
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
I denne episode nummer 90 skal vi til Ulfborg et stenkast fra den jyske vestkyst.
Her bor 46-årige Henriette, som bare var syv år gammel, da hendes far - som var alkoholiker - i 1986 omkom i en færdselsulykke.
Bare seks måneder forinden var hendes forældre blevet skilt.
*
Dette er endnu en samtale om den bagage, som vi tager med gennem livet fra barndommen og ungdommen - og om en kvindes livslange ønske om at kunne mærke sig selv - og om at turde lukke kærligheden ind og give sig hen.
Henriette var som barn en tomboy, men ikke mere drengepige, end at hun voksede op med en Disney-drøm om tidligt i livet at finde den eneste ene, som hun var sammen med, til hun døde.
Som de gjorde i eventyrfilmene.
*
Sådan gik det ikke, og 46-årige Henriette fortæller hudløst ærligt om, hvordan det var at blive ung mor, og om sine seks forhold indtil nu - hvoraf hun har boet sammen med de fire.
To gange har hun også været gift.
Det har været meget forskellige forhold med meget forskellige mand.
Og jyden nåede undervejs også at finde sin egen alkoholiker i sit livs længste forhold på 10 år med en kvartalsdranker, som også fik en fødselsdepression.
*
Henriette har forladt mænd, som ikke gav hendes modspil nok eller var jaloux, og hun er også selv blevet forladt - og hun var også en enkelt gang utro.
En handling, hun stadig er flov over.
‘Jeg fik en stor ubehandlet sorg, da min far døde, men dengang var der ikke hjælp at hente for et lille barn, og min mor var ikke god til at tage hånd om det. Jeg har altid haft et far-issue og en rodløshed omkring en mandsfigur i mit liv, og det har resulteret i mange forskellige partnere.’
‘Min store læring her i livet er ud over at mærke mig selv, at jeg også skal være meget bedre til at sige fra. Jeg har i dag et dejligt forhold til mine tre børn på 24, 17 og 15 år, men jeg er stadig ikke den mor, som jeg ønsker at være, fordi jeg også er pleaseren i mit parforhold …’, fortæller Henriette.
*
Ethvert bidrag, stort som lille, til at producere denne podcast, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Sådan Nogen Som Os'/Poul Krebs (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'Autumn Skies'/Roots and Recognition
(Epidemic Sound Music License)
I DANSKE HJERTERS univers BIIP-storier kan du døgnet rundt ringe anonymt til telefonsvareren og dele dine tanker.
Konceptet er enkelt:
Du ringer ind på telefonsvareren på nummeret 21.22.23.64 med en lille historie - en holdning, en oplevelse, en følelse, en idé, en hemmelighed, en glæde, en sorg, en vrede, et savn eller noget helt 10'ende.
Du kan også bare fortælle, hvad du går og tænker på lige nu.
Eller hvad der var godt og skidt ved din dag i dag - eller i går?
Eller hvad du glæder dig mest til i denne uge.
Eller hvem der er dit yndlingsmenneske.
Eller hvordan du har det med at være i den alder, du er i lige nu?
Eller med alderdommen og tanken om livets ende.
*
Alt er tilladt.
Du bestemmer og fører ordet.
Helt anonymt.
Og din besked behøver ikke være lang - den kan vare alt fra 10 sekunder til 4 minutter.
Og bliver du afbrudt efter fire minutter og har brug for mere tid - ja så ringer du bare op igen og fortsætter.
Jeg tror, at at vi er her på jorden for at dele - så lad os dele tanker og liv med hinanden
*
Hør her i episode 88 af DANSKE HJERTER blandt andet om den 74-årige kvinde, som siden sin søn var 18 har forsøgt at få ham til at lade være med at tage stoffer.
Uden held.
Nu er han 53, er psykisk syg, tager kokain og heroin og hører også fire forskellige stemmer i sit hoved, som taler med ham.
*
Hør også en anden kvinde, som først sent i livet valgte at fortælle sin voksne søn på 35, at den far, som han troede, var hans rigtige far, ikke var hans biologiske far. Men da den voksne søn endelig fik navnet på sin far, havde faderen begået selvmord.
