Det her afsnit handler om, at man nogle gange kan være for hvid til at være rigtig brun. Andrew taler med sine venner om, hvordan det er at vokse op mellem to kulturer.

I det her afsnit dykker vi ned i de kommentarer, Andrew og hans venner får, som kan virke som problemer i småtingsafdelingen - men alligevel ind i mellem ender med at være dråben, der får bægeret til at flyde over.

Den brune mand på diskoteket er nok pusher. Og det bliver nok også ligerigeligt med to mørke sangerinder på samme festival. Man bliver hurtigt sat bås som brun både af andre og sig selv.

"Har du været sammen med en sort mand? Jamen passer det, hvad de siger? Har du været sammen med en asiatisk kvinde? Okay, var hun fræk?"

Lyder den samtale bekendt? så lyt med!

"Du må ikke sige perker, men jeg må godt kalde mig selv perker". Sammen med sine venner vader Andrew direkte ind i minefeltet af skældsord, øgenavne og andre beskrivelser af alle de brune kartofler.

Et simpelt og oplagt spørgsmål, når man møder mennesker, der stikker ud i det hvide, danske landskab.

For Andrew fører det ret hurtigt til en privat snak, han sjældent er klar på at have med nogen, han lige har mødt.