Statsminister Mette Frederiksen (S) er for alvor presset.
Ikke alene er de borgerlige partier gået hårdt til angreb på S-regeringen i
skandalesagerne om de slettede sms’er og den ulovlige ordre om at aflive alle
mink. Nu møder Socialdemokratiets formand også fornyet kritik fra
sygeplejerskerne.
Umiddelbart forsøger Mette Frederiksen ellers at
generobre rollen som den myndige statsleder - og har netop lagt op til at
coronapasset skal genindføres for at bremse smittespredningen. Men noget er
afgørende forandret i forhold til sidste år: Statsministeren har ikke længere
samme autoritet, og da meningsmålingerne samtidig viser dødt løb mellem
blokkene, er spændingen for alvor tilbage i dansk politik.
Spørgsmålet er om regeringens møgsager og
Socialdemokratiets afmatning vil slå igennem ved kommunalvalget om en uge? Se
ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier
Mogensen og Jarl Cordua