Eller kvinden, som fortæller, at hun har mistet kontakten til sin lillebror, efter at han stjal moderens smykker, da de var i hendes hjem for at hente den kjole, som hun skulle have på i kisten.
Eller den unge datters historie om, hvordan hun som niårig måtte ringe til lægevagten og spørge, hvad hun skulle gøre, fordi hendes mor havde forsøgt at tage sit eget liv.
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'Op og ned'/Thomas Helmig (KODA-licens)
'Som Et Strejf Af En Dråbe'/Gasolin (KODA-licens)
'Color Me In'/Tommy Ljungberg
(Epidemic Sound Music License)
Det var en ganske almindelig søndag eftermiddag i 2016.
Charlotte Hammenshøj stod i sit køkken, hvor hun netop havde stillet en bageplade med nybagte boller på bordet, da telefonen ringede.
I røret var en overlæge fra Aalborg Sygehus, og han fortalte, at Charlottes 24-årige søn Robin lå i en respirator dybt hjerneskadet efter at have ligget uden ilt i en halv time, før nogen tilkaldte en ambulance.
Charlotte fløj straks til Aalborg med sine to andre børn, hvor hun var ved hans side til det sidste - men uden mulighed for at sige farvel til Robin.
*
På sygehuset fik Charlotte oplyst, at Robin havde været til en privatfest, hvor han havde fået tilbudt fentanyl med løfte om, at han ville få det meget sjovere, hvis han tog det.
Stoffet var muligvis stjålet fra et hospitalsapotek, og Robin anede ikke, hvor farligt stoffet var, for han havde aldrig eksperimenteret med andet end hash.
Men fentanyl er omkring 100 gange mere potent end morfin og 50 gange stærkere end heroin. Det anvendes til behandling af stærke smerter, og det syntetisk smertestillende stof i opioid-gruppen har en hurtigt indsættende og kortvarig virkning.
*
I Danmark er der indtruffet 10 dødsfald forårsaget af fentanyl-lignende stoffer.
I Sverige og specielt i USA er misbrugssituationen imidlertid meget værre.
I USA er fentanyl og fentanyl-lignende stoffer årsagen til langt størstedelen af alle misbrugsdødsfald.
Antallet af dødsfald forårsaget af de syntetiske opioider, som stoffet fentanyl hører til, er steget fra 10.000 dødsfald i 2000 til mere end 80.000 i 2024.
*
'Jeg har oplevet enhver mors værste mareridt, og det kommer jeg aldrig videre fra. Men det giver mig trøst at vide, at Robins hjerte stadigvæk banker i et andet menneske derude et sted, og jeg forestiller mig, at det endelig har lært at elske,' lyder det fra Charlotte Hammershøj, som midt i sorgen på sygehuset skulle tage stilling til, om Robin skulle være organdonor.
Hun og eksmanden valgte at sige ja, og ud over hjertet kom også Robins nyrer og bugspytkirtel andre til gode.
*
Denne samtale er også mødet med en mor, som hudløst ærligt fortæller om de udfordringer, som alle hendes tre børn har haft og stadig har. De har alle tre været i familiepleje, og Robin fik gennem sit liv mange forskellige diagnoser - fra Tourettes syndrom over Asbergers syndrom til psykopati - og han var på et utal af institutioner.
'Allerede som helt lille havde Robin uro i hovedet. Han havde svært ved at forstå andres følelser, men også ved at mærke sit eget følelsesliv. Tingene skulle gå efter hans hoved, og det gjorde det svært at danne relationer til andre mennesker.'
*
Charlottes yngste søn på 29 har fået diagnosen skizotypi, han har kæmpet med stofmisbrug, og han afsoner netop nu en dom på fire års fængsel for narkosmugling.
'Også min datter har udfordringer i livet, og jeg har i perioder i livet tænkt over, hvad i alverden jeg har gjort forkert som mor. Jeg har vendt det indad, og det har gjort rigtig meget ved kvaliteten af mit eget liv, at jeg hele tiden har haft skyldfølelse.
