Danmarks Mindste Nyheder

Danmarks Mindste Nyheder

Download on the App Store

Danmarks Mindste Nyheder episodes

  • Flere minigolfbaner er Danmarks ældste: “Det er vildledende markedsføring”
    Rønne, Odder eller Silkeborg. Hvor ligger Danmarks ældste minigolfbane?
    Flere minigolfbaner påstås at være Danmarks ældste. I dag kan vi afsløre, at der ikke er tre minigolfbaner, der er Danmarks ældste.
    Vi dykker ned i påstandene fra de forskellige minigolfbaner - og så skal vi finde frem til sandheden.
    Søren Reipurth er partner i advokatpartnerselskabet Lundgrens og ekspert i markedsføring. Han kalder det "vildledende markedsføring" at påstå, du har Danmarks ældste minigolfbane, når det ikke er rigtigt - og så vurderer han, at det kan få økonomiske konsekvenser for dem, der lyver.

    De tre involverede er:
    Nicolai Melballe Simonsen Jensen, medejer af minigolfbanen i Saxild ved Odder (angiveligt etableret i 1947)
    Bo Bjødstrup, ejer af Hotel Skovly ved Rønne på Bornholm (angiveligt etableret i 1949)
    Bent Kousgård, ejer af minigolfbanen i området Indelukket i Silkeborg (angiveligt etableret i 1950)

    Til slut ringer vi også til en joker; Bendt Haugaard Jørgensen, tidligere ejer af Hotel Skovly. Kan han vende op og ned på historien?

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Simon Porse og Marcus Alvarado Eklund
    52 min
  • Lastbilblokader: Vi kobler os på trucker-radioen
    De danske lastbilchauffører har i dag landet over blokeret eller forsinket trafikken. De gør det i protest mod en ny vejafgift, som skal komme i 2025, der vil gøre det dyrere at køre lastbil.

    Men hvem er de her lastbilchauffører? Vi får eksklusiv adgang til de rum, hvor landets vognmænd og chauffører kan tale sammen; Truckerstuen.

    Det bliver til samtaler om alt fra is med smør til at leve for sig selv i Thailand.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Simon Porse
    54 min
  • Vi indsamler præmier til piratbanko: Bubbers cykelhjelm, et køleskab og Von Triers gamle sko
    38 bankoforeninger er blevet politianmeldt. Gamle Ole, Nimmer Nutten og To Vilde Svaner er pludselig en del af den kriminelle underverden. Derfor arrangerer vi nu Danmarks måske sidste piratbanko, og overskuddet går til at dække de bøder, som foreningerne har fået.
    For at kunne afholde et storslået bankoarrangement skal man have fantastiske præmier. Så i dag ringer vi rundt til en række kendte og virksomheder for at høre, hvad de kan give af præmier.

    Værter: Anton Ringdal & Kristoffer Kristensen

    Redaktion: Simon Porse
    54 min
  • Bøderegn: Bankoforeninger må dreje nøglen om. Kan vi redde dem?
    De danske bankoforeninger er bange for, at de må lukke. 38 er blevet politianmeldt for beløb på mellem 15.000 og flere hundrede tusinde kroner. Det er lovgivning, som blev indført sidste år, der nu får nu konsekvenser. På den ene side har vi Spillemyndigheden. Det er dem, der står for politianmeldelserne af 38 bankoforeninger - som de har ført tilsyn med siden 2019. På den anden side er foreningen BFID (sammenslutning for en række bankoforeninger i Danmark), som forsøger at redde banko i Danmark.
    Og nu tilslutter vi os BFID og vil redde de danske bankoforeninger - rustet med én god fidus direkte importeret fra foreningen Boldklubbens Venner AaBK i Aabenraa.


    Hvad tænker de politianmeldte foreninger om ideen?
    Thomas Rojas Silva, formand for Bankoforeningerne i Danmark, er med i studiet, når vi ringer til dem.


    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen

    Producer: Marcus Alvarado Eklund
    48 min
  • Pia Kjærsgaard om Døllefjelde-Musse Marked, dragshows og it-problemer
    Sammen med dagens gæstevært, politiker Pia Kjærsgaard, kan vi fortælle, at mindst én person lige nu døjer med tekniske problemer på Facebook. Svend Lauridsen har historien.
    Og så skal vi tale om dragshows. Vi har nemlig hørt fra en tidligere Dansk Folkeparti-politiker, at Pia Kjærsgaard har haft hyret en dragqueen til sin fødselsdag - men er det rigtigt? Vi får efterfølgende besøg af Jeppe Gammelby, også kendt som Roberta, der giver et show. Han er Danmarks yngste dragqueen.

