Siden 1990’erne har en opioidkrise, hvor et stigende antal mennesker er blevet afhængige eller er døde af de smertestillende midler, opioider, hærget  i USA, og senest også i Danmark.

Men faktisk blev USA allerede kastet ind i sin første opioidkrise for over 150 år siden, da det smertestillende middel morfin eksploderede i popularitet på det amerikanske marked.

Morfin blev hældt i medicin mod alt fra graviditetskvalme og diarre til mavesmerter og hostesaft til børn. Stoffet blev hyldet som et mirakelmiddel, men det efterlod også hundredetusinder af amerikanere i dyb afhængighed.

Den såkaldte 'morfinisme' eller 'morfin-mania' blev især drevet af de mange soldater, der fik skudt arme og ben af under den amerikanske borgerkrig, og da krigen var ovre i 1865, stod en generation af unge mænd tilbage med afgrundsdybe misbrugsproblemer.

Hvad der skete med de mange afhængige borgerkrigsveteraner?

Hvordan styrede USA ud af den store opioid-epidemi?

Og hvad gik videnskabsmændene i sidste halvdel af 1800-tallet og troede, at smerte var for en størrelse?

Find ud af alt det og mere til i denne episode i Brainstorms sommerserie om smertens historie!

--

I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?

Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne tredje episode besøger de andenhalvdel af 1800-tallet.

--

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Redaktion: 

I første halvdel af 1800-tallet begyndte den vestlige verden at komme op i gear, når det gjaldt videnskab og teknologi. Forskernes forståelse af smerte blev også revolutioneret.

Indtil nu havde fragmenter af ældgamle ideer om smerte fra antikkens Grækenland klæbet til lægevidenskaben, men i begyndelsen af 1800-tallet blev de for alvor udfordret.

Videnskabsfolk fik nemlig bedre mikroskoper og undersøgelsesmetoder, men ak! De store fremskridt i smerteopfattelsen blev ledsaget af vilde, vulgære og vederstyggelige eksperimenter, der gik samfundet til at gispe.

I denne episode af Brainstorm kan du finde ud af, hvilke - efter nutidens standarder - fuldstændig uortodokse metoder 1800-tallets læger tog i brug, når de testede nye smertebehandlinger.

Du kan også blive klogere på, hvorfor begyndelsen af 1800-tallet var en virkelig dårlig periode at være kanin i, og du kan lære, hvorfor lægerne var betænkelige ved at smertedække fødende kvinder.

 

--

I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?

Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne anden episode besøger de første halvdel af 1800-tallet. 

--

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Redaktion: 

Når du støder foden på en dørkarm, ved du sikkert godt, at det er din hjerne, der opfanger smertesignalet fra din dunkende tå, men i Antikkens Grækenland havde man nogle helt andre forestillinger om smerte.

En af datidens største tænkere Aristoteles troede for eksempel, at smerte kom fra hjertet - ikke fra hjernen. Han var overbevist om, at hjertet var centrum for alle vores tanker og følelser, og altså herunder for smerte.

Men hvor dælen fik Aristoteles her ide fra? Hvilke andre skøre og overraskende forestillinger havde de gamle grækere? Og hvordan behandlede de smerter?

Det kan du finde ud af i denne episode af Brainstorm - spoileralarm: Grækernes smertebehandlinger får dig til at takke nutidens sundhedsvæsen!

--

I anledning af sommerferien har Anne Sophie lavet denne miniserie om smertens historie i fire dele. For hvilken bedre måde at nyde sin sommerferie på end at lytte til fascinerende fakta om smerte, vel?

Nana er taget på ferie, så Anne Sophie har inviteret Videnskab.dk's podcastredaktør Benjamin D'Souza med i studiet for at snakke om smerte. I denne første episode rejser de tilbage til Antikkens Grækenland.

--

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Redaktion: 

Hvis du skal på musikfestival i løbet af sommeren, kommer du helt sikkert til at opleve at stå til en koncert og høre noget musik, du bare ikke kan lade være at toe-tappe eller head-boppe til. 

Vi mennesker er nemlig utroligt gode til at fange og bevæge os til  rytmen i musik.

Vi lærer det allerede som helt små børn, og i modsætning til os, har dyr ikke en særlig veludviklet rytmesans.

Men hvorfor giver musik os sådan en ustoppelig lyst til at danse? I denne episode af Brainstorm går værterne Nana og Anne Sophie på jagt i hjernen efter svaret. 

Det viser sig nemlig, at musik får hjernen til at syde og boble af aktivitet, som driver os ud på dansegulvet. Og der er ét bestemt karakteristika ved musik, som hjernen er ekstravild med. 

Lyt med i ugens episode af Brainstorm og få svarene. 

