En langhåret mammut trækker blade ned fra træerne i en dansk egeskov. Urokser græsser og dumper deres gødning på den jyske hede. Og nær Langelands kyster leder et uldhåret næsehorn efter et vandhul til at slukke sin tørst.

Det lyder som science fiction - men i takt med, at genredigering bliver bedre, og 'rewilding' vinder frem, er ideen om at genoplive uddøde dyr ikke bare blevet tænkelig, men også teknisk mulig.

Tanken blev kun mere aktuel, da et amerikansk firma tidligere i år kunne præsentere, hvad de kaldte en 'genoplivet kæmpeulv'.

Selvom flere forskere har sat store spørgsmålstegn ved, om der reelt er tale om en ægte kæmpeulv - eller snarere bare en stor, pelsrig ulv - satte nyheden gang i diskussioner verden over.

Også i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab i København, hvor tre danske forskere for nylig mødtes for at diskutere fremtidens natur i Danmark samt spørgsmålet:

Skal vi genoplive mammutten eller andre af fortidens store, uddøde pattedyr og lade dem vende tilbage til den danske natur?

For Jens-Christian Svenning, professor i makroøkologi og biogeografi på Aarhus Universitet, var svaret entydigt 'ja' - af helt praktiske årsager:

Danmarks natur lider under fraværet af store pattedyr - og genindførelsen af dem kunne gøre vidundere for biodiversiteten, lød det fra professoren:

"Det er et bredt anerkendt problem, at der er mangel på store dyr i de europæiske økosystemer," fortalte han til den udsolgte sal.

"De store dyr er nemlig vigtige: De græsser, flytter rundt på næringsstoffer og frø, og deres levende og døde kroppe bruges af andre arter. De skaber variation, både i vegetationen og i jordbunden, og det er helt centralt for artsrigdommen."

Tom Gilbert, professor i paleogenomik på Københavns Universitet, talte også for, at et stort pattedyr som en mammut kunne spille en positiv rolle - men med et andet fokus: formidling og interesse.

"Hvis der er dyr som en mammut i Danmark, så ville flere måske interessere sig for naturen, og så kan det være, at flere ville tænke sig om, inden de smed deres McDonald's-skrald ud af vinduet, og måske tænke mere på planeten generelt," tilføjede han.

Den pointe købte Eline Lorenzen, professor i molekylær naturhistorie på Københavns Universitet, dog ikke.

Hun var med på, at genindførelsen af store pattedyr kunne have et funktionelt formål for økosystemet.

"Men i forhold til underholdningsværdi er jeg ikke enig," svarede naturhistorikeren.

"Vi har faktisk allerede i Danmark en fantastisk natur, som - hvis man bare kommer ud og oplever den - begejstrer og engagerer. Vi kan godt skabe interesse for naturen uden at hente store dyr udefra."

Eline Lorenzen fortalte videre, at hun var skeptisk overfor idéen om at hente mammutter tilbage fra de døde til Danmark.

Og her er det måske et godt tidspunkt at slå fast, at det næppe ville være en 'ægte' mammut, vi ville få tilbage.

Forskerne understregede, at en af teknologierne bag genoplivning - de såkaldte præcisionsbaserede genredigeringsteknikker såsom CRISPR - endnu kun kan ændre ganske få gener ad gangen.

I praksis betyder det, at man for eksempel kan tage en asiatisk elefant og gøre den mere kuldetolerant og behåret - men altså ikke genskabe mammutten, præcis som den var.

"Spørgsmålet er jo, hvad en mammut egentlig er," sagde Tom Gilbert.

"Hvis det er en elefant med lidt længere hår, så kan det godt lade sig gøre inden for de næste ti år."

Men uanset hvad man teknisk set kan - eller hvad man i fremtiden måske vil kunne - mente Eline Lorenzen, at ideen om en mammut i Danmark i sig selv er problematisk.

De passer nemlig ikke ind i den danske natur, som den har udviklet sig, siden mammutterne levede her i den seneste istid, der sluttede for omkring 12.000 år siden, fortalte hun.

"Jeg er meget optaget af biogeografi," sagde professoren og uddybede:

"De arter, der lever et bestemt sted, er formet af millioner af års udvikling netop dér. Hvis man tager dyr, som hører hjemme et helt andet sted - som en mammut - og sætter dem ud i Danmark,...