Debatten om CT-skanninger kører blandt læger og radiologer.
Over de sidste 20 år har vi i Danmark kun øget vores forbrug af skanningerne:
I 2003 blev der foretaget 230.000 skanninger ifølge Ugeskrift for Læger. I 2023 var antallet over 1 million på de danske private og offentlige hospitaler i Danmark - en firedobling på to årtier - ifølge Sundhedsstyrelsen.
En del af forklaringen på den store stigning er, at der er flere skannere og bedre tilgængelighed til dem, hvilket er en god ting, fortæller de danske læger, Videnskab.dk har talt med.
Skanningerne kommer dog også med en pris. De ioniserede stråler går gennem vores celler og DNA, hvilket kan give kræft på lang sigt. Ifølge et nyt amerikansk studie vil det være tilfældet for 0,10 procent af alle skanninger.
Det vil i så fald betyde, at hele 1.000 danskere om året vil udvikle kræft som konsekvens af strålerne, der går gennem patienterne.
I Videnskab.dk's artikel om studiet slår en dansk læge dog tvivl om studiets fund. Det samme gør de forskere, vi har talt med til denne artikel, særligt hvad angår det at 1:1 at oversætte den til en dansk kontekst.
"Jeg mener, at man som patient kan forholde sig roligt. I Danmark skal man (en læge red.) sende en henvisning med henblik på skanning, hvorefter vi vurderer berettigelsen at den enkelte skanning," siger Martin Lundsgaard Hansen, der er speciallæge i radiologi og cheflæge ved Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.
Martin Lundsgaard Hansen, der er formand for Dansk Radiologisk Selskab, mener, at det er vigtigt først og fremmest at pointere, at CT-skanninger redder liv.
De danske hospitaler kan skanne en patient, der har symptomer på kræft eller en lang række andre sygdomme, og med en CT-skanning bekræfte eller afvise formodningen. Det er et vigtigt værktøj, som skal bruges med omtanke, slår han fast.
"Danmark har deltaget i et fælles europæisk forskningsprojekt omkring berettigelse af CT-undersøgelser, EU-JUST-CT. Her var resultatet, at over 85 procent af vores skanninger er fuldt berettigede. I den sammenhæng er vi duksene," siger Martin Lundsgaard Hansen.
Martin Weber Kusk, der er radiograf på Esbjerg & Grindsted Sygehuse og lektor ved Syddansk Universitet, er enig i, at man som patient skal forholde sig helt roligt, når man skal have foretaget en CT-skanning.
"Jeg mener, at en af årsagerne til, at antallet af skanninger stiger, blandt andet er, at kræftpatienter lever så længe med deres sygdom på grund af bedre behandling og derfor får foretaget flere skanninger," siger Martin Weber Kusk.
Han forsker selv i at forbedre strålehygiejnen, blandt andet så risikoen for at udvikle kræft falder. Og det arbejde er der generelt succes med i Danmark.
"Der er en enormt lille risiko. Vi er helt nede på 0,05 procents risiko med de nye skannere. Men igen er det umuligt at sige noget generelt om den enkelte patients risiko," siger Martin Weber Kusk med henvisning til at tallet for det amerikanske studie heller ikke siger meget om den enkelte persons risiko, men tegner et generelt billede.
Trods de nye og bedre skannere og de gode resultater i EU er ingen af de to lægefaglige forskere særligt begejstrede for, at der er sket en firedobling på 20 år.
"Vi er gode til at organisere os og til at tænke i kasser og forløb. Det har eksempelvis være gavnligt inden for hjerteområdet og i kræftpakkeforløb, hvor det skal sættes i system, og der skal udarbejdes retningslinjer og vejledninger for, hvordan vi skal gøre," siger Martin Lundsgaard Hansen.
Men de kasser og retningslinjer er også med til at øge antallet af skanninger. For eksempel siger retningslinjerne, at hvis du har blod i urinen, skal du skannes for kræft - også selvom sandsynligheden for kræft er tæt på nul.
Retningslinjerne siger også, at hvis man har haft kræft, skal man efterfølgende til en lang række kontrol-skanninger i mange år, og nogle af disse kan virke overflødige, mener Martin Lundsgaard Hansen. Men de er svære at skære fra igen, nu de er indført:
"K...