Share Danmarks Naturkanon
Share to email
Share to Facebook
Share to X
By Miljøstyrelsen
The podcast currently has 15 episodes available.
Det store, kuperede naturområde på Fyn er hjem for alskens spændende naturtyper samt de planter, krybdyr, svampe og dyr, der følger med, som for eksempel den populære syvsover, hasselmusen. Det er dog ikke mange forundt at se den lille nataktive gnaver, men det er alligevel dejligt at vide, at den er her og at den trives. Trivsel er et nøgleord i biolog Tessa Buchwalds (foto) arbejde i Bikubenfonden, der fra 2005 opkøbte Svanninge Bjerge og hvor hun også fungerer som projektleder for den natursociale indsats ’Natur til et godt liv’ for børn og unge på kanten af samfundet. Bagved ligger ønsket om at øge biodiversiteten i området og på den måde gøre en indsats for Danmarks natur, der også giver vores børns børn og deres børn muligheden for at opleve den, hvilket Tessa Buchwald fortæller om, mens hun viser rundt i bjergene. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Det ene sted kan du se tusindvis af stjerner, der har været på rejse i tusindvis af år og det andet sted går du rundt ovenpå, hvad der reelt set er milliarder af døde dyr og alger. Der er rigeligt til at få tankerne til at stikke af i den mønske natur og det er endda uden, at vi har været inde hverken på mylderet af liv eller de gavmilde udsigter. Det er der også masser af. Civilingeniør og amatørastronom Per Tybjerg Aldrich (foto) fortæller os om vigtigheden af mørket udover, at det gør os i stand til at se en ret overvældende stjernehimmel på Mandemarke Bakker, der ligesom resten af Møn er Dark Sky-certificeret. Og naturvejleder Christina Kaaber-Bühler viser Møns Klint frem, der overrasker på flere måder. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Der er ikke ligefrem overrendt af mennesker i det store rå naturområde i Vestjylland, hvor også ulven holder til. Du kan endda fare vild herude, så stort er det. Det betyder også, at det er et sted, hvor du kan få lov til bare at være dig. Og det er blandt andet noget af det, naturfotograf Lars Mikkelsen søger (foto). Det hjælper med at holde PTSDen i skak, som han fik i forbindelsen med sit arbejde som soldat i Balkankrigen i 90erne. Han har færdedes i området med sit kamera i mange år og ser kun naturen blive rigere. Biolog Hans Jørgen Degn holder mindst ligeså meget af hedelandskabet, men ser det med helt andre øjne. Han er bekymret for, at heden snart helt forsvinder, fordi vi ikke påvirker den nok. Men mageløst, det er der. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Der skal arbejdes lidt for at komme rundt i Mols Bjerge i Østjylland, hvor naturen som navnet antyder er dejligt kuperet. Det skal man nu ikke være ked af, for det gør os godt på flere måder, forklarer læge Kjeld Fredens på en tur opad Jernhatten. Her får du også meget foræret, når det kommer til at få den her lidt overvældende følelse af storhed, som naturen kan give os. Den fås nu flere steder i området – også på Agri Bavnehøj, Mols Bjerges højeste punkt, som biolog og naturformidler Anita Søholm (foto) tager os med op på, mens hun forklarer om naturen på det sted, hvor hun har tilbragt flest år af sit liv. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Ude i Vadehavet ligger øen Mandø, hvor du kan se til verdens ende, som beboer Benny Thomsen siger (foto). Og det er sandt - sådan føles det i hvert fald - og det er i sig selv noget, der maner til eftertænksomhed. Det er ikke svært at forstå, hvorfor området, der er en del af det største tidevandsområde i verden, er på UNESCOs Verdensarvsliste og dermed anses for at have en enestående og universel værdi for hele menneskeheden. Benny Thomsen viser rundt på øen og fortæller om livet midt i naturen. Øens betagende og barske historie giver også en forståelse af nutiden for øens nogen og 30 beboere og alle dem, der har en særlig tilknytning. Det fortæller Lisbeth Bunde om i Mandøhuset, der er øens museum, som hun er leder af. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Safari i Danmark? Sagtens. Lille Vildmose er landets største sammenhængende, landfredede naturområde, hvor du kan opleve store hjemmehørende dyr, som også var at finde her for tusindvis af år siden. Her er elge, krondyr og Danmarks største bestand af vildsvin samt ynglende kongeørn bare for at nævne de allermest oplagte. For der er meget mere at komme efter i det næsten 7.700 hektar store naturområde, der ligger 25 km sydøst for Aalborg og som inkluderer landets største og bedst bevarede højmose. Variationen af naturtyper og levesteder for både dyr og planter er stor, hvilket de over 10.000 registrerede arter også vidner om. Jacob Skriver (foto) er driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond, der ejer størstedelen af jorden og han fortæller om, hvordan de arbejder med at sikre naturen og de mange arter. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Sognepræst Martin Ishøy (foto) er begejstret for naturens kilder, som han synes trækker i det fysiske vand, vi har i vores eget indre. Han ser naturen som et godt udtryk for Guds skaberværk - et værk, han synes, vi har tendens til at glemme storheden i. Som grøn præst ligger det ham meget på sinde, hvordan kristendommen - og religioner generelt - kan hjælpe os i den klimakrise, vi står midt i, som han mener også er en åndelig og en etisk krise. Skovløber og naturvejleder Holger Hansen ser naturområdet på den jyske højderyg som et museum. Et landskabsmuseum. Hvorfor fortæller han mere om i episoden fra Gudenåens og Skjernåens Kilder, hvor han selv har boet i mange år. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Biolog og lektor Jacob Heilmann-Clausen har igennem mange år haft sin gang i Suserup Skov som forsker og kan både fortælle, hvorfor skoven som sådan ikke er noget særligt for Danmark og hvorfor den så alligevel er ret så speciel. I naboskoven går vi i slowmotion for at få snust fytonsiderne godt og grundigt ind i systemet, når naturterapeut Thuri Kledal (foto) introducerer os for det japanske fænomen Shinrin Yoku også kendt som forest bathing, eller skovbad, og fortæller, hvordan det gør os godt. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Natur er ikke bare natur. Det opdager du, når du besøger et sted, hvor den kan dateres virkelig langt tilbage i tiden. Trelde Næs og Treldeskovene, som ligger lige nord for Fredericia, er et af de steder. Karsten Thomsen (foto) er biolog med speciale i skov og han viser os rundt i Treldeskovene og fortæller, hvad områdets historie har af betydning for den natur, vi finder her i dag. Du kan også møde dronningen af danekræ, Mette Hofstedt, der fortæller om fossiler på Trelde Næs og om, hvordan det for hende er meget mere end en hobby. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
Øer er fantastiske steder at kigge på fugle. Og Ertholmene er helt i særklasse. Biolog Vicky Knudsen (foto) forklarer hvorfor på turen rundt på øerne ud for Gudhjem på Bornholm, som hun besøger mindst en gang om året. På en dagsbillet med Christiansøfarten har du tre timer til at nå rundt om både Christiansø og Frederiksø. Og her kan du fint nå at få en god fornemmelse af den fine natur, fæstningshistorien og det lille øsamfund. Men vi skal alligevel have fart på for at nå forbi alle Vickys gode fuglesteder, for hvem ved, om der sidder et ’hit’. Vært og producent: Dorte Dalgaard
Musik: Dans & Lær
The podcast currently has 15 episodes available.
26 Listeners
32 Listeners
129 Listeners
9 Listeners