    Og så taler vi med Nicki Andersen, han har været på Døllefjelde-Musse marked i weekenden. Et prægtigt arrangement, hvor mænd og kvinder mødes til middage og drikker sig helt ned. Det er en årlig begivenhed, og i år slog de salgsrekord. Men hvordan var det så til arrangementet? Det fortæller Nicki om.
    Derudover undersøger vi påstanden om, at “alle danskere har en holdning til Pia Kjærsgaard,” som man kan læse i portrætter af hende, når vi ringer rundt til tilfældige danskere.


    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Simon Porse
    54 min
  • Serie-slikkeri: Madanmelder slikker løs under restaurantbesøg
    Hændelsen fandt sted i forrige uge. Madanmelder på Berlingske Svend Rasmussen valgte at slikke sin sovsepande ren for sovs, da han skulle anmelde restauranten Olea i Rødovre. Men det er ikke den eneste gang, Svends slikkeri er fundet sted. For et år siden var det nemlig en tallerken på Mark, en restaurant i København, som fik en tur med tungen. Historien udvikler sig yderligere. I 2014 blev der nemlig slikket under et restaurantbesøg på tapasrestauranten Lomos i København. Denne gang var det dog anmelder Svend Rasmussens kone, som valgte at slikke Svends tallerken ren.
    Hvorfor al det slikkeri? Hvad mener restauranterne selv om serie-slikkeriet?
    Takt og Tone-ekspert Gitte Hornshøj vurderer sagen - og hun ser ikke på den med milde øjne.

    Derudover har vi modtaget en mystisk pakke fra provokunstneren Uwe Max Jensen. Han er især kendt for at bruge urin og sømme i sin pik - derfor er vi lidt bekymrede for indholdet. Heldigvis har vi besøg af tidligere bomberydder Henrik Reumert, det hjælper os med at åbne op for sagerne.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Simon Porse
    55 min
  • Jim Birch skaber verdens længste karaoke-reportage
    “You aint nothin’ but a hound dog,” skråler Jim Birch i den her reportage fra første indledende runde til DM i karaoke. Det var nemlig i den her weekend, at det løb af stablen på Cafe Runddelen på Nørrebro i København.
    Jim Birch var til stede og optog alt, da der skulle synges, snakkes og findes en vinder - som måske skal repræsentere Danmark senere på året, når der afholdes VM i Panama.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Simon Porse
    2 hr 19 min
  • Afsløring! Jon Stephensen poserer på ny måde: “Den er aldrig set før”
    Den skandaleramte politiker Jon Stephensen (M) er begyndt at posere anderledes, når der bliver taget billeder af ham. Det er en afsløring, vi kan komme med i dag. Den nye positur er han især begyndt at bruge, efter de første afsløringer fra TV2 kom i begyndelsen af marts. Hvorfor gør han det, hvad vil han fortælle os? Og måske vigtigst: Hvad skal alle holde øje med, når Jon Stephensen måske vil tilbage som politiker til oktober?

    Pernille Slot og Brian Hansen er begge eksperter i kropssprog og begår en dyb analyse af en række billeder.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen
    Redaktion: Simon Porse
    23 min
  • Vægtløftere fordeler LIDL-butikker imellem sig: “Der skal være budding til os alle”
    Har du pludselig fået lyst til en protein-budding? Så skal du ikke gå i LIDL. Der er nemlig stor chance for, at de har udsolgt. Det kan vi i dag fortælle.
    Det viser sig, at de her buddinger til 10 kroner - med et indhold på 20 gram protein - er enormt populære blandt folk, der træner meget - i så høj grad at man i træningsmiljøet har været nødt til at dele de forskellige LIDL-butikker op og fordele dem imellem træningsglade mænd, så de alle kan få budding. Vi taler med Simon Kastbjerg Darville, der er konsulent ved Dansk Vægtløftnings Forbund, og som selv har et budding-distrikt.

    Værter: Anton Ringdal & Kristoffer Kristensen
    30 min
  • Per Vers om særlige æg, støj i medierne og Guds helende kraft
    Sammen med dagens gæstevært, musiker og og performer Per Vers, afslører vi, at flere har fået deforme æg ud af deres høns. Èt har en krum tap, et andet har en fallosform. Er det en syg høne, der har lagt æggene?
    Vi undersøger også, hvordan man bliver yngre med årerne - det er noget, som Åse prøver på. Og så ringer vi måske til en direkte hotline til Gud, vi er faldet over opslaget “Alle i Esbjerg Kommune kan få gratis healing ved Guds kraft og frihed for ånder og spøgelser. Ring 61 77 45 14. Ulla og Martin”.

    Værter: Anton Ringdal og Kristoffer Kristensen

    Redaktion: Simon Porse
    46 min

About Danmarks Mindste Nyheder

From the publisher's feed

Glem alt om dagens store overskrifter. I Danmarks Mindste Nyheder får du præsenteret de historier, der betyder mest for den enkelte dansker.

Hver uge præsenterer vi sammen med en kendt…