Var jeg en dårlig mor?'
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Here Today'/Paul McCartney (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'Vänskab'/William Claeson
(Epidemic Sound Music License)
På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn, sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983.
Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden.
Og om en måned fylder Søren 14 år.
*
Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads.
Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet.
Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer.
Det er dette også.
*
Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær.
Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg.
En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby.
En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet.
*
Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse.
Søren kan aldrig gøre det godt nok.
Han gør alt forkert, synes han far.
Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø.
*
I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde.
Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma.
Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice.
Men det var aldrig hans drøm.
*
Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord.
Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham.
Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation.
På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet:
'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..'
*
Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i den nyeste episode af min podcast Danske Hjerter.
En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder.
*
Vært: Bo sØtlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton
(Epidemic Sound Music License)
*
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.
Velkommen til den første episode af en nyskabelse i universet - nemlig de fortællinger, som jeg har valgt at kalde BIIPstorier.
Jeg vil stadig som minimum hver fredag lægge de lange samtaler, som du kender så godt, op, men nu har du, som lytter med, også selv mulighed for at medvirke i hjerternes podcast.
Og det helt anonymt.
Du kan sige lige nøjagtig, hvad du har lyst til.
*
Så er du hemmeligt forelsket, hader du din chef, elsker du livet eller frygter du døden, har du været utro, drømmer du om noget, fortryder du noget andet, eller har du bare haft en oplevelse - god som dårlig - som du gerne vil dele med andre, eller noget helt 10'ende så ring på telefon
21.22.23.64
... hvor svareren er åben døgnet rundt.
*
Du behøver ikke sige dit navn - du fortæller bare.
Og skulle du blive afbrudt af telefonsvareren, inden du er færdig med at snakke, så ringer du blot op igen og fortsætter, hvor du slap.
*
Her er plads til alle historier, alle tanker, alle drømme
Om kærlighed, begær, singleliv, parforhold, skilsmisse, tro, ungdom, alderdom - om forventning og angst, om drøm og virkelighed.
Og om livets dans med engle og dæmoner.
Måske har du en hemmelighed, du aldrig har fortalt til nogen - men som du kun kan fortælle helt anonymt.
*
Kun fantasien sætter grænser, og det er mit håb, at BIIP-historierne vil supplere de større fortællinger i Danske Hjerter
Til spejling, pejling og inspiration.
Så grib din telefon og fortæl lige, hvad DU har på hjerte - døgnet rundt.
21.22.23.64
*
De første 20 lyttere har allerede ringet ind, og dem kan du høre i denne episode.
*
Vært: Bo Østlund
Musik:
'Op og ned'/Thomas Helmig (KODA-licens)
'Color Me In'/Tommy Ljungberg
(Epidemic Sound Music License)
Der lå lille niårige Lilje i sin yndlingskjole med sine fine små sko i sin fine lilla kiste med guldglimmer, som hun selv havde valgt - på sin sidste rejse på en hestevogn til sin sin begravelse.
For Lilje var vild med heste.
I kisten lå der et afskedsbrev fra far, en ring fra mor, tegninger fra kammeraterne henne i skolen, en masse af hendes legetøj, popcorn - som hun elskede - og fra hendes søskende var der papir og farver og slik, så hun ikke kom til at kede sig.
Lilje mente selv, at der oppe i himlen var en stor lilla mark med et stort lilla træ og en lilla bænk ved træet - der var også en stor sø.
*
Den 12. november 2022 oplevede Camilla Gotfredsen enhver mors største mareridt, da hun mistede sin niårige datter Lilje, som fik en hjernetumor.
Denne anden del af vores samtale handler om Liljes sidste tid, om forældrenes samtaler med deres lille pige om døden, om Liljes død, om hendes smukke prinsessebegravelse og om Camillas daglige besøg på kirkegården, hvor hun på den lilla bænk på gravstedet taler med sin datter.
*
Vi taler også om den hjemløse kærlighed og om, hvordan Liljes mor i dag er forandret for evigt.
