Det

nye nationale kompromis, som S-regeringen netop har indgået med Venstre,

Konservative, De Radikale og SF, markerer et gennemgribende vendepunkt i dansk

politik. I løbet af blot en uge har fronterne flyttet sig fundamentalt på

Christiansborg: Ruslands invasion i Ukraine har således skabt en historisk

opbakning til markant højere forsvarsbudgetter. De fem partier er enige om at

give forsvaret op til 18 mia. kr. mere, hvert år, og det er så svimlende mange

penge, at de samtidig har været nødt til at ændre budgetloven for at kunne køre

med større underskud fremover.

Vendepunktet

kan ikke overvurderes. Om under tre måneder skal vælgerne også til

folkeafstemning om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet: Onsdag 1. juni skal

danskerne igen stemme om én af de undtagelser, som flertallet hidtil har ønsket

at bevare. Men folkestemningen kan være vendt pludseligt. Ja-siden satser på,

at krigen i Ukraine vil få danskerne til at droppe forbeholdet. Omvendt er

nej-siden allerede fundet de gamle skræmmekampagner om bl.a. en EU-hær frem fra

mølposen. Udfaldet er langt fra givet på forhånd.

Strømmen

af krigsflygtninge fra Ukraine har også vendt op og ned på

udlændingepolitikken. Et bredt flertal er netop blevet enige om en særlov. Men

ét parti stikker ud: De Konservative afviste i første omgang at ville give

ukrainske krigsflygtninge en hurtigere adgang til Danmark. Partiformand Søren

Pape ville ikke være med – indtil folketingsgruppen så alligevel sagde ja.

Slingrekursen stiller spørgsmålstegn ved Papes lederevner: Har De Konservatives

formand diskvalificeret sig som borgerlige statsministerkandidat under de seneste

dages kaos?

Se

ugens udgave af BorgenLateNight med de to politiske kommentatorer Lars Trier

Mogensen og Jarl Cordua