Et hold arkæologer fra Københavns Universitet har undersøgt området Murayghat i Jordan. Det viser sig, at stedet, som er over 5.500 år gammelt, ikke var et sted, hvor folk boede. I stedet blev det brugt til ritualer og ceremonier i den tidlige bronzealder.

Arkæologerne har fundet store stengravmonumenter, kaldet dolmens, og mange andre stenkonstruktioner og udhuggede klipper, som tyder på, at området havde en særlig religiøs eller ceremoniel betydning, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Ifølge projektlederen Susanne Kerner blev disse monumenter bygget for at ændre landskabet og skabe en ny følelse af fællesskab. Det var en måde for folk at vise, at de hørte sammen, og at de kunne klare en svær tid sammen.

"Murayghat giver os, mener vi, fascinerende nye indsigter i, hvordan tidlige samfund håndterede omvæltninger ved at bygge monumenter, omdefinere sociale roller og skabe nye former for fællesskab," siger hun i pressemeddelelsen.

Forskerne mener, at samfundet dengang stod i en stor krise. Måske på grund af ændringer i miljøet eller samfundet. De gamle måder at leve på virkede ikke længere, og der var ingen tydelig leder. Derfor begyndte folk at mødes i Murayghat for at finde nye løsninger og skabe nye fællesskaber.

De bygninger, arkæologerne har fundet, er meget forskellige og ser ikke ud til at være boliger. Der er for eksempel ingen gulve eller ildsteder.

Til gengæld har de fundet store skåle, kværnsten, redskaber lavet af flint, dyrehorn og enkelte kobbergenstande - alt sammen noget, man forbinder med ritualer.

Studiet, der er udgivet i 'The Journal of the Council for British Research in the Levant', giver et unikt indblik i, hvordan mennesker i oldtiden brugte ritualer og fælles mødesteder til at håndtere svære tider og skabe sammenhold.