Brainstorm

Brainstorm

Download on the App Store
  • Ranking

    44th

    on Life Sciences

  • Favorites

    73

    Followers

  • Typical duration

    27 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Brainstorm episodes

  • Anna bruger lys som 'fjernbetjening' til at styre hjernens humør-termostat

    Tænk engang, hvis du havde muligheden for at ændre dit humør med en simpel fjernbetjening. Hvor lykken altid kun var et klik væk. 

    Det lyder måske som noget, der er taget direkte ud af en science fiction-film, men i virkeligheden er det bare taget ud fra et laboratorium på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. 

    Her sidder Anna Klawonn nemlig med sin forskergruppe og tænder og slukker for de nervebaner, som regulerer humør i mus. Når Anna og gruppen gør det, er det for at finde ud af, hvilke nervebaner der kan være årsagen til, at mennesker udvikler depression – så de kan finde nye, bedre behandlinger.

    Helt konkret skal det gøre dem klogere på et ellers overset område i hjernen, der ser ud til at spille en central rolle i reguleringen af vores humør.

    Hvad det er for et område, og hvordan forskerne ved hjælp af laserlys og alge-proteiner har fået udviklet humør-fjernbetjeningen, kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, når Anna Klawonn besøger podcasten.

    Du kan også høre om:

    • Hvordan et kontroversielt forsøg fra 1972 fik katapulteret det særlige hjerneområde ind i forskningsverdenens skammekrog.
    • Hvordan forskerne kan måle, om musene er glade eller triste. 
    • Hvilke symptomer deprimerede mus har til fælles med deprimerede mennesker.
    • Medvirkende:
      • Anna Klawonn, lektor ved Dandrite og leder af Klawonn Gruppen på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.   
      • Anna Klawonn tager stærk afstand til de uetiske forsøg som Robert G. Heath lavede med henblik på at kurere homoseksualitet.
      • Redaktion:
        • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
        Relevante artikler og studier:
        • Videnskab.dk-artikel, som Anna har skrevet om sin forskning i kommunikationen mellem immunsystemet og hjernen 
        • Dansk studie baseret på data fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen om inflammation og risikoen for depression   
        • Studie om optogenetik og epilepsi
        • Forsøgene med at give blinde synet tilbage ved hjælp af algeprotein kan du læse om her
        • Hvis du vil læse mere om kliniske studier, hvor forskerne bruger virus som ‘leveringssystem’ til at indsætte gener i mennesker ved alvorlige sygdomme, kan du f.eks. se her, her og her. 
        • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
          30 min
        • Hvad er sorg?

          Er det sorg, når vi græder over tabt kærlighed? Et dødt kæledyr? Eller en drøm, der gik itu? 

          Det undersøger vi i ugens episode af Brainstorm, hvor vi dykker ned i sorgens anatomi set fra individets perspektiv. For hvad gør egentlig, at vi oplever sorg - ja, hvad er sorg egentlig? 

          Ifølge ugens gæst, sorgforsker Allan Køster, sørger vi, når vi mister noget, der rokker ved, hvem vi er, og hvordan vi er i verden. Noget, der rokker ved vores identitet. 

          I episoden fortæller han om, hvordan vi kan forstå sorg gennem fire akser, som vores fornemmelse af, hvem vi er, hviler på. Og når dele af de akser forsvinder, oplever vi sorg.  

          Lyt med og bliv klogere på sorgens mangfoldighed - og hvad vi selv kan gøre med sorgen, når vi møder den. Både når vi selv møder den, eller hvis en af vores kære er i sorg. 

          Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. 
          En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
          Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.

          Medvirkende:

          • Allan Køster, seniorforsker ved Det Nationale Sorgcenter
          Redaktion:
          • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
          Relevante studier:
          • Her kan du læse om Allan Køsters teori om sorgens fire akser
          • … og her om eksistentiel sorg   
          • Studiet fra 2023 om ufrivillig barnløshed og identitet finder du her
          • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
            34 min
          • Syg af sorg: Hvornår bliver tabet en sygdom?

            I 2022 blev forlænget sorglidelse indført som en officiel diagnose i Danmark. En tilstand, hvor sorgen ikke bare gør ondt - men sætter sig så fast, at den begynder at styre næsten hele livet.

            Det udløste en heftig debat.

            For kan man virkelig gøre sorg til en sygdom? Kritikerne advarede mod at sygeliggøre og stigmatisere en af de mest grundlæggende menneskelige erfaringer.

