Brainstorm

Har du hørt om vagusnerven?

Måske har du allerede set de mange råd til, hvordan du kan stimulere den og få kroppen til at falde til ro. Vagusnerven er nemlig blevet lidt af en kendis på sociale medier.

Her bliver du måske lovet, at du kan få kroppen til at slappe af ved at trække vejret på en bestemt måde, tage et iskoldt bad eller massere dine ører. Men hvor meget af det er egentlig fakta – og hvor meget er wellness-hype?

I denne episode af Brainstorm går vi på jagt efter sandheden om kroppens længste kranienerve. For selvom vagusnerven er blevet en moderne wellness-darling, har mennesker i årtusinder forsøgt at påvirke kroppens nervesystem – blandt andet gennem vejrtrækning og yoga. Sammen med professor Christina Brock undersøger vi, hvad der faktisk sker, når vi stimulerer vagusnerven, og hvordan den allerede bruges i moderne behandling.

Kan du lide vores podcast, eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. 

Medvirkende

• Christina Brock, professor i det autonome nervesystem på Aalborg Universitet

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza

Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. 

På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. 

Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?

I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.

Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. 

Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?

Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde.
_

Medvirkende

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

I to grotter i Sydafrika har arkæologer fundet sten og strudseæggeskaller med mønstre og streger, som vores forfædre har lavet for mellem 50.000 og 100.000 år siden. 

Men hvorfor? 

Var det kunst? Et navn? En markering af identitet? Eller var stregerne måske en tidlig form for kommunikation – en slags forløber for skriftsproget?

I denne episode af Brainstorm tager vi på en tidsrejse tilbage til en tid, hvor mennesket stadig var langt fra at opfinde skriften. Sammen med en arkæolog og en kognitionsforsker undersøger vi, om vores moderne hjerner kan hjælpe os med at forstå intentionerne bag de ældgamle streger.

Forskerne har blandt andet fået nutidsmennesker til at kopiere de gamle mønstre og undersøgt, hvordan vi opfatter, husker og skelner mellem dem. For måske gemmer der sig et spor i den måde, vores hjerner reagerer på stregerne.

Men kan man virkelig bruge nutidens hjerner til at løse et 100.000 år gammelt mysterium?

Lyt med, når Brainstorm ser på, hvad forskerne kan fortælle os om de første streger på sten.

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected].  

Medvirkende

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Johanne Hoffmeyer, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Kokain mere udbredt i Danmark end nogensinde før.

I dag flyder der dobbelt så meget kokain rundt i Københavns spildevand som for 10 år siden, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. 

Og derudover tyder flere studier på, at mange - især unge - ser coke som et mildt stof.

I denne episode følger vi derfor kokainens vej gennem hjernen: fra den første rus til de mere alvorlige konsekvenser, der kan opstå efter længere tids brug.

Sammen med professor og hjerneforsker Claus Juul Løland dykker vi ned i tre måder, kokain påvirker hjernen på. 

Du bliver klogere på, hvorfor mange oplever den såkaldte ‘cocaine blues’ dagen efter en rus, hvordan stoffet kan ombygge hjernens belønningssystem og føre til afhængighed, og hvorfor kokain kan udløse psykoser, hvor virkelighedsopfattelsen begynder at slå sprækker.

Vi ser også på, hvordan kokain ikke kun ændrer hjernen, men også belaster kroppen så voldsomt, at en enkelt overdosis i værste fald kan være livsfarlig.
_

Medvirkende

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Hash er det mest udbredte illegale rusmiddel i Danmark. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man ryger en joint? Og hvorfor kan det være svært at stoppe igen for nogle?

I denne episode følger vi, trin for trin, hvad der sker i hjernen fra den første rus til de forandringer, der kan opstå ved et længerevarende forbrug, og hvad der sker, når man forsøger at stoppe.

Sammen med professor Kristine Rømer Thomsen fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet dykker vi ned i forskning om THC, hjernens eget cannabinoidsystem og de mekanismer, der kan påvirke hukommelse, koncentration og risikoen for afhængighed.

Du bliver også klogere på, hvorfor hash ikke påvirker alle ens, hvem der ser ud til at være særligt sårbare, og om hjernen kan finde tilbage til sig selv igen, når man holder op med at ryge hash.

__
Hvis du selv oplever udfordringer med hash, eller er bekymret for en ven, et familiemedlem eller en anden, du kender, findes der hjælp og rådgivning. Alle danske kommuner har rusmiddelcentre, hvor man gratis kan få rådgivning, støtte og behandling.
__

Medvirkende

Prøv at lukke øjnene og forestil dig et sted i din by, hvor du virkelig ikke kan lide at være. Ikke bare et sted, hvor du synes, omgivelserne er grimme, men et sted, hvor du føler dig stresset eller ubehageligt til mode. 

De fleste af os kan sikkert hurtigt komme i tanker om sådan et sted - eller måske i stedet en plads, en park eller et område i vores by, hvor vi bliver fyldt op med energi og slapper helt af.

