Hvis man kigger på ikoniske og langtidsholdbare bygninger, er beton-bastioner som Colosseum og Pantheon i Rom nogle af højdespringerne.

De to monumenter har indtil videre holdt i knap 2.000 år.

I Danmark regner vi med, at betonbyggerier kun holder omkring 50 til 100 år - måske længere, hvis de er lavet ordentligt.

Kan vi lære noget af de gamle romeres byggemetoder? Hvordan håndterede de beton på en måde, der har fået de majestætiske søjler til at blive ved med at knejse rundt om i Italien i så mange år?

I et nyt studie undersøger forskere fra USA og Colombia, hvad der gør romersk beton så holdbar, og om det giver mening at genindføre de gamle opskrifter og metoder.

Byggebranchen står for omkring 30 procent af verdens samlede udledning af CO2, og beton er udråbt som en af de store klimasyndere. Derfor er branchen sulten efter nye og mere grønne metoder og teknikker.

Forskerne mener, at det er romernes brug af askestøv fra vulkaner kaldet 'pozzolan' sammen med lokale italienske sten og bygningsrester, der har udgjort en særlig god opskrift på beton.

En opskrift, der står i kontrast til vores moderne beton, som består af industrielt producerede cementer, der tilsættes sand, grus, sten og vand.

Men er de romerske metoder mere klimavenlige?

Både ja og nej, lyder forskernes konklusion.

For selvom den romerske beton holder virkelig lang tid, er den ikke mere bæredygtig at producere end moderne beton, lyder det fra ph.d. Daniela M. Martinez fra Universidad del Norte i Colombia.

"I modsætning til vores forventning, vil det at adoptere romerske betonopskrifter og anvende dem med moderne teknologi ikke reducere udledningen af CO2 eller energimængden under produktionen," siger hun, der er hovedforfatter til det nye studie i en pressemeddelelse.

I nogle tilfælde udleder den romerske beton faktisk mere CO2 end den nutidige, vurderer forskerne i deres beregninger.

Alligevel mener de ikke, man kan afskrive den romerske beton, når det gælder en mere bæredygtig produktion.

Den lange holdbarhed gør nemlig, at man vil bruge færre ressourcer på at reparere og erstatte betonen, som man ofte gør i moderne byggerier, skriver de.

Forskerholdet nævner, at en fordel ved romersk beton er, at den udleder færre stoffer som nitrogen- og sulfuroxid. De er sundhedsskadelige for mennesker at indånde.

DTU-forsker Per Goltermanns vurdering er, at det ikke er et argument for at gå tilbage til de gamle beton-dyder.

"Der er så små mængder af de her skadelige stoffer i vores moderne beton," siger han.

Per Goltermann er generelt skeptisk over for forskernes måde at skelne mellem romersk og moderne beton på.

"Der findes mange forskellige typer moderne beton, så at sætte dem op som to faste størrelser giver ikke så meget mening," siger han.

"Vi arbejder faktisk også med at inkludere askestøv i vores moderne beton".

Per Goltermann mener, at den lange holdbarhed på romersk beton også er påvirket af den særlige måde, romerne behandlede betonen på.

"De romerske slaver, der opførte Colosseum og Pantheon i Rom, stampede betonen sammen med en stok via håndkraft. Det tog enormt lang tid, men der var ikke mangel på slaver dengang."

Ifølge betonforskeren er opskriften på en meget holdbar beton, at man bruger så lidt vand som muligt i blandingen med cement, grus og sand.

"Den her stampemetode gjorde, at man kunne slippe afsted med at bruge meget lidt vand. Det giver en enorm stabil beton," siger Per Goltermann.

I dag har man ikke ressourcer til at stampe betonen sammen i hånden, fordi det tager for lang tid.

Derfor tager man til takke med at bruge mere vand og cement i betonen, som gør den lettere at arbejde med, forklarer Per Goltermann.

"Den mere vandholdige blanding gør, at betonen er en smule mere modtagelig overfor frost og lettere sprækker," siger han.

"Men hvis man har lavet en god konstruktion og en god blanding beton, kan den holde rigtig lang tid. Måske ikke 2.000 år, men nærmere et par hundrede."

Dér hvor det moderne betonbyggeri i virkeligheden adskiller sig mest f...