Opdagelsen skete ved et tilfælde.

Såkaldte arkebakterier (også kaldet archaea) har en blødere skal end almindelige bakterier, så forskerne ønskede at undersøge, hvad der ville ske, hvis de blev presset flade.

Det førte til, at de så noget, som ingen forskere havde set før: Arkebakterierne forvandlede sig til en slags flercellet væv.

"Vi opdagede, at mekanisk kompression fremmer flercellethed. Det er mildest talt en overraskende opdagelse," siger Tanmay Bharat fra MRC Laboratory of Molecular Biology i England i en pressemeddelelse.

Han er én af forskerne bag det nye studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

På livets træ udgør arkebakterier én af tre overordnede udviklingsgrene.

Mange af dem lever et ekstremt liv på toppen af vulkaner eller på bunden af havet.

Og selvom de fleste af os ikke har noget forhold til dem, deler vi ophav med disse robuste, encellede organismer.

"Arkebakterier er vores nærmeste slægtninge, i hvert fald hvis man sammenligner dem med bakterier," siger evolutionsbiolog Jon Bråte.

Han er forsker ved Oslo Universitet og den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet, og synes, den nye opdagelse interessant.

Men er der virkelig tale om en ægte flercellet organisme?

Mange encellede organismer kan samarbejde på en måde, der ligner noget mere avanceret. Det gælder for eksempel slimsvampe og mange amøber, siger Jon Bråte.

Eksperimenterne i det nye studie viser imidlertid, at det er noget andet.

Her forvandles én enkelt celle til noget mere komplekst.

Forskerne gentog eksperimentet under forskellige forhold.

De undersøgte også, hvad der sker inde i arkebakterierne. De fik bekræftet, at cellerne kopierede deres DNA, før de blev flercellede.

"Det åbner for en ny måde at tænke på," siger Jon Bråte.

Måske kan evolutionen foretage store spring, uden at det indre i en organisme er blevet mere avanceret.

"Helt simple faktorer kan nogle gange tage styringen. Som en celle, der bliver fanget under noget, eller organismer, der vokser så meget, at pladsen bliver trang," siger den norske forsker.

Samtidig er Jon Bråte dog ikke overbevist af forskernes fortolkning.

De fremlægger nemlig en teori: Evnen til at blive flercellet er programmeret ind i arkebakteriers DNA.

"Om det er en adaptiv og styret proces, synes jeg, er for tidligt at konkludere," siger Jon Bråte.

Han påpeger, at der kan ske mange mærkelige ting, når man presser ting flade.

Ikke desto mindre viser eksperimenterne, at forvandlingen er mulig.

"Studiet viser, at evnen til at danne ret komplekse flercellede strukturer ikke er unik for dyr, planter og andre eukaryoter (biologiske organismer, hvis celler indeholder en eller flere cellekerner, red.)," slutter Jon Bråte.

Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.