Danmarks Mindste Nyheder

Danmarks Mindste Nyheder

Download on the App Store

Danmarks Mindste Nyheder episodes

  • Thomas Hartmann - Kig op! Sne kan ramme dig i hovedet
    Gæstevært: Thomas Hartmann

    I dag kan vi fortælle, at otte gæs i Nakskov er indsmurt i olie. Spørgsmålet er hvorfor? Vi spørger to lokale, som ikke er enige.

    Og så forpligter vi os på at oprette en Facebook-gruppe, hvor folk kan skrive om landets bedste svømmehaller. Det gør vi, fordi Peter Klodskov Christensen søger efter et godt sted at svømme.

    Camilla Bremer Boye har en advarsel til dig, for der er (nok) sne på vej, og det kan falde fra alle tænkelige højder og ramme dig, når du mindst venter det.

    Vores reporter Asger Petersen er i LIDL igen for at få mere kød på historien om, at LIDL har urent mel i posen. Deres varer indeholder ikke, hvad de lover. Tidligere har vi afsløret, at der kun var 291 gram rødløg i en pose, der skulle have været 500 gram i. Han fortsætter jagten, og melen (kan vi godt love) er stadig uren.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Asger Petersen og Casper Ell Hausner
    54 min
  • Mette Helena - Afsløring: Her er den hemmelige æbleskiveopskrift
    Gæstevært: Mette Helena Rasmussen

    I dag kan vi afsløre opskriften på en helt særlig og legendarisk æbleskive. Det er en æbleskive, som mange har efterspurgt. Og i dag kommer Lisbet Hansen med sandheden om dem.

    Bekim Bloom kan klippe dig gratis, et spritny initiativ.

    Nicky Rasmussen har fået en kæreste. Ham og kæresten Kim Rasmussen har allerede aftalt, hvordan de skal forloves.

    Og så slutter vi af med live-breaking. Reporter Asger Petersen er i LIDL for at undersøge historien om, at de lyver om vægten på varer. Vi afslører, at de ikke kun lyver om hakket grisekød, men også om deres løg i 500 gram-poser.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Asger Petersen og Casper Ell Hausner
    54 min
  • Esben Dalgaard - Nyt vand på Frederiksberg er ikke meget blødt
    Gæstevært: Skuespiller Esben Dalgaard

    I årtier har borgerne på Frederiksberg kæmpet og bøvlet med kalk og hårdt vand. Men i dag bliver det bedre - det vil nemlig være noget nyt, blødgjort vand, der kommer ud af hanerne. Det er en sag, vi følger tæt. Vores reporter Casper Ell Hausner er taget til Frederiksberg for at lave en test af deres bløde vand.

    Rasmus Eskildsen Møller søger et lift fra Møgeltønder til Tønder - altså cirka seks km - men hvem skal han køre med?

    Joseph Whiting er mormon og vil gerne blive et bedre menneske.

    Andreas Mortensen er træt af knallert- og scooter-bashing og kan fortælle i timevis om personer, der ikke kører på hverken knallert eller scooter, som gør dumme ting.

    Peter Eilif Bunster har lige været til floorball og tester sammen med os det nye vand på Frederiksberg.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Producer: Asger Petersen
    Reporter: Casper Ell Hausner
    54 min
  • Ibi Støving - Vild ged løs i Tønder
    Dagens gæstevært er Ibi Støving.

    En form for panik er begyndt at brede sig i Syddanmark. Der har før været historier om, at en vild puma er løs i Jylland, og flere har fortalt, at de har set pumaen. I dag kan vi afsløre, at et nyt, vildt dyr er løs i Tønder. Allan Mattesen Jacobsen har historien.

    Der er stor halloween-fejring i Varde. Vi har reporter Bjarne Hansen med. Han giver en stemningsrapport.

    Mange er begyndt at sy - på et kursus, som Kirsten Quist Leuenhagen står bag. Hun lærer Ibi Støving en ting eller to.

    Og så er der hashklumper, cigaretskodder og lightere på legepladsen i Silkeborg. Natascha Katy Friis Persson er bekymret for, at børn både “med og uden diagnoser” får fingrene i det.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Producer: Asger Petersen
    Redaktion: Nana Margrethe Haugaard
    55 min
  • Mikkel Klint Thorius - Fandt tonsvis af insekter i æbleskiver: "føj"
    Dagens gæst er Mikkel Klint Thorius, komiker.

    Æbleskive-sæsonen er for alvor ved at gå i gang. Og de lune runde hapsere kan snart duftes på gader og stræder. Vores hovedhistorie i dag er, at man desværre ikke altid kan vide sig sikker, når man sætter tænderne i en skive. En mand har nemlig gjort sig en klam oplevelse, da æbleskiven blandt andet bød på insekter.

    Søvn, søvn og atter søvn. Ja, det er noget af det vigtigste, hvis man vil opretholde en sund livsstil. Vi taler med en, som har knækket koden til den helt perfekte søvn i mødet med en ny partner.

