Den
politiske forårssæson er skudt i gang med en opsigtsvækkende nytårstale, hvor
statsminister Mette Frederiksen på flere strækninger lægger op til et tættere
samarbejde med de gamle borgerlige partier. Både når de gælder kommende aftaler
om arbejdsudbud, ældrevelfærd og sågar klima ser S-regeringen ud til at ville
orientere sig endnu mere mod blå blok.
Er
Socialdemokratiet på vej tilbage mod ‘nødvendighedens politik’? Altså den
reformkurs, som Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon førte i begyndelsen af
2010’erne? Ja, efter 2,5 år med regeringsmagten – og indførslen af den såkaldte
‘Arne’-pension – er statsminister Mette Frederiksen ved at vende sig mod den
‘business-as-usual’-kurs, som er blevet ført af alle regeringer siden den
konservative statsminister Poul Schlüter.
Spørgsmålet
er dog, om venstrefløjen vil lave ballade? Kan Enhedslisten og SF affinde sig
med, at S-regeringen laver store økonomiske aftaler med Venstre, De
Konservative og De Radikale, og måske ligefrem accepterer nye
topskattelettelser? Hvornår bliver den mere midtsøgende kurs for meget for de
røde? Eller kan de måske forhandle sig frem til indrømmelser på andre områder,
f.eks. klimaet?
Se
ugens Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og
Jarl Cordua