            Fortalerne sagde det modsatte: At diagnosen er et nødvendigt redskab til at hjælpe en gruppe mennesker, der sidder så fast i sorgen, at de ikke kan leve et almindeligt liv.

            Hvornår er sorg en smertefuld, men naturlig del af livet - og hvornår bliver den til en lidelse, der kræver behandling?

            Det spørgsmål undersøger vi i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie går på opdagelse i sorgforskningen.

            Hun dykker ned i, hvad der kendetegner forlænget sorglidelse, hvordan tilstanden føles indefra, og hvordan den adskiller sig fra en naturlig sorgprocess.

            For man kan næsten ikke tale om forlænget sorglidelse uden også at tale om sorg. Undervejs får du derfor også et indblik i sorgens natur: hvorfor den kan føles så fysisk, så altopslugende - og er så svær at forstå.

            Vi ser også nærmere på, hvem der statistisk set er i øget risiko for at udvikle forlænget sorglidelse, og hvor diskussionen om diagnosen egentlig stammer fra.

            —
            Denne episode er anden del af Brainstorms serie om sorg. 
            En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
            Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os.
            —

            Denne episode indeholder omtale af selvmord. 

            Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen.
            Kontakt din egen læge inden for lægens åbningstid eller ring til lægevagten:

            • Region Hovedstaden: 1813
            • Region Sjælland: 1818
            • Region Midtjylland: 7011 3131
            • Region Nordjylland: 7015 0300
            • Region Syddanmark: 7011 0707

            • Henvend dig på en psykiatrisk akutmodtagelse, hvis du er i psykisk krise, og har brug for hurtig hjælp.

              Kontakt Livslinien på 70 201 201 eller chat med en rådgiver på livslinien.dk

              På www.selvmordsforebyggelse.dk kan du, dine pårørende og fagpersoner finde viden og gode råd.

              Du skal altid ringe 112, hvis situationen er livstruende.
              _
              Medvirkende

              • Maja O’Connor, professor i klinisk psykologi, leder af Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
              • Deltidsansat forsker, Videnscenteret, Det Nationale Sorgcenter
              • Redaktion
                • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                Studier, vi nævner i afsnittet
                • Studie, der peger på, at cirka 3-5 procent får forlænget sorglidelse
                • Studie, der finder 12 risikofaktorer for forlænget sorglidelse
                • Det her kan du også tjekke ud
                  • Studie om forlænget sorglidelse hos forældre og børn
                  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
                  27 min
                • Sorgbotterne kommer: Kan kunstig intelligens lindre eller forværre din sorg?

                  Forestil dig, at du har mistet din mor - men at hun stadig svarer, når du skriver til hende.

                  I denne episode udforsker vi et kontroversielt digitalt fænomen: sorgbotter - AI-chatbotter, der kan ‘genskabe’ dine afdøde kære ud fra deres digitale fodspor. En teknologi, der lover trøst, nærhed og én samtale mere.

                  Men hvad sker der med sorgen, når de døde pludselig genopstår som AI-kloner?

                  Vi bevæger os ind i det etiske minefelt, den nye sorgteknologi skaber, og taler med en forsker, der undersøger, hvordan teknologien påvirker mennesker i sorg.

                  Er sorgbotter en nyttigt støtte i sorgen? Eller risikerer de at forstyrre sorgens naturlige proces - og gøre det sværere at give slip?

                  –
                  Denne episode er første del af Brainstorms serie om sorg. 
                  En serie i tre afsnit, hvor vi undersøger forskellige aspekter af sorg med videnskaben som rettesnor.
                  Både Nana og Anne Sophie har begge to haft sorgen tæt inde på livet. Så i denne serie forsøger vi at forstå, hvad sorg er - og hvad den gør ved os. 
                  _

                  Medvirkende

                  • Laura Skov Illum, ph.d.-studerende, Enhed for Sorgforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

                  • Redaktion
                    • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                    Studier, vi nævner i afsnittet
                    • Lille studie, der undersøger effekten af sorgbotter
                    Andre kilder
                    • Studier, der diskuterer dødsbotternes etik (her og her)
                    • Artikel om sorgbotter i tidsskriftet Nature
                    • OpenAI’s nyhed om reklamer i ChatGPT
                    • Det her kan du også tjekke ud
                      • Se Black Mirror-afsnittet om sorgrobotter fra 2013
                      • Læs om Laura Skov Illums ph.d.-projekt
                      • Læs dennne Videnskab.dk-artikel, hvor Laura Skov Illum fortæller om sorgbotter
                      • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

                        ___
                        Laura Skov Illum søger deltagere til et forskningsprojekt om sorgbotter. Har du brugt en sorgbot og har du lyst til at deltage i et interview om din oplevelse? Så skriv til Laura på: [email protected]  

                        26 min
                      • Borderline: Hvad vil det sige at have en forstyrret personlighed?

                        Der er ca. 60.000 danskere, der har diagnosen borderline - en personlighedsforstyrrelse, der især påvirker følelseslivet. Og som er omgærdet med misforståelser.

                        I denne episode går vi i kødet på tre af de største myter om borderline.

                        Vi møder Sarah, som fik diagnosen i starten af sine 20’ere. Hun beskriver, hvordan det kan føles at blive kapret af sine følelser, kæmpe med en følelse af tomhed og samtidig forsøge at holde en facade udadtil.

                        Sammen med klinisk professor i psykologi Bo Bach dykker vi ned i, hvad det egentlig vil sige at have borderline, hvorfor diagnosen i dag bliver kritiseret af forskere - og hvordan man i stigende grad ser på personlighedsforstyrrelser som et spektrum, hvor det handler mere om sværhedsgrad end om bestemte labels.

                        —
                        Denne episode indeholder omtale af selvmord og selvskade. Hvis det er noget, du har inde på livet, så anbefaler vi, at du springer episoden over.
                        Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt, du taler med nogen. Kontakt din egen læge, lægevagten eller
                        Livslinien, hvis du har brug for hjælp. Du skal altid ringe 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

                        Medvirkende

                        • Bo Bach, klinisk professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet og i psykiatrien i Region Sjælland
                        • Sarah, diagnosticeret med borderline i 2017. Sarah er et dæknavn. Redaktionen er bekendt med hendes rigtige navn.   
                        • Redaktion
                          • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                          Relevante studier og undersøgelser
                          • Norsk studie om antallet af mænd og kvinder med borderline
                          • Review om køn og borderline
                          • Svensk studie af mænd i fængsel
                          • Marsha M. Linehans biosociale teori 
                          • EN AF OS Befolkningsundersøgelse 2017 
                          • Undersøgelse fra Psykiatrifonden fra 2025 om diskrimination
                          • Vive-undersøgelse fra 2010 om stigma og psykiske lidelser
                          • Studie om borderline og stigma fra 2024
                          • Studie, der kritiserer borderline-diagnosen
                          • Artikel om borderline og ICD-11

                          • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
                            36 min
                          • 3 nyheder fra neurofronten forskerne slet ikke kan vente på

                            Fremtiden føles nogle gange, som om den allerede er her. 

                            Kunstig intelligens finder skjulte mønstre i enorme datasæt, og nye teknologier rykker ved grænserne for, hvad vi troede var muligt. Men hvad med hjernen - vores mest komplekse organ? 

                            Hvilke nybrud, temaer og opdagelser spår hjerneforskerne, der ligger og venter lige rundt om hjørnet?

                            I denne episode af Brainstorm spørger vi tre skarpe hjerneforskere om netop det. Deres svar fører os ind i hjernens mikroskopiske afkroge, ud på mentale træningsbaner og helt ned i vores genetiske kode. 

                            Er vi tættere på at bremse sygdomme, der nedbryder hjernen? Kan vi selv gøre mere for at holde den skarp hele livet? Og står vi overfor et gennembrud i forståelsen af nogle de mest udbredte psykiatriske diagnoser? 

                            Lyt med og hør forskernes bud. 

                            _

                            Medvirkende

                            • Ulrik Gether, professor i neurofarmakologi, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet
                            • Kamilla Miskowiak, professor i kognitiv neuropsykiatri, Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri
                            • Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik, Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
                            • Redaktion
                              • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                              Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
                              13 min
                            • Øhh, hvad var det nu, jeg skulle her? Derfor glemmer du, hvad du gik ud i køkkenet efter

                              Kender du det, at du går ind i et rum - og puf - så har du fuldstændig glemt, hvad du gik derud for?

                              Det hedder døråbningseffekten, og det er et ret normalt fænomen. Men hvorfor sker det egentlig? 

                              Det dykker vi ned i sammen med professor i kognitionspsykologi Søren Kyllingsbæk i denne uges Brainstorm-episode, hvor vi undersøger, hvorfor vores hukommelse nogle gange svigter, og vi glemmer at gøre ting. 

                              Hvorfor husker vi nogle ting og glemmer andet - også mere vigtige ting som mødet med chefen eller at aflevere biblioteksbogen, før der vanker en bøde? Og er der noget, vi kan gøre for rent faktisk at huske, hvad det nu var, vi skulle derude i køkkenet?

                              Det får du et konkret bud på i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan vores hukommelse fungerer lidt på samme måde som et hestevæddeløb. 

                              Medvirkende

                              • Søren Kyllingsbæk, professor i kognitionspsykologi på Københavns Universitet og en af lederne i forskningscentret Cognition, Intention and Action (CoInAct), hvor de blandt andet undersøger de psykologiske mekanismer bag vores handlinger 
                              Redaktion
                              • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                              Studier, vi nævner i afsnittet
                              • Eksperimentet med de studerende, der skulle huske at lave en opgave henover juleferien
                              • Studie, der peger på, at døråbningseffekten ofte sker, når vores hjerner er travlt beskæftigede
                              • Peter Gollwitzers artikel om implementation intentions
                              • Studie om implementation intentions og 
                                • vælgeradfærd
                                • at følge en sund diæt
                                • at styre sin frygt for edderkopper 
                                • Søren Kyllingbæks studier af hestevæddeløbet mellem vores intentioner kan du læse her og her.
                                • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
                                  20 min
                                • Din personlighed kan afsløre dine sexfantasier

                                  Måske går du rundt med en sexfantasi, som du har gemt væk i den allermest hemmelige skuffe i din hjerne. En fantasi, du tænker, at de færreste deler - og som du måske endda skammer dig over.

                                  Men hvad nu, hvis din fantasi slet ikke er så sjælden endda?

                                  I denne episode går Anne Sophie på jagt i store datasæt og psykologisk forskning for at finde ud af, hvor vores sexfantasier egentlig kommer fra. Og her dukker et overraskende mønster op: 

                                  Forskere har identificeret syv grundlæggende temaer, de mener, går igen i langt de fleste menneskers fantasier.

                                  Episoden dykker også ned i forbindelsen mellem personlighed og sexfantasier. Noget tyder nemlig på, at dine personlighedstræk og dit tilknytningsmønster kan forme, hvad du fantaserer om - og hvorfor.

                                  Den forsker, der guider os gennem det hele, er en af verdens førende på området: socialpsykologen Justin Lehmiller, der har skrevet flere bøger og en lang række videnskabelige artikler og står bag en podcast og en blog om sexfantasier.

                                  Sidst men ikke mindst får du svar på, om fantasier bør deles eller blive i hovedet - og hvorfor sexfantasier stadig er så tæt forbundet med skam, selvom de fleste går rundt med dem.

                                  Dette er andet og sidste afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Første afsnit hedder ‘Hvor kommer dine sexfantasier fra?’.
                                  _
                                  Medvirkende

                                  • Justin Lehmiller, seniorforsker i socialpsykologi, The Kinsey Institute, Indiana University
                                  Redaktion
                                  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                                  Studier, vi nævner i afsnittet
                                  • Justin Lehmillers bog 'Tell me what you want'. Her kan du læse om hans spørgeskema-undersøgelser om udbredelsen af sexfantasier og koblingen mellem sexfantasier og personlighedstræk
                                  • Justin Lehmillers studie fra corona-nedlukningen
                                  • Andre studier, der har inspireret os
                                    • Videnskabelig gennemgang af forskning i sexfantasier, hvor Justin Lehmiller er førsteforfatter. Her kommer forskerne frem til, at de færreste sexfantasier lader til at være sjældne og undersøger hvorfor.
                                    • Studie, der undersøger, hvilke sexfantasier der er sjældne. 
                                    • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
                                      27 min
                                    • Hvor kommer dine sexfantasier fra?

                                      Sexfantasier er noget, de fleste har - men som de færreste taler højt om.

                                      I denne episode af Brainstorm åbner vi forsigtigt en af hjernens mest private skuffer og spørger: Hvor kommer sexfantasier egentlig fra? Hvorfor fantaserer nogle om gruppesex, magt og forbudte scenarier, mens andre tænder på romantik og intimitet?

                                      Med psykoanalysens briller på undersøger vi, hvad der overhovedet tæller som en sexfantasi - og hvad vores fantasier kan afsløre om vores begær, relationer, barndom og indre konflikter.

                                      Episoden handler ikke kun om: Hvorfor? Den handler også om: Hvad så?

                                      Skal sexfantasier deles med andre? Skal de udleves - eller ligger deres styrke netop i at forblive gemt nede i hjernens hemmelige skuffe?

                                      Denne episode er første afsnit i Brainstorms serie om sexfantasier. Lyt til episode to i næste uge.

                                      _

                                      Medvirkende

                                      • Jesper Roesgaard Mogensen, klinisk psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk sexologi, Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København
                                      Redaktion
                                      • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                                      Andre kilder, vi har brugt
                                      • Videnskabelig overbliksartikel, der introducerer psykoanalysen
                                      Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
                                      19 min
                                    • I reklamernes usynlige fodspor: Sådan snører reklamer din hjerne

                                      Der er reklamer overalt, hvor vi bevæger os hen. Med farver, musik og andre psykologiske tricks er de indrettet til én ting: At få os til at købe.  

                                      I Storbritannien har de nu indført et forbud, så det er slut med reklamer for slik, sodavand og andre usunde fødevarer. Formålet er især at bekæmpe overvægt hos børn.

                                      Men hvor meget påvirker reklamerne egentlig, hvad der ender i indkøbskurven? Og i hvor høj grad er det vores egen frie vilje, der styrer, hvad vi hiver ned fra hylden i supermarkedet? 

                                      I den her episode går vi på jagt efter reklamernes usynlige fingeraftryk på vores forbrug. Vi undersøger, hvordan reklamerne forfører vores hjerne - og hvad vi kan gøre for at gennemskue deres ‘scoretricks’. 

                                      Episoden er inspireret af denne Videnskab.dk-artikel, som er skrevet af Mathilde Kondrup Rasmussen: 
                                      Kan man bekæmpe børnefedme ved at forbyde junkfood-reklamer?

                                      Medvirkende: 

                                      • Susanne Pedersen, lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i forbrugeradfærd- og psykologi med særligt fokus på ændringer af holdninger og adfærd.
                                      Redaktion:
                                      • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
                                      Links: 
                                      • Her kan du læse om det britiske reklame-forbud.
                                      • Kortlægning af den videnskabelige evidens om effekten af digital markedsføring af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker på børn og unges fødevarevalg
                                      • Systematisk review om, hvordan reklamer på sociale medier og i onlinespil påvirker børns diæt 
                                      • Studie, der peger på, at fødevarereklamer påvirker smagspræferencer og madvaner på langt sigt
                                      • Studie om eksponering for billeder af mad, som får unge til at tro, at deres venner spiser mere usundt, end de gør  
                                      • The Persuasion Knowledge Model
                                      • Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 
                                        22 min

                                      About Brainstorm

                                      From the publisher's feed

                                      Brainstorm er Videnskab.dk's podcast om hjerneforskning, der gør dig klogere på din og andres hjerner.

                                      Best of Brainstorm

                                      Ranked by our users in the last 21 days

                                      More shows like Brainstorm

                                      Hjernekassen på P1 by DR

                                      Hjernekassen på P1

                                      11 Listeners

                                      Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

                                      Detox Din Hjerne

                                      14 Listeners

                                      Du lytter til Politiken by Politiken

                                      Du lytter til Politiken

                                      29 Listeners

                                      Brinkmanns briks by DR

                                      Brinkmanns briks

                                      11 Listeners

                                      Et kapitel for sig by RADIO IIII

                                      Et kapitel for sig

                                      28 Listeners

                                      Genstart by DR

                                      Genstart

                                      103 Listeners

                                      Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

                                      Den yderste grænse

                                      11 Listeners

                                      ENHED med Noell Elise by Noell Elise

                                      ENHED med Noell Elise

                                      6 Listeners

                                      Kampen om historien by DR

                                      Kampen om historien

                                      18 Listeners

                                      Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

                                      Sørine & Livskraften

                                      50 Listeners

                                      Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

                                      Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

                                      10 Listeners

                                      ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

                                      ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

                                      2 Listeners

                                      HjerneRO by Mindcamp

                                      HjerneRO

                                      8 Listeners

                                      Hva så?! forklarer alt by Christian Fuhlendorff

                                      Hva så?! forklarer alt

                                      4 Listeners

                                      Jagten på det evige liv by DR

                                      Jagten på det evige liv

                                      9 Listeners