Hvorfor er mit brand overhovedet vigtigt for min forretning?
Hvis du er solo-selvstændig har du sikkert mange hatte på. Du skal finde nye kunder, skrive eminent content, der tiltrækker, fastholder og motiverer, skabe uimodståelige produkter og ydelser, lægge din forretningsstrategi, og sørge for at den bliver implementeret, og en hulens masse andre ting.
Og med alle dine gøremål og to-do lister tænker du sikkert, at det der med branding sagtens kan vente.
Det er først noget jeg skal arbejde med, når det hele kører som en hoodie-klædt teenager på et skateboard - tænker du.
Men Line Dahl, geniet bag Brandlovers.dk, har en helt anden tilgang.
Hun mener nemlig at brandet kommer først.
For når brandet er defineret, kan du også svare på spørgsmålet 'hvad arbejder jeg for?' frem for 'hvad arbejder jeg med?'
Og det er med til at skille dig ud fra andre, der arbejder med præcist det samme som dig.
Det er også med til at hjælpe dig træffe beslutninger i din forretning.
Og vigtigst af alt, er det med til at skabe dybere relationer til dine kunder.
Og derfor har jeg taget Line Dahl, geniet bag Brandlovers.dk, med ind i mit online studie for at hun kan fortælle dig meget mere om, hvad et brand i virkeligheden er, hvorfor brandet kommer først, og hvad det kan gøre af underværker for din forretning og din relation til dine kunder (og din egen kreativitet).