Hvilken forvandling og magi finder sted i frisørstolen? Hvorfor er det så vigtigt at se godt ud? Og hvordan har forholdet til netop det, ændret sig for os igennem tiden?
I dette afsnit er vi med Nadia hos frisøren, et eventyr der afføder en sjov og hudløst ærlig snak om hvilken stil (og mangel på samme) vi ruller hver især.
Vi kommer vidt omkring, og vi bliver i den efterfølgende snak meget klogere på, hvorfor Maiken indrømmer ikke at mene, at hendes klædeskab er værdigt til lækre sko. Hvorfor Nadia gemmer på en fortid som tomboy (!)? Og vi opdager, at vores tøjvalg måske slet ikke er et udtryk for personlig stil, men derimod at vi i virkeligheden bare er flokdyr der vil passe ind.
Sidst men ikke mindst, undrer vi os over, hvorfor så mange ligner nogle der skal til en ensrettet form for kedelig voksenfastelavn når de skal på arbejde. Altså, kunne det være mindre magisk, det tøj vi skal have på, for at blive taget alvorligt?
Tada! Rigtig god fornøjelse.
Vi elsker at du er her.