    Vi afslører, at månen har den samme størrelse som altid, det fortæller Michael Murer-Steen Christiansen. Morten Petersen har set en mystisk Peugeo. Derudover leder Kristian Møller efter spillet Just Cause - hans gamle er nemlig gået i stykker.

    Værter: Anton Ringdal & Kristoffer Kristensen
    Gæstevært: Mikkel Klint Thorius
    Producer: Nana Magrethe Haugaard
    54 min
  • Jacob Taarnhøj - Jimilian snyder dansk limousine-firma
    Dagens gæst er Jacob Taarnhøj, komiker og fotomodel

    "Du har været slem igen, Du sku' ha' blevet hjemme.” Sådan lyder det i Jimilians hit “Slem igen,” og nu har sangeren rent faktisk været slem. Tidligere på året tog han sammen med sit entourage en tur i en limousine fra Slagelse Limousineservice, men der er aldrig blevet betalt for turen. Det fortæller indehaver Jesper Bruun Pedersen, som ellers har rykket for regningen flere gange.

    En æblekage deler danskerne. For hvem har egentlig lavet den æblekage, som en kvinde mener er den flotteste, hun nogensinde har set? Vi har tidligere talt med en kvinde, der fortalte, det var hendes datter, der havde lavet æblekagen. Men nu er der nyt i sagen.
    i Esbjerg oplevede en mand forleden, at han fik puttet noget i sin drink. Vi prøver at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

    Og så er træerne i Æblehaven ved Aarup på mystisk vis forsvundet.

    Værter: Anton Ringdal& Kristoffer Kristensen
    Gæstevært: Jacob Taarnhøj
    Producer: Nana Margrethe Haugaard
    55 min
  • Johnny Reimar - Kvinde har set den flotteste æblekage i sit liv
    Dagens gæst er Johnny Reimar, sanger og entertainer.

    Birgit Henriksen har set den flotte æblekage i sit liv. Det er en historie, vi i dag bringer her i programmet. Æblekagen er blevet set på facebook, og den består af flødeskum, røde æbler og syltetøj. Det viser sig, at den er lavet af en helt særlig årsag.

    Sammen med Chili i Korsør trækker vi lod om, hvem der vinder tre gange kebab-tallerken.

    Hvis man kigger op i himlen, så kan man nogle gange opleve, at der kommer et fly forbi. Den oplevelse har Palle Bulow haft. Men han har ikke bare set på flyet - han har faktisk også taget et billede af det.
    54 min
  • Lene Beier - Skilt spreder misinformation i Hestehoved
    Gæstevært i dag: Lene Beier.

    Katten Tykke Preben er løbet hjemmefra, og ejerkvinden udlodder stor dusør. Men den kvinde - og andre, der udlodder dusører for forsvundne katte - skal passe på. Ifølge Kirsten Tøstesen Borberly bliver mange nemlig snydt i de situationer. De kommer af med pengene uden at få katten hjem.

    Et løgnagtigt skilt er i lige nu skyld i en stor debat i Nakskov. Skiltet reklamerer med gammeldags isvafler. Men går man ind i butikken, så viser det sig, at man først kan få is i maj måned. Nogle vil have skiltet ned, andre mener, det skal blive. Det er dagens helt store historie.
    Beskidte ruder, kalket bruseniche eller skimmelsvamp i hjørnerne. I Slagelse har Ayla Muniz sat sig for at hjælpe dem, der selv har det svært. Hvordan? Hun tilbyder gratis rengøring. Men hun er tidligere side 9-pige, og nogle misforstår hendes hensigter.

    Og så kigger julemanden forbi for første gang i år.

    Værter: Anton Ringdal & Kristoffer Kristensen
    Producer: Asger Petersen og Nana Margrethe Haugaard
    54 min
  • Rasmus Bruun - Mystisk sten fundet i Hørby
    Gæstevært i dag: Rasmus Bruun. Journalist, skuespiller og radiovært.

    Interessen for stenmaling er stigende. Frederikke Misser har historien, og så maler hun Rasmus Bruun på en sten. Flere i Rønne er i tvivl om, hvor Expert ligger, det kan Jan Tranberg heldigvis svare på.

    En mystisk sten er dukket op i Hørby i Nordjylland, og flere borgere undrer sig over, hvad det mon er, den forestiller. En mand ved navn Stefan har taget et billede af stenen, der ligger ovenpå en anden sten. Det er dagens hovedhistorie.

    Vinteren nærmer sig, og mørket er på vej - heldigvis er der lys for enden af ArkenWalk i Ishøj. Men ikke alle er lige begejstret - Niza Un synes, at gadelygterne skal slukkes.

    Og så har Laila Nielsen afholdt singlefest - vi undersøger, hvor mange par der er kommet ud af arrangementet.

    Værter Anton Ringdal & Kristoffer Kristensen
    Gæstevært: Rasmus Bruun
    Producer: Nana Margrethe Haugaard
    55 min

About Danmarks Mindste Nyheder

From the publisher's feed

Glem alt om dagens store overskrifter. I Danmarks Mindste Nyheder får du præsenteret de historier, der betyder mest for den enkelte dansker.

Hver uge præsenterer vi sammen med en kendt…