Camilla Gotfredsen lever i dag med dødsangst, mistro til omgivelserne og natlige mareridt, som handler om, at hendes andre fem børn dør for øjnene af hende ved at få kræft, blive kvalt eller kørt ned i trafikken.
*
Første del af denne samtale kan du høre i episode nummer 84 af Danske Hjerter.
*
Der er i øvrigt store og nyskabende ændringer på vej i Danske Hjerter i løbet af efteråret, og det er stadig helt essentielt, at du deler den i hele dit netværk og husker at følge den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op,
Der sker mindst én gang hver uge - og i hvert fald altid om fredagen.
Giv også gerne Danske Hjerter en anmeldelse på Spotify eller Apple, eller hvor du lytter til den, hvis du har lyst.
*
1000 tak til jer jer, som indtil nu har valgt at støtte Danske Hjerter, som netop kun kan udkomme uge efter uge helt gratis, fordi I - kære lyttere - bakker op om mit con amore-kærlighedsprojekt.
Jeg har stadig brug for crowdfunding-støtte, hvis denne nu mere end et år gamle podcast, skal kunne fortsætte.
Så jeg håber inderligt, at du vil betænke mig og mit arbejde med lidt støtte, som du kan betragte som drikkepenge for en god indsats, som du holder af og påskønner.
På den måde samarbejder vi om hjerternes podcast.
Der er i hvert fald INTET, som jeg hellere vil, end fortsætter med hjerternes podcast.
*
Ethvert bidrag, stort som lille, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64
Du kan også støtte på dette link:
https://buymeacoffee.com/booestlund
*
Pengene går til de mange udgifter, som jeg har til udgivelsen af podcasten - blandt andet teknik, hosting, udgifter til musikrettigheder og transport rundt omkring i landet.
Af hjertet tak for for dig og din støtte.
*
Vært: Bo sØtlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Over The Rainbow'/Eva Cassidy (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'A Visiting Friend'/American Legion
(Epidemic Sound Music License)
Den 12. november 2022 oplevede Camilla Gotfredsen enhver mors største mareridt, da hun mistede sin niårige datter Lilje, som fik en hjernetumor.
Da Lilje blev syg, mærkede Camilla, hvordan folk omkring hende havde svært ved at tale om både sygdommen og døden.
De undgik emnet eller tog unødvendige hensyn, og derfor ønsker Camilla at gøre sit til at bryde tabuet omkring børnekræft og døden.
Det gør hun i denne samtale, som varer mere end to timer.
Den første del kan du høre i denne episode af Danske Hjerter.
Anden del af samtalen følger i næste episode - i episode 85.
*
Der er i øvrigt store og spændende ændringer på vej i Danske Hjerter i løbet af efteråret, og det er stadig helt essentielt, at du deler den i hele dit netværk og husker at følge den, så du automatisk før besked, når der lægges nye episoder op,
Der sker mindst én gang hver uge - og i hvert fald altid om fredagen.
Giv også gerne Danske Hjerter en anmeldelse på Spotify eller Apple, eller hvor du lytter til den, hvis du har lyst.
*
Her efter sommerferien vil jeg gerne sige 1000 tak for jer, som indtil nu har valgt at støtte Danske Hjerter, som netop kun kan udkomme uge efter uge helt gratis, fordi I - kære lyttere - bakker op om mit con amore-kærlighedsprojekt.
Jeg har stadig brug for crowdfunding-støtte, hvis denne nu mere end et år gamle podcast, skal kunne fortsætte.
Så jeg håber inderligt, at du vil betænke mig og mit arbejde med lidt støtte, som du kan betragte som drikkepenge for en god indsats, som du holde af og påskønner.
På den måde samarbejder vi om hjerternes podcast.
Der er i hvert fald INTET, som jeg hellere vil, end fortsætter med hjerternes podcast.
*
Ethvert bidrag, stort som lille, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64
Du kan også støtte på dette link:
https://buymeacoffee.com/booestlund
*
Pengene går til de mange udgifter, som jeg har til udgivelsen af podcasten - blandt andet teknik, hosting, udgifter til musikrettigheder og transport rundt omkring i landet.
