Du kender måske udtrykket, at du ikke kommer sovende til noget? Men faktisk er der noget, der tyder på, at du godt kan sove dig til bedre ideer.  



Thomas Edison, manden bag den moderne lyspære, og den spanske maler, Salvador Dalí påstod nemlig begge at bruge en særlig søvnteknik til at kickstarte deres kreativitet.



De to Brainstorm-værter, Anne Sophie Thingsted og Nana Elving Hansen, dykker ned i et studie, der tester, om teknikken virkelig virker - og de undersøger, hvordan det så kan være, at den kan skabe et kreativt ‘sweetspot’. 



Lyt med, hvis du vil vide:






Hvilket søvnstadie der booster din kreativitet
Hvad en søvnforskers bedste råd er til dig, der gerne vil sove dig til øget kreativitet.
Hvordan det gik for Anne Sophie, da hun forsøgte sig med den berømte søvnteknik der hjemme.

Medvirkende:
Louise Piilgaard Petersen, postdoc, Novo Nordisk Foundation Center for stamcellemedicin, Københavns Universitet
Redaktion: 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Kilder:

Videnskab.dk-artikel fra 2021, som denne podcast-episode er baseret på: ‘Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet’
Søvnstudie om Edison og Dalís søvnteknik: ‘Sleep onset is a creative sweet spot’, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866 


Følg Brainstorm på Instagram.

Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet

Brainstorm er Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner.

Og før du, kære potentielle lytter, får tunge ørelåg og tænker på hvide kitler og kemiske forbindelser, så må vi bare sige, at hjernen er meget mere end det.

I Brainstorm undersøger vi den menneskelige bevidsthed, placebo-effekten, drømmesøvn, hjernevask, stress, kærlighed og meget andet.

Det hele foregår i studiet hos dine værter, Nana og Anne Sophie, som hver uge går i kødet på den menneskelige hjerne og de fremmeste forskere. Altså, billedligt talt.

Vores fornemmeste opgave er at gøre dig klogere, mens du føler dig underholdt og i godt selskab.

Har du ris eller ros, så skriv gerne til ast@videnskab.dk

Venlig hilsen
Nana og Anne Sophie
949394

Social Sciences

Science & Medicine

Science

Life Sciences

Du kan nok huske historien om Karius og Baktus, der kommer på besøg og laver huller i dine tænder, hvis du ikke børster dem. Men huller i tænderne er faktisk ikke den eneste grund til at være grundig med tandbørstningen.



Bakterier bliver nemlig ikke bare i munden. Der er solid forskning, som viser, at bakterier fra munden kan rejse rundt i kroppen og blandt andet spiller en rolle i forhold til leddegigt, diabetes og åreforkalkning.



Og: Bakterier fra munden kan også havne i hjernen! 



Her kan de give hjernebylder, og det tyder også på, at der kan være en sammenhæng mellem dårlig mundhygiejne og hjernesygdommen Alzheimers.



Men hvordan kan tandsundhed overhovedet påvirke din hjerne, og skal du være bange for at få demens, hvis du ikke altid er så grundig med tandbørstningen?



Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted undersøger sammenhængen mellem tændernes og hjernens sundhed.



Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.



Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende


Birita Ellefsen, studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet
Christian Damgaard, lektor på Odontologisk Institut på Københavns Universitet

Redaktion 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier

Studiet fra 2019, der fandt mundbakterier i hjernen på afdøde Alzheimers-patienter

Dansk studie om P. Gingivalis-bakteriens rejse rundt i kroppen  


Skader det min hjerne, hvis jeg ikke børster tænder?

I køleskabe på Oxford Universitet ligger over 4.000 ældgamle hjerner opbevaret.



Hjernerne kommer fra alle mulige og umulige steder på Jorden, men de har allesammen det til fælles, at de har formået at overleve tidens tand. Hjernerne er nemlig ufatteligt gamle. Ja, faktisk er den ældste over 12.000 år gammel. 



I denne episode af Brainstorm går Anne Sophie og Nana på jagt i det store hjernearkiv sammen med forsker Martin Wirenfeldt Nielsen.



De undersøger, hvem hjernerne har tilhørt, hvorfor de er blevet bevaret i så mange årtusinder, og hvad hjernerne kan lære os om moderne hjernesygdomme.



Vi skal på en rejse fra menneskeofringer på toppen af et højt bjerg i Inkariget til massegrave fra Den Spanske Borgerkrig i jagten på hjernernes oprindelse. Vi skal også høre om en svensk mand, der led en forfærdelig skæbne i Stenalderens nordøstlige Sverige. 



Du kan godt glæde dig!



*I episoden siger vi, at hjernerne fra Inkariget er fra 1450 før vores tid. Det er selvfølgelig en fejl. Hjernerne er fra år 1450. 



Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Denne episode er baseret på to artikler på Videnskab.dk skrevet af Mette Mølgaard.



Følg Brainstorm på Instagram.



Artikler, episoden er baseret på



‘Menneskehjerner er blevet bevaret på mystisk vis i tusinder af år’, Videnskab.dk, 2024
‘Arkiv med fortidshjerner kan være med til at kaste lys over sygdomme i hjernen’, Videnskab.dk, 2024

Medvirkende
Martin Wirenfeldt Nielsen, overlæge og patolog, Syddansk Universitetshospital, ansvarlig for Syddansk Universitets medicinske hjernesamling
Redaktion 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studie
Studie, hvor forskerne kortlagt over 4.000 fortidshjerner 

Frysetørrede fortidshjerner afslører deres hemmeligheder

Lort på pille. 



Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi. 



Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse. 



I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem’ for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere.



I episoden kan du også få svar på: 

Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker 
Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i
Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere
Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi




Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende


Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet
Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri




Redaktion 

Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov





Studier

Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere
Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere

... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen:

Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne’
Kan tarmen gøre din hjerne syg?


Sidder anoreksi i tarmen?

Kan du meditere dig til et sundere sind? Det er hovedspørgsmålet i dagens episode.



Nana og Anne Sophie har nemlig besøg af den amerikanske forsker Richard Davidson i studiet, der gæster København i forbindelse med sin deltagelse i arrangementet Science and Cocktails.



Richard Davidson har studeret meditation og meditationens kobling til mental trivsel i over 40 år ved hjælp af hjernescanninger og psykologiske metoder, og i dette afsnit skal du høre om resultaterne. 



Vi dykker blandt andet ned i, hvordan meditation kan gøre dig bedre til at håndtere livskriser som stress, skilsmisse eller ensomhed. Vi ser også på, om meditation kan lindre psykiske lidelser og hjernesygdomme såsom angst, depression og Alzheimers. 



Ja, meditation lover meget, men kan meditationen holde, hvad den lover? 



Meditation er omgivet af en ekstrem hype, og der bliver tjent masser af penge på bøger, workshops og apps om meditationstræning. Derfor benytter vi også anledningen til at rydde op i myter og misforståelser om meditation og finder ud af, præcis hvad det kan.



I episoden kan du også få svar på:

Hvorfor tibetanske munkes hjerner er helt ekstraordinære
Hvordan Richard Davidson mødte og blev nære venner med Dalai Lama
Om meditation kan være farligt for nogle mennesker
Hvordan du selv kan bruge meditation til at øge din trivsel, hvis du er nybegynder 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende

Richard Davidson, professor i psykologi og psykiatri, leder af Center for Healthy Minds, University of Wisconsin-Madison
Redaktion 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Studier

Studier der nævnes i podcasten:
Studie, der viser, at ensomhed (manglende connection) er farligere end at ryge 15 cigaretter om dagen
Studie, der viser en kobling mellem høj dødelighed og følelsen af ikke at have et formål i livet (manglende purpose)

Mental trivsel kan øges af ‘the four pillars of well-being’
Studie om tibetanske munkes hjerneaktivitet

Studie om smerteforsøg med rutinerede meditatorer og nybegyndere








Andre studier:
Systematisk gennemgang finder blandet evidens for meditations virkning mod smerter, træthed, dårlig søvn m.fl. ved sygdomme såsom kræft, Parkinsons og kroniske smerter
Videnskabelig gennemgang af mindfulness-forskning, der rydder op i myter og overdrivelser
Videnskabelig gennemgang, der finder moderat evidens for, at meditation hjælper på angst, depression og smerter 
Meta-analyse, der viser, at mindfulness-baserede interventioner kan lindre depression
Videnskabelig gennemgang, der viser, at meditation kan hjælpe på stress





Hvordan kan meditation ruste hjernen til at håndtere modgang i livet?

Kan du huske den stribede kjole, der skiftede farve, alt efter hvem der kiggede på den? 

Vi diskuterede allesammen på livet løs, om kjolens striber mon var guldfarvede, eller om de egentlig var sorte.



Men kjolen var faktisk ingen af delene. I virkeligheden er den nærmere orange! Vi blev allesammen snydt af en optisk illusion. 



Så hvad er det, der kortslutter i hjernen, siden vi ser noget, der er helt forkert? Hvordan kan optiske illusioner snyde os til at tro, at en kjole har en anden farve, end den har - eller at noget for eksempel  bevæger sig, selvom det står bomstille?



Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne episode af Brainstorm, hvor vi er taget på illusionsmuseum! 



Til at os værterne rundt i illusionernes verden får vi selskab af professor på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet - og illusionsentusiast - Randi Starrfelt, som forsker i, hvordan vi mennesker opfatter verden ud fra de visuelle input, vi får. 



Lyt med og bliv klogere på:

hvordan optiske illusioner et smuthul til at forstå, hvordan hjernen fungerer
om vi overhovedet kan regne med noget af det, vi ser
hvorfor det egentlig er meget godt, at vores hjerne ‘opdigter’ ting

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.



Følg Brainstorm på Instagram.



Medvirkende:

Randi Starrfelt, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Redaktion: 
Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov
Links:

Artikel om #kjolegate
Studie om rotating snake-illusionen, som bliver nævnt i podcasten
Studie om, hvordan hjernen udfylder huller for at skabe et sandsynligt billede 
Studie om, hvad visuel perception fortæller os om hjernen og sindet



Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet

Download our free app to listen on your phone