Cykelpodcasten - Det Røde Felt

Cykelpodcasten - Det Røde Felt

By The Red ZoneSports
Download on the App Store

Cykelpodcasten - Det Røde Felt episodes

  • EP 61: Afskedsprogram
    Efter 3 sæsoner og grundige overvejelser har vi besluttet at stoppe mens legen stadig er god.
    Dette bliver derfor den foreløbigt sidste episode af Det Røde Felt, hvor vi samler op på de løse ender vi efterlod ovenpå cykelåret 2023.
    Du finder de forskellige dele af programmet her:
    - Opsamling på efterårets store begivenheder (01:25)
    - Tilbageblik på hele cykelsæsonen 2023 (28:13)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    1 hr 15 min
  • EP 60: Den store Vuelta-optakt 2023
    Cykelsportens efterår indledes med sæsonens sidste Grand Tour.
    Vuelta a Espana har ikke samme prestige-niveau som Giroen og Touren, men man skal ikke undervurdere potentialet i den spanske rundtur.
    Vi går i dybden med historien og årets meget klassiske rute, der har hentet inspiration fra storebrorløbet i Frankrig. Derudover vender vi selvfølgelig de vigtigste navne, som du skal holde øje med over de kommende 3 uger.
    Du finder de forskellige dele af programmet her:
    - Historien & Ruten (01:31)
    - Sprinterne (29:57)
    - Talenterne (39:03)
    - Favoritterne + Top 10-bud (48:47)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    1 hr 18 min
  • EP 59: Opsamling på Touren 2023 + Optakt til VM
    Vi har fået en dobbelt dansk Tour-vinder!
    I denne episode grundigt samler vi grundigt op på Jonas Vingegaards suveræne samlede sejr i Tour de France 2023, inklusiv duellen med Tadej Pogacar, der allerede nærmer sig en legendarisk status i cykel-historiebøgerne.
    Vi kigger også tilbage på de andre konkurrencer og øvrige flotte danske præstationer over årets tre ugers rundtur i det franske samt vurderer, hvilke hold, der rejste hhv. tilfredse og skuffede hjem. Derudover ser vi tilbage på den anden udgave af kvindernes Tour de France, og så varmer vi til sidst op til den kommende weekends verdensmesterskab.
    Du finder de forskellige dele af programmet på følgende tidspunkter:
    - Tour-opsamling: Klassementet (01:15)
    - Øvrig opsamling på Touren (35:35)
    - Kvindernes Tour & Andre nyheder (01:13:34)
    - Optakt til VM (01:24:11)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    1 hr 48 min
  • EP 58: Den store Tour-optakt 2023
    Årets Tour-optakt er dedikeret til mindet om Gino Mäder.
    Lørdag d. 1.juli indledes udgave nr. 110 af verdens største cykelløb: Tour der France. Spændingen er i top med udsigten til Vingegaard vs. Pogacar 2.0, og vi er klar med en grundig omgang opvarmning.
    Vi gennemgår årets rute, der er vanskeligere end den først ser ud til og indeholder et comeback til et af løbets mest legendariske stigninger. Derudover vender vi som vanligt de største profiler, der kommer til at dominere begivenhederne de kommende 3 uger, og endelig kommer vi med to bud på årets top 10 samt en kort status på, hvilke danskere, der er klar på startstregen i Baskerlandet.
    Du finder de forskellige dele af vores Tour-optakt på følgende tidspunkter i programmet:
    - Nyhedsrunde(01:56)
    - Historien + Rutegennemgang (25:34)
    - Sprinterne (01:02:54)
    - Talenterne (01:17:27)
    - Favoritterne + Top 10-bud & Dansker-gennemgang (01:24:29)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    2 hr 6 min
  • EP 57: Opsamling på Giro og Foråret + Optakt til Dauphine og Schweiz
    Så er vi klar igen efter Giroen og lidt ferie.
    Vi samler op på årets første grand tour og gør status over cykelsæsonen indtil videre med særligt fokus på de hold, der imponeret og skuffet os.
    Derudover varmer vi op til de to kommende ugeetapeløb på WorldTouren, der samtidig udgør opvarmningen til årets Tour de France for mange af rytterne.
    Du finder de forskellige afsnit af programmet på følgende tidspunkter:
    - Giro-opsamling (01:41)
    - Opsamling på cykelforåret 2023 (53:12)
    - Løbsoptakt: Criterium de Dauphine (01:13:43)
    - Løbsoptakt: Schweiz Rundt (01:30:40)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    1 hr 51 min