Af hjertet tak for for dig og din støtte.
*
Vært: Bo sØtlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Jealous of the Angels'/Jenn Bostic (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'Thunder Lightning'/Gamma Skies
(Epidemic Sound Music License)
Mikkel Kjerstein fra Aalborg er 39 år gammel. Han er musiker, yogalærer og tidligere misbruger.
Mikkel voksede op med voldsom allergi, astma og atopisk eksem. Han var allergisk over for næsten alt. Fødevarer, dyr, pollen, støv, sollys.
I perioder kunne han ikke engang være ude i dagslys, fordi hans hud kløede, blødte og brændte — og hans selvværd forsvandt tidligt.
*
Mikkels forældre gjorde alt, hvad de kunne: Kostomlægninger, behandlinger, forbud.
Men intet hjalp.
Han følte sig forkert, begrænset og uden håb, og allerede som 12-årig begyndte Mikkel at drikke for at dulme smerte og frustration.
Det blev begyndelsen på 22 års misbrug af alkohol, kokain, ritalin og hash — alt sammen i jagten på at føle sig ‘rigtig’ - føle sig sej og elsket.
*
Udadtil havde Mikkel styr på tingene. Han var skolelærer og spillede musik i anerkendte bands.
Men indeni var han knust.
‘Jeg kastede op og sked blod. Jeg besvimede i druk og slog mit hoved — og så tog jeg på værtshus igen. Min hud var et helvede, mit liv var overlevelse, og mit selvbillede var ødelagt. Jeg troede, jeg var dømt …’
*
Men som 33-årig - for seks år siden - kom Mikkel i behandling og blev clean.
Og da rusen forsvandt, begyndte nordjyden at lede
Efter noget mere. Noget dybere. Noget ægte.
Han fandt yoga. Først som en praksis. Siden som et kald.
Kundalini Yoga tændte noget i Mikkel — en varme, en glæde, en følelse af forbundethed.
Han mærkede endelig håb. For første gang i hans voksne liv, og han tog en uddannelse og begyndte at undervise.
*
I starten forsvandt hans eksem.
Men den kom igen — sammen med frygten. Kontrollen. Besættelsen. Og Mikkel blev fanatisk med kost, kosttilskud, regler.
Han isolerede sig. Sad i mørke rum og søgte løsninger på nettet. Tænkte kun på sygdom og symptomer. Han levede i konstant alarmberedskab.
*
Men så begyndte Mikkel at meditere. Ikke bare lidt. Han gjorde det til en daglig praksis.
Først yoga — så meditation. Hver morgen. Og langsomt, dag for dag, ændrede noget sig.
Mikkel begyndte at mærke fred. Ikke udenpå. Indeni. Han sad igennem ubehag, kriblen, gamle traumer.
Og så — en dag — kunne Mikkel holde følelsen.
Han følte sig hel.
*
Og så skete miraklet.
Mikkel — som ikke engang turde gå udenfor i dagslys — tog sin yogamåtte med ud i solen.
Og lavede yoga.
Uden smerte. Uden kløe. Uden panik.
Og han har gjort det hver dag lige siden.
*
I dag er Mikkel atter begyndt at høre punkmusik - og skrive sange.
‘Det føles som om, alle brikkerne falder på plads. Alt, hvad jeg har været igennem, giver pludselig mening. Det var ikke spildt. Det var min vej. Jeg føler mig fri. Jeg føler mig stærk. Og vigtigst af alt: Jeg føler mig hel.’
*
Dette er sidste episode af Danske Hjerter før sommerferien. Podcasten er tilbage med episode 84 fredag den 8. august.
*
Ethvert bidrag, stort som lille, til at producere denne podcast, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64
*
Vært:
Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Helhjertet'/Michael Falch (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'Summer Dazes'/Baegel
(Epidemic Sound Music License)
De kalder hende for Signe Solstråle
For det er lige, hvad hun er.
