Blot 280 millioner år efter Big Bang. Så gammel er galaksen MoM-z14, som forskere netop har fundet ved brug af James Webb-teleskopet.

James Webb ser med andre ord galaksen, som den så ud, da universet kun var 280 millioner år gammelt.

Galaksen er den fjerneste, der nogensinde er blevet opdaget. Dermed slår James Webb sin egen rekord. Rumteleskopet har nemlig igen og igen gennem de seneste år slået sin egen rekord i at opdage de fjerneste - og dermed tidligste - galakser.

Denne gang har teleskopet altså registreret lys fra en galakse bare 280 millioner år efter Big Bang, hvilket bryder den tidligere rekord med omkring 20 millioner år.

Her er James Webb-teleskopets observationer af galaksen MoM-z14:

"Det er jo altid sjovt at slå rekorder," siger Gabriel Brammer, lektor ved Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet, der er medforfatter på et såkaldt preprint-studie om den nye galakse sammen med et hold af internationale forskere, herunder flere fra Danmark.

"For os forskere er det mest interessante ikke, at vi har kigget 20 millioner år længere tilbage i tiden, men nærmere, at vi nu er kommet 20 millioner år tættere på Big Bang," tilføjer han.

Et lille tidsrum i astronomisk henseende betyder meget mere i så ung en alder, forklarer han. Tænk bare på forskellen på en baby på ni måneder og en på ét år. Modsat en ældre person på 71 år eller 71,3 år.

"Men det mest spændende er dog, at vi nu har to galakser ude ved denne 'astronomiske ydergrænse' - ikke én. Nu kan vi altså snart begynde at sige noget statistisk om, hvor almindelige eller sjældne de her galakser er," siger Gabriel Brammer.

Ifølge Frank Grundahl, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet, er det "megafedt", at James Webb-teleskopet kan finde frem til de fjerneste objekter i universet.

"Det er utroligt fascinerende at se noget af det første stjernelys i universet," siger han.

"Det er jo den tidligste galakse nogensinde kendt. Og man kan sige, at der er forbindelse til vores egen galakse, forstået på den måde, at de ældste stjerner, vi observerer i vores galakse, formodentlig er lige så gamle som det stjernelys, man ser fra den galakse."

Studiet viser, at der altid er noget nyt at finde ud af, når det handler om universet.

Især i takt med, at der kommer nye redskaber som blandt andet teleskoper til. Og lige nu er det James Webb-teleskopet - menneskehedens mest kraftfulde infrarøde rumteleskop i historien - der gør os endnu klogere på universet.

"Fra James Webbs allerførste dage havde universet altså en kæmpe overraskelse i baghånden til os," siger Peter Laursen.

Han er indehaver af titlen ph.d., astrofysiker og videnskabsformidler ved Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og DTU Space. Og så er han kollega til Gabriel Brammer og andre forskere, der er medforfattere på studiet.

I starten herskede en del forvirring, og det gør der sådan set stadig, forklarer han.

"Men vi tror nu, at vi har nogenlunde styr på den grundlæggende kosmologi," siger Peter Laursen.

"Altså, hvordan universet er bygget op, struktureret og udviklet gennem årene, og at løsningen i stedet skal findes i astrofysiske processer som galaksernes evne til at danne stjerner, stjernernes evne til at lyse, og dannelsen af supertunge sorte huller, som på trods af deres navn faktisk også kan lyse kraftigt op."

Og måske er det ikke sidste gang, at forskere finder fjerne galakser, spår Frank Grundahl.

"Nej, det skal ikke undre mig," siger han.

"Men det er begrænset, hvor meget tidligere vi kan skubbe til det. Universet er ikke langt nok til at danne stjerner."

Her kan du se de fire fjerneste galakser, vi kender:

Et andet spændende resultat er, at galaksen, der netop er fundet, allerede har dannet tidligere generationer af stjerner. Det betyder, at tunge grundstoffer som nitrogen, kulstof og oxygen er til stede, foruden de oprindelige tegn på brint og helium, der var til stede i de første stjerner.

"Universet blev født med kun de letteste grundstoffer; brint og h...