Interessen og muligheden for at være ved havet i Danmark er stor. Men en tredjedel af danske børn har aldrig badet i havet, og børn er langt mindre i naturen. Hvordan kan vi med en simpel facilitet gøre børn og unge trygge ved havet? Vi tog en tur på bølgen blå i Roskilde Fjor.

Medvirkende

Kan kulturoplevelser tænkes, så de ikke alene inviterer mennesker ind som tilskuer, men som deltagere og udøvende publikum. Og kan de inddragende kulturoplevelser bruges som løftestang for livet i provinsbyernes bymidter, der mange steder er i gang med at dø langsomt ud? Vi søger svar på et torv i Sorø, der indtil for nyligt var en kedelig parkeringsplads gemt væk bag ved byens hovedgade.

Medvirkende:

Der findes masser af kultur og masser af ting for børn, men kulturhuse for børn er en mangelvare. Faktisk har vi kun to i Danmark, men hvad kan de, og hvordan kan får vi få tankerne bag ud at leve andre steder. Det søger vi svar på, når vi tager på rundtur i Nicolai for børn i Kolding.

Medvirkende

Folk myldrer til byerne, og der er rift om de ledige kvadratmeter og begrænset plads til faciliteter til fritidsliv. Så hvordan indretter man et byrum, der indbyder til aktivitet og fællesskab? Bygtropolis er i det her afsnit en tur forbi Konditaget i Nordhavn I København for at få inspiration til, hvad det kræver af nye designløsninger, når vi vil skabe plads til, at folk kan være aktive i bybilledet?

Medvirkende:

Rigtig mange danskere har svært ved at komme ud i naturen, og mange af naturens faciliteter er ikke indrettet til personer med nedsat funktionsevne.  Så hvordan får vi gjort naturen tilgængelig for alle? Det ser vi nærmere på i det her afsnit af Bygtropolis, hvor vi har besøgt Troldhedestien i Kolding.

Medvirkende:

Idræt er sundt – både fordi man får motion, men også fordi de fleste idrætsaktiviteter bringer folk ind i fællesskaber. Piger i teenagealderen har dog en tendens til at falde fra. Det er der mange årsager til, men en af de ting, der kan ændre på tingene, er faciliteterne, vi tilbyder, så derfor besøger Bygtropolis i det her afsnit Husum Boldklub og det nye fede klubhus, hvor der er plads til alle.

Medvirkende:

Er damspærrer lavet af genbrugsplast lige så effektive som dem, der laves konventionelt af ren jomfruelig plast? Det satte seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen sig for at undersøge - for tænk på potentialet, hvis vi kan lave holdbare byggematerialer af al den plast, der ellers forurener vores omgivelser. 

Efter indkøb af utallige ruller af de allermest anvendte dampspærrer i Danmark, efter kemiske forsøg på Nationalmuseet og mekaniske test på Teknologisk Institut når seniorforskerne frem til et meget overraskende resultat... Faktisk så overraskende, at det må overbringes til DI Dansk Byggeri for at få en kommentar fra branchen selv. 

Medvirkende:

Torben Valdbjørn Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Byggeri, By og Miljø AAU

Torben Hessing-Olsen, chefkonsulent i DI Dansk Byggeri

Der kommer flere og flere giftige kemiske stoffer i byggeriet. Byggeindustrien er den største aftager af det globale kemiske marked, og FN vurderede i 2019, at der vil være en fordobling af anvendte kemiske stoffer i byggeriet de næste 10 år på verdensplan. Det er ikke kun vores helbred og miljø, der er på spil. Det koster også samfundet penge – vurderingen lyder, at det på samfundsniveau koster EU 157 milliarder euro om året at håndtere konsekvenserne af de hormonforstyrrende stoffer i form af f.eks. nedsat fertilitet, kræft og allergier.

Medvirkende: Martha Lewis, Head of Materials hos Henning Larsen og Anna-Mette Monnelly, Bæredygtighedschef hos NCC.

Altaner med udliggerjern kollapser fra tid til anden og bringer menneskeliv i fare og frit fald. Men hvorfor bliver det ved med at ske, hvad bliver der gjort ved problemet og hvordan bygger vi altaner i dag, hvor vi oplever et reelt altan-bygge-boom i byerne?

Bygtropolis er produceret af Morten Olsen og Munck Studios i samarbejde med BARK rådgivning og med støtte fra Lokale og Anlægsfonden og Grundejernes Investeringsfond.

I Danmark bryster vi os i dag af at være verdensmestre i energieffektive boliger. Men mens lovgivningen stiller strenge krav til, hvor meget energi, vi bruger fra den dag, vi flytter ind i det nyopførte hus, er der ingen krav til, hvor meget CO2 man må udlede i opførelsesfasen. Og faktisk viser det sig, at materialeforbruget udgør 75 procent af en bygnings klimapåvirkning set over 50 år. Så solstrålehistorien om den energieffektive bygning, kan sagtens vise sig at være en kæmpe belastning i det samlede klimaregnskab. Men i fremtiden kan bygningsreglementets frivillige bæredygtighedsklasse hjælpe til, at flere optimerer materialeforbruget.

Medvirkende: Harpa Birgirsdottir (BUILD) og Kurt Emil Eriksen (VELUX)