Et sted under bølgerne i Nordsøens dyb svæver den op til 12 meter lange brugde frem med åben mund og sluger plankton.

Langt ude i Vesterhavet finder man i ny og næ den op til et halvt ton tunge rævehaj, der 'hyrder' fiskestimer med sin enorme hale for derefter at piske dem bevidstløse og æde dem.

Og når natten falder på, glider den lille småplettede rødhaj rundt langs sandbunden i store dele af de danske farvande for at jage krabber, fladfisk og blæksprutter.

Ja, de danske farvande er hjemsted for flere hajarter. Faktisk findes der 14 registrerede hajarter i Danmark, herunder både sjældne gæster, hyppige strejfere og hjemmehørende arter.

Flere analyser viser, at det faktisk går godt og ligefrem fremad for flere af arterne, der kan kalde de danske farvande for hjem.

Og ifølge de forskere, Videnskab.dk har talt med, falder det meget synligt sammen med en anden tendens:

"Når der fiskes mindre, kommer der fremgang i hajbestandene. Det lyder måske banalt, men det er meget tydeligt i vores data," konkluderer Morten Vinther, der er seniorrådgiver ved DTU Aqua.

Der er dog stadig store udfordringer blandt flere hajarter. Men forskerne har flere bud på løsninger.

Nedenfor kan du få et overblik over samtlige danske hajarter.

Inden vi når for langt med artiklen, bør vi måske lige få et spørgsmål, der sikkert er på manges læber, ud af verden:

Hvad er chancerne for, at jeg kan støde ind i en haj i Danmark?

"Stort set nul, hvis du er badegæst, desværre. Måske kan du se en rødhaj, hvis du er flaskedykker, eller hive en pighaj op med linen, hvis du fisker langt ude i Kattegat. Men det er usandsynligt," svarer Peter Rask Møller.

"Hajer foretrækker generelt mere salt i vandet, end vi har omkring Danmark. Derfor ser man dem typisk længere ude til havs."

Peter Rask Møller er lektor og kurator på Statens Naturhistoriske Museum, hvor han specialiserer sig i akvatisk biologi og lige nu er ved at lægge sidste hånd på det danske Fiskeatlas, hvor han og kolleger i 16 år har indsamlet data om saltvandsfisk.

"Der er flere hajarter, der kun er hevet op af en fisker en enkelt gang for mange år siden, og som derfor er listet som ekstremt sjælden i Danmark," forklarer han.

"Men vi har fire arter, vi formoder, der yngler i dansk farvand: pighaj, sildehaj, småplettet rødhaj og sorthajen."

Der kan dog være en del usikkerheder om antallet og udbredelsen af hajer i de danske farvande. Dels fordi det især er baseret på registreringer fra fiskere, der enten med overlæg eller som bifangst har hevet en haj op. Det er ikke nødvendigvis repræsentativt for, hvordan bestanden generelt har det.

Og dels fordi hajer generelt er ligeglade med nationale grænser i Nordatlanten og bevæger sig rundt i større områder.

"Mange hajer føder levende unger, så det kan være svært at vurdere, om de få tilfælde af unge hajer, vi finder, er 'poppet' ud i dansk farvand eller bare svømmet hertil," fremhæver Peter Rask Møller om, hvorvidt nogle arter yngler i Danmark eller ej.

Der er altså mestendels tale om kvalificerede formodninger, når det handler hajbestande.

Ikke desto mindre ser Peter Rask Møller klare tegn på, at visse hajer er i fremgang: ikke mindst den 'danske' pighaj:

"Pighajen har vi næsten 3.000 registreringer på fordelt på mange danske områder, så den er vi ret sikre på. Den klarer sig relativt godt og er i fremgang," siger han og fortsætter:

"Den småplettede rødhaj er den næstmest almindelige art i Danmark, og den ser også ud til at klare skærene godt."

Også den i dansk sammenhæng sjældnere sildehaj ser ifølge forskernes vurdering ud til at være i fremgang i Nordatlanten, og det samme gælder muligvis stjernehajen.

Sorthajen, den fjerde 'danske' art, er Europas mindste haj og lever på meget dybt vand, hvorfor det kan være sværere at vurdere, om den er i frem- eller tilbagegang.

Der er dog stadig mange hajarter, der er i tilbagegang, og de positive historier om for eksempel pighajen og den småplettede rødhaj kommer på en trist baggrund: At den nuværende fremgang stadig er lang...