"Jeg har folk ansat på en bevilling. Hvis de vælger ikke at udbetale forskningsmidlerne, så står jeg i en situation, hvor jeg skal dække cirka en halv million kroner i lønninger andre steder fra," siger Tune H. Pers, der er lektor på Københavns Universitet.

Sammen med en amerikansk samarbejdspartner har Tune H. Pers har en aktuel bevilling på 17 millioner kroner i den store og prestigefyldte amerikanske forskningsfond National Institute of Health (NIH).

NIH er uden sammenligning USA's største forskningsfond med et budget på næsten 300 milliarder kroner.

Men Trump-regeringen har planlagt voldsomme nedskæringer NIH, som gør bevillingerne i og uden for USA usikre.

Og det er denne usikkerhed, der nu bekymrer Tune H. Pers, som forsker i overvægt med penge fra NIH, som han fik i 2024.

Tune H. Pers er ikke den eneste, der bider negle i øjeblikket. Videnskab.dk har også talt med to andre forskere, som potentielt også bliver ramt af Trump-administrationens nedskæringer.

En af dem er Thomas Werge, der også har en bevilling fra NIH-fonden. Hans lyder på 10 millioner danske kroner til et forskningsprojekt i psykiske sygdomme, som startede i 2022.

Men The Washington Post beretter om, at NIH potentielt kan blive skåret med 40 procent frem til 2026. Nature skriver, at bevillinger, der sendes ud af landet, er særligt udsatte.

"Når vi sidder uden for USA, og de har sendt midler ud af landet til vores forskning, så sidder man yderst på stolen," siger Thomas Werge, der er forskningschef i Region Hovedstadens Psykiatri og klinisk professor på Københavns Universitet.

Økonomien på de danske universiteter til forskning lever af støtte fra private og offentlige fonde.

På Thomas Werges afdeling på Københavns Universitets Hospital - Institut for Biologisk Psykiatri - er de 35 ansatte, hvoraf 5 er fastansatte af hospitalet. Resten betaler de gennem bevillinger.

"For os er det en evig kamp at skaffe midler," siger han.

De store bevillinger fra NIH vil ofte kunne lønne flere forskere. Her bliver pengene fordelt på lønninger af personale, udstyr til laboratoriet og administrative udgifter.

"Det, at jeg ansætter en person på den bevilling, gør, at jeg kontraktuelt har forpligtet mig til at betale en fuldtidsløn i tre år, baseret på den bevilling, jeg har fået lovning på fra fonden," siger Tune H. Pers og fortæller, at udover fuldtidsstilling går pengene også delvist til hans løn, hvilket han er taknemmelig for.

Forskergruppens projekt har lige overstået det første ud af tre år. Hvis bevillingen ryger, vil de derfor kunne miste to-tredjedele af hans del af bevillingen, hvilket er flere millioner kroner. Og skulle det ske, har Tune H. Pers på stående fod ikke en løsning.

"Jeg kan ikke bare betale lønningerne med andre penge eller bevillinger. De er øremærket til andre projekter. Så her og nu så ved jeg ikke, hvad jeg skulle gøre," siger Tune H. Pers.

Umiddelbart ser Tune H. Pers dog ikke sin forskning som mere udsat end andre projekter med bevilling fra USA. Hans forskning kan ikke knyttes sammen med hverken ligestilling eller klima. Men den politiske situation i USA gør, at han ikke kan vide sig sikker på fremtiden.

Philippe Grandjean har en bevilling på omkring 50 millioner kroner i NIH, hvoraf en femtedel går til Syddansk Universitet og Færøernes Landsygehus. Han forsker i forurening af PFAS og fluorid, og hans bevilling kan ifølge ham selv meget let være i fare.

I 2022 førte hans forskning til, at den amerikanske miljøstyrelse indførte en begrænsning på mængden af PFAS i drikkevand, ifølge en pressemeddelelse fra Harvard University.

Den grænseværdi har Trump-administrationen fjernet, og Philippe Grandjean frygter derfor, at hans forskning er blevet upopulær i regeringen.

Philippe Grandjean vil helst ikke udtale sig om situationen eller om, hvad Rhode Island University - hvor de fleste forskere er ansat på bevillingen - eller Syddansk Universitet kan gøre, skulle bevillingen på de resterende cirka 20 millioner kroner forsvinde.

"Vi står ved forskningen ...