Hjernen er spækket med C-vitamin! Og det ser ud til, at C-vitamin er virkelig vigtigt for hjernen. Men hvad det helt præcis gør derinde, er forskerne mindre sikre på.

Det kan marsvin dog måske hjælpe os med at blive klogere på. Hvorfor det lige præcis er marsvin, der kan være nøglen, kan du få svar på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana tager på jagt efter hjernens knap så kendte brandmajor: C-vitamin.

Én ting, vi nemlig ved om C-vitamin er, at det er en vigtig antioxidant. Og den sørger for at få bugt med såkaldte frie radikaler, der skader hjernens celler.

Men hvad sker der egentlig, hvis hjernen mangler C-vitamin? Og hvordan hænger C-vitamin sammen med psykotiske lidelser? Det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi også runder mojitos, hjernens zombiesøhest (aka hippocampus) - og flagermus.

 

Redaktion: 

Studie om C-vitamin og psykotiske lidelser    

I denne anden og sidste episode i miniserien om intelligens går Nana og Anne Sophie på jagt efter svaret på et af videnskabens helt store spørgsmål: 

Skyldes vores intelligensniveau vores gener eller det miljø, vi vokser op i?

Jagten på svaret fører værterne helt tilbage til barndommen, hvor de ser på, hvilke faktorer der påvirker et barns intelligensniveau, når det bliver voksent. 

Nana og AS optrevler også en årelang videnskabelig strid om, hvorvidt det er vores arv eller vores miljø, der bestemmer vores intelligensniveau. Det er ikke en helt nem opgave at løse, men værterne finder frem til forskernes bedste bud ud fra den nyeste intelligensforskning. Det kan du høre meget mere om i episoden. 

Lyt til den første episode i miniserien om intelligens her. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Brainstorm er ramt af sygdom, så derfor genudsender vi i denne uge en tidligere episode, der handler om kvindehad, og hvordan vi kan bekæmpe det.

Episoden blev udgivet af Brainstorms tidligere værter Jais og Asbjørn i 2022, men den er desværre aktuel igen i kølvandet på DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen. Derfor får I en genlytning.

I episoden giver tre forskere deres råd til, hvordan vi skal komme kvindehadet til livs, og mange af rådene taler direkte ind i de oplevelser, man kan have, hvis man er offer for sexisme på arbejdspladsen. For eksempel i musikbranchen, som der er fokus på i disse dage.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Synstab, lammelser, problemer med balancen og overvældende træthed.

Det er bare nogle af de symptomer, mennesker med sklerose oplever - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.

I Danmark lever lidt over 18.600 mennesker med sklerose. Og inden for de seneste 20 år er antallet af folk med diagnosen steget. Samtidig er det ofte i de unge år, at sygdommen rammer - altså allerede i 20’erne og 30’erne.

Men hvorfor bliver nogle ramt af sklerose? Og hvad sker der i hjernen, når man får de fysiske og kognitive problemer som synstab og ekstrem træthed, som sygdommen medfører?

Det undersøger vi i denne uges episode af Brainstorm sammen med Helle Hvilsted Nielsen, som er professor i neurologi med fokus på sklerose på Syddansk Universitet.

Du kan også blive klogere på: 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

... og et mini-review om det samme 

Brainstorm udgår i denne uge. Men! Vi er tilbage i næste uge med en ny episode, og her skal det handle om sklerose - en sygdom, hvor immunforsvaret angriber hjernen.

Den rammer oftest yngre mennesker, og så er det en sygdom, hvor forskerne faktisk ikke rigtig ved, hvorfor man får den.  

Mens du venter på dét, så kan du jo altid dykke ned i Brainstorms arkiv. Det kan f.eks. være, at du står og skal til eksamen? Så kan du få fem forskningsbaserede råd til at optimere læseferien i denne episode:

‘Eksamen på hjernen: Sådan husker du bedst dit pensum’

Hvis du står og skal på festival om lidt - ja, så kan det være, du bliver glad for at høre, at det faktisk kan være godt for dit sind! Hvordan dét hænger sammen kan du høre her i episoden:

‘Festivaler er gode for din mentale sundhed – sådan maksimerer du effekten’ 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Følg Brainstorm på Instagram.

Forskning peger på, at mennesker med en høj intelligens kan se frem til et markant bedre liv end mennesker med en lav intelligens.

Intelligens er nemlig den menneskelige egenskab, der hænger tættest sammen med vores uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, økonomiske og sociale forhold. 

Men hvad vil det egentlig sige at være klogere end gennemsnittet, og kan du træne din intelligens, så den bliver højere - og du dermed kan øge chancerne for et lidt federe liv?

Det undersøger podcastværterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm. 

Lyt med og bliv klogere på:

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

Følg Brainstorm på Instagram.

Amerikansk studie om IQ's indflydelse på dødelighed og din evne til at navigere i sundhedsvæsnet