Hvorfor føles nogle steder stressende, mens andre får os til at slappe af?

I denne episode dykker vi ned i neuroarkitektur: Et forskningsfelt, der undersøger, hvordan bygninger, byrum og design påvirker vores hjerner, vores adfærd og vores mentale trivsel.

Sammen med neuroarkitekt og hjerneforsker Isabelle Sjövall ser vi nærmere på, hvad forskningen fortæller om de omgivelser, hjernen trives bedst i. Du bliver klogere på, hvad det er for nogle effekter, urbane områder, bygninger og rum egentlig kan have på vores hjerne. Og hvilke bestemte arkitektoniske træk henholdsvis hjernen elsker og hader. 

Vi besøger også et neuroarkitektonisk projekt i Stockholm, hvor forskere forsøger at gøre en af byens mest kaotiske pladser mere hjernevenlig ved hjælp af ny viden fra neurovidenskaben.

Til sidst spørger vi: Kan fremtidens byer, skoler, hospitaler og arbejdspladser ligefrem designes ud fra, hvordan hjernen fungerer? Lyt med og blive klogere.
_

Medvirkende

• Isabelle Sjövall, leder af NeuroArchitecture og NeuroDesign ved RISE - Research Institute of Sweden og hjerneforsker ved University College London

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Når vi hører ordet pædofili, tænker de fleste af os straks på seksuelle overgreb mod børn. Men i forskningen skelner man skarpt mellem en seksuel tiltrækning til børn og det at begå et overgreb.

Alligevel er pædofili en af de mest tabubelagte psykiske tilstande, vi kender. Og netop det tabu kan ifølge forskere være en del af problemet. For hvis mennesker med seksuelle tanker om børn ikke tør søge hjælp, hvordan forebygger vi så, at nogle ender med at handle på deres tanker?

I denne episode af Brainstorm undersøger vi, hvad forskningen egentlig ved om pædofili. Hvor mange lever med en seksuel tiltrækning til børn? Hvad ved vi om, hvorfor den opstår? Kan den behandles – eller handler behandling i virkeligheden om at forebygge overgreb frem for at ændre selve tiltrækningen?

Sammen med psykolog og lektor emerita Karen Pallesgaard Munk dykker vi ned i et emne, der ofte vækker stærke følelser, men samtidig er omgærdet af stor tavshed.

Vi ser nærmere på den nyeste forskning og bliver klogere på, hvordan man bedst forebygger seksuelle overgreb mod børn.

Hvis du har problemer med seksuelle tanker og fantasier om børn så kontakt Bryd Cirklen på tlf. 65 909 909 eller kontakt Red Barnets hotline henvendt til unge TalMedOs på tlf. 38 600 600

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. 

Medvirkende

• Karen Pallesgaard Munk, lektor emerita, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet 

• Mathilde Kondrup Rasmussen, Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza

Kender du det, når du er midt i en sætning og din hjerne pludselig føles helt tom? 
Som om nogen har trykket på pause, og alle tankerne forsvinder i et kort øjeblik.

Et fænomen, forskere kalder 'mind blanking'. 
 
En af teorierne er, at det sker, fordi søvnen kortvarigt sniger sig ind i den vågne hjerne. Altså at små dele af hjernen tager en slags mikrolur, selv om resten af kroppen er helt vågen. 

I denne episode af Brainstorm dykker vi sammen med en søvnforsker ned i fænomenerne mind blanking og mikrosøvn. 

Vi undersøger, hvad der sker i hjernen, når tankerne pludselig forsvinder, hvorfor det ser ud til, at søvnlignende aktivitet kan opstå midt på dagen, og om de blanke øjeblikke er et tegn på søvnmangel, stress – eller måske bare en helt normal del af at være menneske.

For måske er de små øjeblikke, hvor hjernen går i stå, slet ikke en fejl, men tværtimod hjernens egen måde at passe på sig selv? Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm.

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. 

Medvirkende

• Birgitte Rahbek Kornum, søvnforsker, ph.d. og professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre, Johanne Hoffmeyer og Benjamin D'Souza

Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds.

Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle.

Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne Sophie i denne uge rykket podcaststudiet ud i det nærmeste stykke natur, og herfra undersøger de, hvad forskningen egentligt siger om, hvad fuglesang gør ved psyken. Og om de mon kan finde Danmarks næstmest almindelige fugl undervejs.

I episoden kan du blandt andet høre om et nyt tysk studie, der giver et særligt pip om, hvorfor det ser ud til at have en positiv effekt på vores mentale velvære at lytte til fuglekvidder. Og om to forskellige teorier, der måske kan lede os på sporet af, hvorfor det vores hjerne reagerer som den gør, når vi har fuglesang i øregangene.

Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. 

Medvirkende

• Dorthe Varning Poulsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat.

I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud.

I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom.

Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser.

Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag.

_
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. 
_

Medvirkende

• Jennie Sejr Junghans, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza