I 1942 bliver 7-årige Erik indlagt på Rigshospitalets første børnepsykiatriske afdeling. Mistanken? At han er psykopat.

I dag lyder det voldsomt. Men i 1930’erne og 40’erne var ‘psykopati’ en udbredt diagnose blandt danske børn og unge - og et vidnesbyrd om en tid, hvor forståelsen af det syge børnesind så helt anderledes ud.

I denne episode rejser vi tilbage til børnepsykiatriens spæde begyndelse på Rigshospitalet i 1935. Sammen med en medicinhistoriker, der har nærlæst over 250 sager fra arkiverne, dykker vi ned i historierne om de børn, der blev udredt, diagnosticeret og behandlet i en tid præget af helt andre forklaringer på psykisk sygdom.

Du får indblik i nogle af de mest opsigtsvækkende diagnoser, datidens psykiatere stillede - og i de behandlingsformer og tankesæt, der formede synet på børn med psykiske lidelser.

Og sidst, men ikke mindst: Du bliver klogere på, hvordan fortidens fejltrin, blinde vinkler og ‘synder’ stadig kaster lange skygger - og kan være med til at forklare, hvorfor børnepsykiatrien ser ud, som den gør i dag.

_
Kan du lide vores podcast eller har du forslag til nye, spændende emner? Skriv til os med ris, ros og forslag på [email protected] eller [email protected]. 
_

Medvirkende

• Jennie Sejr Junghans, postdoc, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. 

Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. 

Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger.

Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.

Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten.

Du kan også høre om:

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? 

Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? 

Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet. 

I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg.  

Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg. 

Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. 
En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.

Medvirkende:

• Allan Køster, seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet.

Det udløste en heftig debat.

For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer.

Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv.

Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling?

Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen.

Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess.

For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får du derfor også et indblik i sorgens natur: hvorfor den kan føles så fysisk, så altopslugende - og er så svær at forstå.

Vi ser også nærmere på, hvem der statistisk set er i øget risiko for at udvikle forlænget sorglidelse, og hvor diskussionen om diagnosen egentlig stammer fra.

—
Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. 
En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.
—

Denne episode indeholder omtale af selvmord. 

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
Kontakt din egen læge inden for lægens åbningstid eller ring til lægevagten:

Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise, og har brug for hurtig hjælp.

Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk

På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd.

Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende.
_
Medvirkende

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

• Studie om forlænget sorglidelse hos forældre og børn

Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.

I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.

Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?

Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.

Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?

–
Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. 
En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. 
_

Medvirkende

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

• Lille studie, der undersøger effekten af sorgbotter

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

___
Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: [email protected]  

Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser.

I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline.

Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og samtidig forsøge at holde en facade udadtil.

Sammen med klinisk professor i psykologi Bo Bach dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at have borderline, hvorfor diagnosen i dag bliver kritiseret af forskere - og hvordan man i stigende grad ser på personlighedsforstyrrelser som et spektrum, hvor det handler mere om sværhedsgrad end om bestemte labels.

—
Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer episoden over.
Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Du skal altid ringe 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Medvirkende

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. 

Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? 

Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet?

I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. 

Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? 

Lyt med og hør forskernes bud. 

_

Medvirkende

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for?

Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? 

Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting. 

Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet?

Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb. 

Medvirkende

• Søren Kyllingsbæk, professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet og en af lederne i forskningscentret Cognition, Intention and Action (CoInAct), hvor de blandt andet undersøger de psykologiske mekanismer bag vores handlinger 

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over.

Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda?

I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op: 

Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier.

Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor.

Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier.

Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem.

Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’.
_
Medvirkende

• Justin Lehmiller, seniorforsker i socialpsykologi, The Kinsey Institute, Indiana University

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Sexfantasier er noget, de fleste har - men som de færreste taler højt om.

I denne episode af Brainstorm åbner vi forsigtigt en af hjernens mest private skuffer og spørger: Hvor kommer sexfantasier egentlig fra? Hvorfor fantaserer nogle om gruppesex, magt og forbudte scenarier, mens andre tænder på romantik og intimitet?

Med psykoanalysens briller på undersøger vi, hvad der overhovedet tæller som en sexfantasi - og hvad vores fantasier kan afsløre om vores begær, relationer, barndom og indre konflikter.

Episoden handler ikke kun om: Hvorfor? Den handler også om: Hvad så?

Skal sexfantasier deles med andre? Skal de udleves - eller ligger deres styrke netop i at forblive gemt nede i hjernens hemmelige skuffe?

Denne episode er første afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Lyt til episode to i næste uge.

_

Medvirkende

• Jesper Roesgaard Mogensen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk sexologi, Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København

• Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

• Videnskabelig overbliksartikel, der introducerer psykoanalysen