  • EP 56: Den store Giro-optakt 2023
    Lørdag begynder Giro d'Italia 2023. Derfor er vi naturligvis klar med et optaktsudsendelse til årets første Grand Tour.
    Vi vender kort historien, sætter fokus på årets meget hårde rute og går i dybden med de profiler, der kommer til at dominere overskrifterne over de næste 3 uger. Vi kommer også med 2 forskellige bud på årets top 10. Derudover indleder vi med at samle op på Ardennerne samt de øvrige WorldTour-løb, der er blevet kørt siden sidst.
    Du finder de forskellige dele af programmet her:
    - Nyhedsrunde (01:25)
    - Giro-optakt - Historie & Rute (39:46)
    - Giro-optakt - Sprintere, Klassikerryttere & Talenter (59:23)
    - Giro-optakt - Favoritter & Top 10-bud (01:17:09)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    1 hr 46 min
  • EP 55: Løbsoptakt - Ardennerne
    Klassikersæsonen nærmer sig sin afslutning. Som vanligt er det Ardennerne, der udgør rammen om forårets sidste chance for 1-dags-succes.
    Vi ser frem mod tre løb, hvor brostenene er forsvundet, men hvor antallet af højdemeter og/eller stigninger til gengæld er forhøjet. Derudover fokuserer vi i vores tilbageblik især på Flandern og Roubaix, der blev de foreløbige højdepunkter i et stort cykelforår.
    Du kan finde de forskellige dele af udsendelsen herunder:
    - Nyhedsrunde (01:30)
    - Amstel Gold Race (56:53)
    - Fleche Wallonne (01:18:12)
    - Liege-Bastogne-Liege (01:30:17)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    NB: Afsnittet er optaget uden vores sædvanlige lydudstyr, hvorfor lydkvaliteten ikke er helt som vanligt.
    1 hr 52 min
  • EP 54: Løbsoptakt - Flandern, Baskerlandet & Roubaix
    Nu gælder det brostensmonumenterne.
    I dette program varmer vi op til to af de største og ofte mest dramatiske klassikere på cykelkalenderen i form af Flandern Rundt og Paris-Roubaix.
    Derudover tager vi også en tur til Baskerlandet, hvor bl.a. Tour-favoritter og Ardenner-specialister fortsætter deres sæson, og så samler vi naturligvis op på de seneste resultater, inklusiv Jumbos fortsatte succes i både Belgien og Catalonien.
    Du kan finde de forskellige dele af udsendelsen herunder:
    - Nyhedsrunde (01:25)
    - Flandern Rundt (48:27)
    - Baskerlandet Rundt (01:12:38)
    - Paris-Roubaix (01:34:10)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    2 hr
  • EP 53: Løbsoptakt - Milano-Sanremo, Catalonien Rundt, E3 & Gent-Wevelgem
    Pogacar satte Vingegaard til vægs, Roglic vendte tilbage på fornemmeste vis og Pidcock triumferede på de italienske grusveje. Det er blot nogle af de overskrifter vi vender i denne episode af Det Røde Felt.
    Vi kigger også fremad mod årets første monument, årets første spanske WT-etapeløb samt de to næste store belgiske brostensklassikere.
    Du kan finde de forskellige dele af udsendelsen herunder:
    - Nyhedsrunde (01:31)
    - Milano-Sanremo (43:54)
    - Catalonien Rundt (01:03:00)
    - E3 Harelbeke (01:17:54)
    - Gent-Wevelgem (01:35:24)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    1 hr 54 min
  • EP 52: Løbsoptakt - Strade, Paris-Nice & Tirreno
    Cykelsæsonen 2023 begyndte for alvor i sidste weekend med fortsat Jumbo-Visma-dominans i klassikerne og endnu en samlet Evenepoel-sejr i et etapeløb.
    Vi er klar med analyser af det hele og varmer samtidig op til den kommende weekends nyklassiker på grusveje samt de to første europæiske ugeetapeløb på WorldTouren i år.
    Du kan finde de forskellige dele af udsendelsen herunder:
    - Nyhedsrunde (01:32)
    - Strade Bianche (28:46)
    - Paris-Nice (44:48)
    - Tirreno-Adriatico (01:06:13)
    Vært: Peter Kroman Brems
    Medvært: Miriam Kroman Brems
    NB: Nogle af de ryttere vi nævner i vores løbsoptakter er senere blevet meldt fra (f.eks. Caruso og O'Connor) har efterfølgende ændret planer.
    1 hr 25 min

About Cykelpodcasten - Det Røde Felt

From the publisher's feed

Det Røde Felt er en dansk podcast om international cykelsport. Podcasten er en del af sportsuniverset The Red Zone.