Campo på udebane

Campo på udebane

By CampoSportsSoccer
Download on the App Store

Campo på udebane episodes

  • I Kolding IF med Niklas Nürnberg og Frederik Lund

    De er 64 år. Tilsammen. 

    Niklas Nürnberg og Frederik Lund er to af de yngste ledere i dansk topfodbold, og i de seneste fire år har de tegnet butikken i fremadstormene Kolding IF, som drømmer om en ting: Superliga-fodbold.

    17 spillere er hentet alene i denne sæson, to trænere er skippet afsted til Bundesligaen og ét nyt stadion er på vej, og alt sammen bliver endevendt i denne episode af Campo på Udebane.

    Her kan du også høre, hvilken engelsk klub og dansk træner, som danner inspiration for fodboldchefen. Hvordan det nye stadion skrider frem, og hvordan planen ser ud for sommerens transfervindue.

    Vært: Nicolaj Rønstrup

    Gæster: Niklas Nürnberg (head of football), Frederik Lund (teknisk chef)

     

    54 min
  • I FC Fredericia med Frederik Rieper og Moses Opondo

    Er Fredericia en fodbold- eller håndboldby?

    Det svarer Frederik Rieper og Moses Opondo på i ugens udgave af Campo på udebane. Her fortæller de to profiler også, hvordan det er lykkes at bygge et tophold bestående af lejesvende fra FC Midtjylland og Silkeborg.

    Både Rieper og Opondo er kommet til FC Fredericia i sommer, og i Campo på Udebane fortæller Rieper, hvordan han blev plukket i Aarhus Fremad og på den måde havnede i Silkeborg - og hvordan en samtale med Kent Nielsen spillede en rolle i skiftet til FC Fredericia.

    Moses Opondo blev fritstillet i AC Horsens i september på transfervinduets sidste dag, og for midtbanespilleren vil det derfor være ekstra sødt, hvis FC Fredericia rykker i Superligaen på bekostning af netop AC Horsens. 

    Vært: Nicolaj Rønstrup

    Medvirkende: Frederik Rieper og Moses Opondo

    46 min
  • I Silkeborg IF med Nicolai Larsen og Tonni Adamsen

    Fungerer den nuværende Superliga-strukturen?

    Campo på udebane er rejst til Søhøjlandet, hvor Silkeborg IF's anfører, Nicolai Larsen, drømmer sig tilbage til de gode gamle dage med en "lige ud"-struktur.

    Tonni Adamsen forventer et Brøndby Stadion på kogepunktet på søndag, når BIF og SIF spiller om den sidste plads i Mesterskabsspillet.

    De to spillere fortæller også, hvordan det nye amerikanske ejerskab opleves fra omklædningsrummet, og så fortæller Nicolai Larsen, hvilken Superliga-angriber han er helt vild med.

    Larsen vandt mesterskabet med AaB i 2014, men han tror ikke Silkeborg kan gøre kunsten efter - tiden er en anden.

    I Campo på udebane i Silkeborg kan du høre Larsen og Adamsen om spillernes syn på Superliga-strukturen, Silkeborgs position i dansk fodbold og søndagens brag mod Brøndby.

    Vært: Nicolaj Rønstrup

    Gæster: Nicolai Larsen, Tonni Adamsen

    48 min
  • I AaB med Mathias Jørgensen og Rasmus Würtz

    Fortid, nutid og fremtid smelter sammen, når Campo på udebane sætter AaB's nuværende anfører, Mathias Jørgensen, i stævne med den tidligere, Rasmus Würtz.

    Hvordan rejser man sig efter fejlslagne transfers, hvad laver en anfører i AaB helt præcist, og er Jørgensen klar på at blive i klubben, når kontrakten udløber i 2028?

    Det kan du høre i ugens udgave af Campo på udebane.

    Vært: Nicolaj Rønstrup

    Gæster: Mathias Jørgensen, Rasmus Würtz

     

    1 hr
  • I Randers FC med Daniel Høegh og Mike Themsen

    Daniel Høegh blev truet på livet til træning af en tidligere Manchester United-spiller. Og unge Mike Themsen giver et indblik i det hårde arbejde, han har lavet VÆK fra fodboldbanen.

    Campo på udebane er rejst til Randers, hvor Høegh fortæller anekdoter fra sin tid i OB, om Christian Eriksen og Martin Ødegaard.

    I programmet behandles den nye unge 2007-generation, og Mike Themsen fortæller, hvordan det er at være ung i dagens fodbolddanmark - et helt andet landskab, end da Daniel Høegh brød igennem.

    Hør forklarer spillerne, hvorfor der hænger særlige farver i Randers' omklædningsrum, hvad det betyder, at Tammer Bany er solgt, og hvordan AGF bliver besejret i næste runde af Superligaen.

    Der står AGF på programmet til sidst i episoden, hvor Patrick Mortensens evner dissekeres, og hvor der udpeges, hvordan Randers vinder rundens superligabrag.

    Vært: Nicolaj Rønstrup

    Medvirkende: Daniel Høegh, Mike Themsen

     

    55 min
  • I Vejle B med Lundrim Hetemi og Kristian Kirkegaard

    Campo på udebane er rejst til Vejle, hvor Kristian Kirkegaard roser Steffan Kielstrups evner til træning og Lundrim Hetemi glæder sig over det nye ejerskab i Vejle Boldklub. 

    Derudover fortæller de to Vejle-spillere om det store potentiale i klubben og ser frem mod søndagens store kamp i Nørreskoven, hvor Brøndby kigger forbi. 

    Vært: Nicolaj Rønstrup

    Medvirkende: Kristian Kirkegaard, Lundrim Hetemi

    37 min
  • I Viborg FF med Hjalte Bidstrup og Thomas Jørgensen

    Campo på udebane er taget til Viborg FF, hvor de tidligere FCK-talenter Thomas Jørgensen og Hjalte Bidstrup fortæller om livet som fodboldspiller i den midtjyske klub.

    Bidstrup åbner op om detaljerne fra det nylige skifte. Jørgensen var naiv inden skiftet til Viborg, men er faldet på plads i Jylland. Og så venter en særlig kamp for dem begge på fredag på Brøndby Stadion.

    Vært: Nicolaj Rønstrup

    Medvirkende: Hjalte Bidstrup, Thomas Jørgensen

    42 min

About Campo på udebane

From the publisher's feed

Danmarks nye fodboldpodcast. Hver uge rejser vi ud i Fodbolddanmark og taler med hovedpersonerne selv. Der bliver masser af analyser, anekdoter og aktuelle emner fra hjertet af dansk fodbold.