
Sign up to save your podcasts
Or


Gustav Isaksen skiftede til FC Midtjylland som 11-årig.
Siden gik turen til ISI Efterskole, hvor tingene godt kunne gå vildt for sig, indtil han valgte at skifte spor.
Derfra har Gustav taget store skridt i karrieren og er i dag en dansk fodboldstjerne, der tørner ud for italienske Lazio.
Her betyder fodbold stort set alt, og et nederlag kan få flere spillere til at bryde sammen i gråd.
En dag rækker en holdkammerat Gustav en bibel og opfordrer ham til at læse den. Ikke længe efter finder han troen, og i dag betyder Gud alt for ham.
Alt det og meget andet taler vi med Gustav om, da vi besøger ham på Marienlyst Hotel forud for Danmarks Nations League-kamp mod Portugal. Her går vi en tur langs vandet blandt bølger og måger.
Vi taler også om ritualer, der tidligere – og måske liiidt stadig – har fyldt rigtig meget for den unge midtjyde.
Og i 'De hurtige' fortæller Gustav om bamsen Bodil, der har fulgt ham gennem store dele af karrieren.
Alt det og meget mere i denne episode af Cutback.
Oscar Fraulo flyttede hjemmefra som bare 13-årig for at jagte drømmen om at blive professionel fodboldspiller. Siden har karrieren budt på FC Midtjylland, Borussia Mönchengladbach, FC Utrecht og nu Derby County i den engelske Championship.
I denne episode fortæller 22-årige Oscar om livet i en liga, som mange betegner som en af verdens hårdeste, om hvordan han har lært at trives som fodboldspiller langt hjemmefra - og om sit lidt anderledes syn på sporten og livet som professionel.
Som altid skal vi selvfølgelig en tur på stadion, inden vi slutter af med de hurtige spørgsmål. Her skal Oscar blandt andet svare på, hvilken af sine tidligere og nuværende holdkammerater han helst ville sende en tur i Paradise Hotel.
Hør det hele i denne episode 13 af Cutback.
22-årige Isak Jensen har allerede prøvet mere end de fleste.
I denne episode besøger vi AZ Alkmaar-danskeren til en ærlig og åben snak om livet i Holland, landsholdsdrømme, Isaks tid i USA, og så er Isak ikke er bange for at sige sin mening - heller ikke når det gælder Saudi-Arabien.
Derudover kommer vi også forbi livet uden for banen, presset som ungt talent, og hvordan det egentlig er at have sin egen private kok.
En afslappet og ærlig samtale med et af dansk fodbolds mest spændende navne lige nu.
Emil Kornvig gik fra at være et FCK-talent alle talte om til en vanskelig periode i Italien, hvor spilletiden var begrænset. I Norge genfandt han formen og begyndte at score mål på samlebånd - og nu spiller han i Polen.
Hvad skete der undervejs, og hvorfor endte hans karriere netop dér?
I episode 11 tager vi med Kornvig gennem hans rejse - fra træningsanlæg til de polske gader - og får et indblik i de afgørende øjeblikke, der har formet hans karriere.
Emil kalder sig selv en vaskeægte prankster, så forvent også grin, anekdoter og måske vores sjoveste episode til dato.
Hvordan fanger man en ung, talentfuld fodboldspiller uden at skræmme ham eller hende væk - men stadig med de rigtige spørgsmål klar i mikrofonen?
I denne specialudgave tager vi dig helt tæt på overvejelserne bag vores snakke: timing, gåturens betydning, mennesket og talentet - og kunsten at få mere end de klassiske ‘vi tager én kamp ad gangen’-svar.
Mens transfervinduet ruller, svarer vi på nogle af de mange spørgsmål, vi får om Cutback og har inviteret vores altmuligmand Frederik med til at tage del i snakken.
Og så skal I selvfølgelig ikke snydes for en fodboldspiller, idet vi tager vi status på én af ‘vores’ spillere, når vi ringer vedkommende op!
I denne episode besøger vi Abdullah Iqbal, der netop har ført Mjällby AIF til et sensationelt mesterskab i Sverige!
Iqbal er dansk-pakistaner, 23 år og anfører for Pakistans landshold.
På en gåtur i Mjällby med kun 1400 indbyggere, taler vi om, hvordan klubben skabte et mirakel og sikrede det svenske mesterskab for første gang i historien.
Dernæst taler vi om Abdullahs vilde omskoling fra offensiv til midtstopper, livet som anfører for et land med 250+ mio. indbyggere og om interessen fra den saudi-arabiske liga.
Bag om episoden ude på YouTube nu!
Vi er taget til Rom for at besøge landsholds- og Roma-profilen Kathrine Kühl. Vi går ture, spiser mad, snakker om livet som professionel fodboldspiller og ser hende i kamp under de italienske himmelstrøg.
Kvindefodbolden er i rivende udvikling - men hvordan kan sporten vokse endnu mere? I episode 8 deler Kathrine åbent om livet i Arsenal, Everton og Roma, de største forskelle mellem klubberne, og hvad hun mener, der skal til for, at kvindefodbolden for alvor når nye højder 🎧
I denne episode er vi blevet hjemme i Danmark. Vi har talt med Brøndby-spilleren Oliver Villadsen, der sætter ord på karrieren indtil videre. I denne episode kan du forvente at høre om presset i fodbolds verden, mediernes rolle, og hvordan det gik, da Nadeem og Oliver spillede en Pokalfinale mod hinanden i ungdomsårene. Kom med op på en gå-og sejltur på en solskinsdag i København!
I denne episode får du endnu et ærligt indblik i livet som ung professionel fodboldspiller i udlandet. Vi er med i Salzburg op til sæsonens sidste og mest afgørende kamp, hvor Red Bull Salzburg jagter en plads i Champions League.
Vi følger Adam Daghim rundt i byen, på stadion - og helt hjem i lejligheden, hvor han deler sin historie med både grin og store ambitioner. Han fortæller bl.a. om at flytte hjemmefra som 15-årig, om betydningen af religion og hvordan det er at spille mod de største spillere i verden.
Det er en samtale fuld af energi, ærlighed og humor - om drømme, ofre og den hverdag, man sjældent ser bag fodboldens facade. Lyt med til et spændende og sjovt møde med en af dansk fodbolds største talenter.
Pokalfinalen er spillet - og Cutback var med helt tæt på.
Denne gang tager vi jer med til Jylland for at mødes med vores gamle ven Robin Østrøm, som har haft en stærk sæson i Silkeborg IF og var en vigtig figur i klubbens vej til pokalfinalen mod FCK. Vi taler med Robin om ritualer, ensomhed og det at stå i en af karrierens største kampe.
Derudover møder du også andre stemmer fra finalen. Med korte interviews giver vi dig et indblik i stemningen før og efter kampen - både fra spillere og trænere fra FCK og Silkeborg.
From the publisher's feed
Hvem er fodboldspillere egentlig, og hvordan lever de uden for banen? Det er vi nysgerrige på, og rejser derfor ud i verden for at møde unge danske fodboldspillere i øjenhøjde.
Vi…