Børneliv

Børneliv

By Thisted KommuneParentingKids & Family
Download on the App Store

Børneliv episodes

  • Spot på samarbejdet med dit barns dagtilbud

    Et godt samarbejde med det dagtilbud, du har valgt til dit barn er vigtigt for barnets udvikling og trivsel.  Der er brug for åbenhed, tillid, nysgerrighed og kommunikation, og i denne episode giver hjemmepædagog i Thisted Kommune Marie Jensby dig nogle råd til, hvordan du kan bidrage til, at I får et givende samarbejde til gavn for dit barn. 

    14 min
  • Sådan kan du håndtere konflikterne

    I det her afsnit, skal det handle om, hvordan du kan håndtere de konflikter, du kan have med dit mindre barn. Hvad er dit ansvar som voksen? Hvordan kan den måde, du agerer på enten være med til at optrappe eller dæmpe en konflikt? Og skal vi helst undgå dem eller er der også noget for det mindre barn at lære i disse konflikter? Familiekonsulent Lene Larsen er med bag mikrofonen og deler af sin viden på området.

    12 min
  • Skilsmisse: Samværsordninger

    En skilsmisse er en livsomvæltende ting for børn, og i denne episode taler vi om samværsordninger eller "dele-ordninger", som de også kaldes, når du og din tidligere partner skal beslutte, hvordan børnene skal bo efter en skilsmisse. Socialrådgiver Ditte Grønbæk Mortensen kommer med nogle råd om, hvad det er vigtigt du overvejer, når du står i den situation.

    13 min
  • Det gode måltid

    Her dykker vi ned i én af de hverdags-situationer, som rigtigt mange forældre til mindre børn kan spejle sig selv i – nemlig måltidssituationen. Vi får nogle gode råd på bordet til spisesituationerne fra sundhedsplejerske i Thisted Kommune, Mette Sloth. Og det er ikke i så høj grad det ernæringsmæssige i det gode måltid, vi taler om.  Det er mere stemningen og samværet i spisesituationen.

    15 min
  • Plads til de store følelser

     Når man er lille, så kan følelsesudsvingene være kæmpe store. Mindre børn bliver nemt både voldsomt begejstrede, glade, vrede, frustrerede eller kede af det. Og det er helt normalt. Men mens glæden og begejstringen kan være let at være i, så kan udsvingene med de svære følelser godt være svær at håndtere. Hjemmepædagog Mie Lund Krogsgaard giver i denne episode gode råd til, hvordan du som forælder kan øve dig i at rumme alle typer af barnets store følelser, og hvad du får ud, at blive god til det.

    12 min
  • Skilsmisse: Barnets reaktion

    En skilsmisse er en livsomvæltende ting for børn, og i denne episode får du nogle råd om, hvad der kan ligge bag den måde dit barn reagerer på omvæltningerne på. Bliver det vred og udadreagerende, indtager det en mæglerrolle, lukker det sig inde i sig selv, forsøger det at dele sol og vind lige, vælger det side eller virker det fuldstændig ligeglad, når det oplever konflikter i hjemmet mellem sine forældre. Socialrådgiver Ditte Grønbæk Mortensen kommer med bud på, hvordan du bedst hjælper barnet i den situation, det er i. 

    13 min
  • Ulvetimen

    Ulvetimen er blevet betegnelsen på det tidspunktet på dagen, hvor man kommer hjem fra job og dagpleje eller institution, og alle er trætte.  I det her afsnit, får du en række gode råd til, hvordan hele familien kommer igennem den både berømte og også berygtede ulvetime, uden, at alle nedsmelter. 

    14 min
  • Skilsmisse: Det vigtige samarbejde

    I denne episode sætter vi fokus på, hvorfor det er vigtigt for dit barn, at I som forældre kan samarbejde, selvom I har besluttet at gå fra hinanden. Socialrådgiver Ditte Grønbæk Mortensen er med bag mikrofonen, og du får en række råd med på vejen om, hvordan du kan arbejde for, at samarbejdet med din ex bliver godt til gavn for dit barn og dig selv. 

    14 min
  • Om at være en tydelig forælder

    Denne episode handler om at være en tydelig forælder. Hvad betyder det egentlig? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan kan jeg være det? Og hvad får jeg og mit barn ud af, at jeg er det? Det bliver du klogere på, hvis du lytter med her, hvor hjemmepædagog Marie Jensby fra Thisted Kommune kommer med gode råd. 

    13 min
  • Børns søvn

    I denne episode dykker vi ned i tre emner. Det handler det om  1. Gode råd til putte-situationen. 2. Hvad kan du gøre, når barnet vågner mange gange om natten. Og 3. Gode tips omkring søvn i løbet af dagen. Du får råd og vejledning fra sundhedsplejerskerne i Thisted Kommune.

    25 min

About Børneliv

From the publisher's feed

I Børneliv får du råd og vejledning fra forskellige fagpersoner i Thisted Kommune, som arbejder med børn mellem 0 og 6 år. I hvert afsnit tager vi et nyt emne op og sætter vores sundhedsplejerskers…