler.

Time 2:Poul Aggersøe er kommet i land, og inden han begiver sig til Vågø til bringer han nogen dage hos pastor Wenzel Heyde i Tórshavn og møder nogle af byens - og øernes - honoratiores (og deres koner) og bliver indgående underrettet om "enken på kaldet", dvs. enken efter hans forgænger, hr. Niels. Hun er en kvinde, der i højeste grad optager sindene hos både mændene, der er både pirrede og forargede og oplivede og tiltrukne af hende, og hos kvinderne, der for de flestes vedkommende dømmer hende hårdt for hendes lunefulde og utugtige levned. Sorenskriveren Johan Hendrik Heyde er den, der udviser størst forståelse for hendes sære sind, men han har også arbejdet for hendes far, den tidligere sorenskriver. Pludselig træder Barbara selv, sammen med veninden, ind ad døren for at spørge, om skibet medbragte post til hendes mor. Straks mærker hr. Poul den oplivende virkning på hele selskabet, og Barbara får charmeret selv de mest fordømmende af kvinderne inden hun går igen.

I de kommende dage, hvor hr. Poul går omkring og venter på provstens tilbagekomst fra en af øerne, støder han dagligt på Barbara og aflægger også hende og moderen et besøg. Han finder hendes opførsel i et og alt såre dydig og anstændig, men hans tanker kredser ustandseligt om hende. Provsten, der selv har været forlovet med Barbara, men brød med hende inden brylluppet, advarer ham - uden at sige det lige ud - og indskærper ham, at han er kommet for at højne moralen blandt øernes præster og foregå med et godt eksempel - ikke for øboerne, men for deres gejstlige. Rygtet om præsteskabets ukristelige livsførelse er jo nået helt til København takket være provstens indberetninger.

More episodes from Pharaos Cigarer