The Guardian, NASA, Yahoo News, Australian Broadcasting Company, TV2.

En lang række medier verden over har i de seneste dage rapporteret om fundet af en potentiel ny planet på størrelse med Jorden.

Fundet af den fremmede verden er netop blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal Letters, og på forfatterlisten står danske Martti H. Kristiansen.

Fra sin computer i hjemmet i Kirke Hyllinge bruger han nemlig sin fritid på at lede efter ukendte planeter, og selvom han er amatør, samarbejder han med professionelle astrofysikere fra nogle af verdens mest prestigefyldte forskningsinstitutioner såsom Harvard, MIT og NASA.

"Jeg har fundet over 100 kandidater til planeter, og i hvert fald 50 tilfælde er det blevet bekræftet, at der er tale om planeter," fortæller Martti H. Kristiansen.

I perioder har han brugt mere end fem timer om dagen på at gennemtrawle data fra rummet og lede efter spor fra ukendte planeter eller stjernesystemer.

"Det er ligesom at gå på skattejagt. Det spændende er, at man aldrig får hele svaret på én gang. Der er altid mere at rode med."

Røg 'totalt ned i et kaninhul'

Ideen om at blive planetjæger tog form, da han læste til ingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.

Iveren efter at finde svar på, om der findes liv i rummet, voksede i den unge studerende, og han ville gerne hjælpe med at lede efter svar.

"Jeg ville bare gerne vide, om der findes liv i rummet, og så kunne jeg ligeså godt selv gå i gang med at lede," fortæller den nu 37-årige Martti H. Kristiansen, som i dag arbejder som astronomiansvarlig og naturvejleder på Observatoriet Brorfelde.

"Så jeg brugte min fritid ved siden af studierne på at dykke ned i, hvordan man opdager planeter. Og så røg jeg totalt ned i et kaninhul."

Men hvor går man så på jagt efter fremmede planeter?

Sådan finder man planeter

I øjeblikket kigger Martti H. Kristiansen primært i data fra teleskopet TESS, som flyver rundt ude i rummet og tager billeder af stjernehimlen.

Når Martti og andre planetjægere kigger på billeder fra TESS eller andre teleskoper, kan de ikke direkte få øje på selve planeten.

I stedet ser de på lyset fra fremmede stjerner.

Hvis en planet kredser rundt om stjernen, vil det give et lille dyk i stjernens lys, når planeten bevæger sig ind foran stjernen og skygger for lyset.

Det er den slags spor, som kan føre Martti H. Kristiansen og andre på sporet af fremmede verdener.

"Det lille dyk i lyset er typisk det første spor, vi finder. Bagefter skal fundet bekræftes med andre metoder og teleskoper," forklarer Martti H. Kristiansen.

Tusindvis af nye planeter fundet

Indtil 1990'erne kendte vi kun til planeterne i vores eget solsystem – altså Mars, Merkur, Venus og de andre planeter, som kredser rundt om vores egen stjerne Solen.

Men i 1995 fandt forskere den første exoplanet – en planet, som kredser om en anden stjerne om Solen.

I de senere år er vores kendskab til fjerne planeter imidlertid eksploderet, så vi i dag kender til mere end 6.000 bekræftede exoplaneter - og endnu flere potentielle planeter.

Mens det for relativt få år siden var en verdenssensation at opdage en ny exoplanet, har Martti H Kristiansen i dag ikke engang styr på, præcis hvor mange planeter han har opdaget.

"Jeg blev kontaktet af NASA, som spurgte, hvor mange planeter jeg har opdaget, fordi de ville lave et indlæg til Guinness Rekordbog om den amatør, som har opdaget flest planeter."

"Jeg sagde, at jeg ikke vidste, hvor mange jeg havde opdaget, og det er jo et kæmpe arbejde at skulle til at tælle," siger Martti H. Kristiansen, som også indvender, at der er en anden amatør-planetjæger i Schweiz, som potentielt har fundet flere planeter end ham.

Amatørfund er en minoritet

Langt de fleste amatører har imidlertid ikke ligeså mange planetfund på CV'et som Martti H. Kristiansen.

De fleste fund bliver gjort af professionelle astrofysikere, siger planetforsker Lars Buchhave.

"Der findes ufattelig meget data fra forskellige teleskoper, og i spec...