Du har måske hørt om den interne mail, som Socialdemokratiet kom til at sende til en journalist på Jyllands Posten, hvor de lagde en slagplan for, hvordan de skulle angribe Venstre - midt i forhandlinger om udligningsudspillet. Samtidig med at partitoppen opfordrede til at stoppe "Christiansborg-pjat" og bare få lavet en aftale. SMS'en her på, Radio4 har været rødglødende: ” Christiansborg er den rene børnehave, det virker som de kun arbejder for egen vinding, bruger alt for mange penge på konsulenter, endvidere er der alt for mange unge der ikke har været ude i det virkelige arbejdsliv, en stor flok levebrødspolitikere, vh Karsten” Men der er flere politikere ude og sige, at det her er altså en helt normal del af det politiske spil - det er altså også det, der for mange får bægeret til at flyde over - for hvorfor SKAL det politiske spil være, som det er? En undersøgelse fra maj 2019 viste, det er kun omtrent hver anden dansker, der har tiltro til Folketinget. For ti år siden gjaldt det for to ud af tre. Medvirkende: Rune Stubager, Professor ved Aarhus Universitet og Jonathan Løw, iværksætter.
See omnystudio.com/listener for privacy information.