Dramaet på Christiansborg spidser til - udadtil. For bag
kulisserne er julefreden faktisk ved at sænke sig: Inden for få dage ventes
finansminister Nicolai Wammen (S) at kunne præsentere en finanslovsaftale
sammen med støttepartierne. En særlig ‘vinterpakke’ med flere penge til
sygeplejersker tegner til at blive det største slagnummer. Ellers er
justeringerne ganske små.
I dagens specialudgave medvirker Benny Damsgaard som
stand-in for Jarl Cordua - som er på krigshistorisk ekspedition til Hawaii.
Herhjemme handler tidens største slagsmål om formandsopgøret i Dansk
Folkeparti: Hvad har Morten Messerschmidt gang i? Og vil Inger Støjberg
overhovedet kunne passe ind i det EU-kritiske og velfærdsglade parti? Er
DF’erne parat til at skifte politisk kurs for at få Støjberg som formand? Eller
skal hun pludselig til at mene noget helt andet?
De Radikale rumsterer i kulissen. Sofie Carsten Nielsen
er ved at frigøre sig for Socialdemokratiet, og i ugens løb valgte De Radikale
at bruge deres afgørende stemmer til at gøre Venstremanden Martin Damm til ny
formand for Kommunernes Landsforening, i stedet for socialdemokraten Jacob
Bundsgaard. Er De Radikale også ved at vende ryggen til Mette Frederiksen?
Se ugens udgave af BorgenLateNight med Benny Damsgaard og
Lars Trier Mogensen