Blod, sved og tårer

Blod, sved og tårer

By RADIO IIIISociety & Culture
Download on the App Store

Blod, sved og tårer episodes

  • #20 At øve sig på at dø
    Jeanett Albeck ringer til forfatter Vilma Sandnes Johansson, som fortæller om at miste sin mor som ung – og om de følelser af uendelighed, ensomhed og kærlighed, det gav hende i en tidlig alder. Bagefter besøger Jeanett forfatter og ph.d. i socialpsykologi Jytte Vikkelsøe til en samtale om kærligheden og døden – og om hvordan bevidstheden om, at livet har en slutning, kan forandre den måde, vi lever på. For hvordan får man mere ud af livet ved at leve med ét ben i livet og ét i døden? Hvorfor er det så vigtigt at finde ud af, om vi handler ud fra frygt eller kærlighed? Og kan bevidstheden om døden på en måde lære os at mærke evigheden, mens vi stadig er her? Vært: Jeanett Albeck. Produktion: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    57 min
  • #19 To kvinder og en livslang kærlighed
    Vibeke Krarup Nissen og Jytte Larsen har elsket hinanden i mere end 50 år. De har været en del af kvindebevægelsen, kæmpet for retten til at leve på egne præmisser og fundet tilbage til hinanden igen og igen – samtidig med at de begge har levet andre kærlighedsliv. I dag bor Vibeke på plejehjemmet Slottet, et LGBT+-plejehjem, hvor hun kan være sig selv i en tid, hvor sygdommen har forandret meget. Jytte kommer på besøg hver dag, og sammen fortæller de historien om et forhold, hvor de hverken har kunnet leve helt med hinanden eller helt uden hinanden. Vært: Jeanett Albeck. Produktion: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • #18 At miste sin hukommelse
    Når hukommelsen begynder at svigte, forandrer livet sig ikke kun for den, der bliver syg – men også for dem omkring. Sammen med ledende overlæge på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Lise Cronberg Salem, undersøger Jeanett Albeck, hvad der sker i hjernen ved demens, hvordan vi skelner mellem almindelig glemsomhed og tegn på sygdom og spørger, hvorfor flere kvinder end mænd bliver ramt af demens. Gennem en voksen datters fortælling om sin mor, der er syg med Alzheimer, kredser episoden om, hvordan man skaber de bedste rammer for mennesker med demens, og hvad vi i dag ved om risikoen for at udvikle sygdommen – og muligheden for at mindske den. Vært: Jeanett Albeck. Produktion: Kathrine Wismann og Jonas Kongpetsak Pedersen Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    57 min
  • #17 Alderdommens mange faser
    Sammen med læge og forsker Lotte Hvas undersøger Jeanett Albeck alderdommen – og alt det vi overser, når vi taler om den som én samlet livsfase. For hvad nu hvis alderdommen ikke er én fase, men mange – med lige så store overgange som puberteten, moderskabet og overgangsalderen? Samtalen kredser om forfald fortællingen, om de mange skift der præger livets sidste årtier, og om hvordan alderdommen måske rummer langt mere, end vi normalt taler om. Vært: Jeanett Albeck. Tilrettelæggelse: Jonas Kongpetsak Pedersen og Sara Bang Producer: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • #17 Alderdommens mange faser
    Sammen med læge og forsker Lotte Hvas undersøger Jeanett Albeck alderdommen – og alt det vi overser, når vi taler om den som én samlet livsfase. For hvad nu hvis alderdommen ikke er én fase, men mange – med lige så store overgange som puberteten, moderskabet og overgangsalderen? Samtalen kredser om forfald fortællingen, om de mange skift der præger livets sidste årtier, og om hvordan alderdommen måske rummer langt mere, end vi normalt taler om. Vært: Jeanett Albeck. Tilrettelæggelse: Jonas Kongpetsak Pedersen og Sara Bang Producer: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • #16 Ældre kvinders seksualitet
    Seksualiteten og lysten forandrer sig gennem livet – men i de senere år af kvindelivet bliver den ofte usynlig i den måde, vi taler om krop og begær. Sammen med læge og sexolog Ditte Trolle undersøger Jeanett Albeck, hvad der sker med sexlyst og krop i de senere år af kvindelivet. Om forandringer i lyst og begær, nye former for nydelse – og de forestillinger om alder, der stadig former vores blik på kvinders seksualitet. Vært: Jeanett Albeck. Tilrettelæggelse: Jonas Kongpetsak Pedersen Producer: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    57 min
  • #15 Kvinders (u)synlighed med alderen
    Kvinder bliver ældre med alderen – det er et biologisk faktum. Men i vores kultur betyder det, at kvinders ansigter og kroppe i mindre grad får lov til at være synlige som ældre mennesker. Sammen med medieforsker Anne Jerslev undersøger Jeanett Albeck, hvordan alderisme former kvinders liv i medier, kultur og arbejdsliv. Vært: Jeanett Albeck. Tilrettelæggelse: Jonas Kongpetsak Pedersen Producer: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    56 min
  • #14 Moderskabet skifter ham
    Når børnene flytter hjemmefra, ændrer hverdagen sig brat. Pludselig er der tid, stilhed og plads – den frihed, mange har længtes efter i årevis. Men hvad gør man med den, når den endelig kommer og hvordan finder man sig til rette i en tilværelse, hvor man ikke først er mor? Sammen med journalist og forfatter Christina Wex undersøger Jeanett Albeck den livsfase, hvor moderskabet skifter form. Vært: Jeanett Albeck. Tilrettelæggelse: Jonas Kongpetsak Pedersen Producer: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • #13 Mere end hormoner
    Overgangsalderen fylder mere end nogensinde i den offentlige samtale. Og hormoner bliver brugt som forklaring på både det ene og det andet – men samtidig vokser forvirringen om, hvornår der er symptomer på overgangsalder og hvornår det, man mærker skyldes noget af alt det andet livet består af. Sammen med overlæge, ph.d. og klinisk lektor Anette Tønnes Pedersen undersøger Jeanett Albeck, hvad vi ved om overgangsalderen i dag, og hvorfor det er vigtigt at forske i kvinders overgangsalder og arbejdslivet. Vært: Jeanett Albeck. Tilrettelæggelse: Jonas Kongpetsak Pedersen og Aske Kloth-Jørgensen Producer: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min
  • #12 Kunsten at blive nogens mor
    Der er ting i livet, ingen rigtigt kan forberede sig på. Moderskabet er en af dem. For hvad sker der med ens identitet, frihed og ambitioner, når man bliver ansvarlig for et andet menneske? Sammen med instruktør og manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe undersøger Jeanett Albeck moderskabets ambivalenser. Om længslen efter børn, balancen mellem kunst, arbejde og familieliv – og de forestillinger om den gode mor, som stadig former kvinders liv. Vært: Jeanett Albeck. Tilrettelæggelse: Jonas Kongpetsak Pedersen og Aske Kloth-Jørgensen Producer: Kathrine Wismann Musik: Jeanett Albeck og Steffen Breum. Redaktør: Christian Stemann.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    55 min

About Blod, sved og tårer

From the publisher's feed

Blod, sved og tårer er tilbage – og denne gang vender vi blikket mod hele kvindelivet. Fra første celledeling til sidste åndedrag følger Jeanett Albeck livet som pige og kvinde. Sammen med forskere og mennesker med levede erfaringer undersøger hun, hvad der former et kvindeliv. Blod, sved og tårer bryder tabuer, afliver myter og giver kvinden ordet tilbage.