Statsminister Mette Frederiksen (S) har sat holdet frem
mod det kommende folketingsvalg: Med mandagens ministerrokade har hun endnu
engang bekræftet, at hun tror på sit loyale hold. Efter Nick Hækkerup
overraskende valgte at forlade posten som justitsminister til fordel for at
blive direktør i Bryggeriforeningen, har statsministeren flyttet to af sine mest succesfulde og
driftssikre ministre over på nye poster.
Er ministerrokaden en svækkelse af S-regeringen? Og i
givet fald hvordan? Både den nye justitsminister Mattias Tesfaye og den nye
udlændingeminister Kaare Dybvad har markeret sig ved at skrive
dagsordensættende debatbøger – og dermed været med til at give
Socialdemokratiet en skarpere ideologisk kant. Både i debatten om
centralisering og udlændinge. Kan de give S-regeringen en lige så markant
profil på deres nye områder?
Se ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske
kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua