Over en tredjedel af de patienter, der har fået større kirurgiske operationer, oplever komplikationer såsom blødninger eller infektioner efter indgrebet.

Men nu er der godt nyt til de patienter, der skal gennem en større operation.

Danske forskere har udviklet og testet et monitoreringssystem kaldet WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress), der i et nyt studie reducerer antallet af patienter med komplikationer med hele 25 procent.

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Anesthesia & Analgesia, blev antallet af patienter med komplikationer efter operation reduceret fra 42,5 procent til 31,5 procent.

"Det er virkelig unikt," fortæller Christian S. Meyhoff, der er medforfatter til studiet, og som har været med til at grundlægge firmaet bag WARD.

"Det er sjældent, at der sker noget, der rykker patientsikkerheden så meget."

Bodil Steen Rasmussen, der er professor og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital, har ikke været involveret i studiet.

"Vi har vidst i årtier, at der kommer en del komplikationer efter større operationer," siger hun om resultaterne.

"Vi har ventet længe på et studie som det her."

WARD er et informationssystem, der giver personalet besked, hvis der er afvigelser i de vitale værdier hos patienterne på sengeafsnittet.

"På intensivafdelingen er det en selvfølgelighed, at man sætter udstyr på patienterne og måler deres puls og blodtryk," siger Christian S. Meyhoff.

"Men det har faktisk ikke været påvist før i et studie, at det øger sikkerheden at holde øje med patienterne."

I studiet er for eksempel patienter, som er opereret for mave-tarmkræft, udstyret med tre forskellige sensorer:

Et armbånd

Et ledningsfrit blodtryksapparat

Et hjerteplaster

Informationen fra sensorerne bliver via bluetooth sendt videre til en tablet, der er på patientstuen. Herfra bliver data via WiFi sendt til en server, hvor en algoritme behandler data og sender den tilbage til personalets smartphones.

Personalet kan slå op i en app for at se status på deres patienter, og hvis der er en afvigelse, får de besked, fortæller Christian S. Meyhoff.

Siden 2016 har forskerne arbejdet på at udvikle en algoritme, der giver personalet besked på de rigtige tidspunkter, så personalet ikke bliver forstyrret hele tiden og kan prioritere deres tid, forklarer Christian S. Meyhoff.

"Hvis man bare satte sensorer på patienterne, ville de larme hele tiden."

I dag opdager personalet først, at der er noget galt, når patienterne har det dårligt, forklarer Bodil Steen Rasmussen, professor og ledende overlæge ved Aalborg Universitetshospital.

"Hvis man kan forudsige komplikationer, kan man komme i gang med behandling meget tidligere og muligvis begrænse alvorlige bivirkninger og forkorte indlæggelsestiden."

WARD kan også bruges, efter at patienterne er blevet udskrevet. Sygeplejersken kan se, hvad status er i eget hjem.

"I dag er man ikke overvåget derhjemme, men det kan man med vores system," siger Christian S. Meyhoff.

Har du forhåbninger om, at antallet af patienter kan komme længere ned end de 31,5 procent?

"Der er mange ting, der skal til, for at undgå komplikationer. Det, vi hjælper med, er at personalet opdager, at der er tegn på afvigelser. Næste step er personalets faglighed og behandlingen på hospitalet."

"Men jo, det har jeg et håb om, for jeg oplever, at personalet tager godt imod det. Det er et stærkt redskab, der kan understøtte deres faglighed."

Bodil Steen Rasmussen mener, at WARD har stort potentiale, og at der er grobund for at gå videre med flere studier til gavn for kommende kirurgiske patienter.

"Patienterne bliver ældre og ældre og fejler derfor flere ting, så behovet for monitorering vil være stigende."

"Overordnet er det et fantastisk godt studie, men der er brug for mere forskning," afslutter hun.