Men den lille skønne pige på tre et halvt fra Ringsted har også givet hendes forældre et helt andet liv, end de troede, at de skulle få, da Hannah Søhøf gik og glædede sig til at føde parrets andet barn.
*
Signe kom ganske vist til verden inden for termin ved en helt almindelig fødsel, men da Hannah fik hende op på sit bryst, trak hun ikke vejret, og hun var helt grå i hovedet.
Jordmoderen fik dog frotteret liv i den lille pige og alle åndede lettet op, og selv om Signes hud var plettet med små underliggende blødninger, blev familien sendt hjem seks timer efter fødslen med beskeden om, at deres datter var sund og rask.
*
Men Signes adfærd viste sig hurtigt at være anderledes - og efter en hård kamp med sundhedssystemet var det faktisk forældrene selv, som Googlede sig selv frem til, at Signe måske led af Cytomegalovirus - også kaldet CMV.
CMV er en meget almindelig virusinfektion, der dog kan være ganske farlig for et foster, hvis en gravid kvinde bliver smittet.
Det passede nemlig godt med Signes forløb og Signes symptomer ved fødslen - og det var lige nøjagtig, hvad Signe fejlede.
Signes hjernebark var misdannet.
Der fødes hvert år omkring 10 børn i Danmark med svær CMV-sygdom.
*
Børn, der har været udsat for CMV smitte i fostertilstanden, men som er født uden symptomer, er i risiko for senere at udvikle problemer. Det drejer sig om tiltagende psykomotoriske problemer, høretab og synsproblemer i løbet af de første leveår.
I dag - tre et halvt år efter fødslen - har Signe udviklet epilepsi, hun har cerebral parese, hun har nedsat syn, og hun er døv på det ene øre.
Hun risikerer at blive helt døv.
Signe kan ikke gå, hun har ikke noget sprog og den gennemsnitlige levealder er også væsentlige mindre for personer født med den lidelse, som Signe har.
*
I denne ærlige samtale fortæller Signes 28-årige mor Hannah om kampen med systemet, men endnu mere om, hvordan det påvirker en familie at få et handicappet barn.
Det er for eksempel svært, hvis man som par tackler sorgen helt forskelligt, og Signe og hendes mand har været tæt på at gå fra hinanden flere gange i forløbet.
*
Hannah - der er uddannet sygeplejerske - men nu passer sin datter hjemme på fuld tid - erkender i samtalen ærligt, hvordan hun selv ar kæmpet med sine tanker og følelser.
‘Jeg har været bitter og vred over det. Hvorfor skulle det lige være os? Jeg kan også stadig have svært ved, når nogle bliver gravide og venter deres andet barn. Hvorfor må DE få en søskende som kan alt det som jeg ønskede, at hun skulle kunne for sin storesøsters Milles skyld?
Det første stykke tid havde jeg det også svært at være sammen med andre mennesker, for jeg kunne ikke holde ud at høre om deres problemer. Jeg kom lige fra en MR-skanning af min hjerneskadede datter, og de snakkede om, at deres barn ikke sov om natten.’
*
Vores samtale handler også om en mors uendelig store kærlighed til sine dejlige døtre Signe og Mille - og om at leve og være i nuet.
‘Selv om jeg sørger over det liv, som vi ikke fik, så elsker jeg stadig det liv, som vi HAR fået. Signe skulle ikke være anderledes. Hun er præcis, som hun skal være, og vi er virkelig meget lykkelige allesammen. Det troede jeg aldrig, at vi skulle blive, men der er en kæmpe gave i at indse, at livet også er noget andet end det, som man havde regnet med, og at man også kan blive glad med andre vilkår.’
‘Der sker heldigvis konstant forbedringer, og den største drøm er lige nu, at hun kan lære at tale. Det ville være vidunderligt at høre Signe sige ‘mor’ en dag.’
*
Vært:
Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin'
'Rainbow Connection'/Sarah McLachlan
KODA-licens
Danske Hjerter består nu efter et år af mere end 80 episoder - og antallet af følgere og lyttere stiger uge for uge.
Men det betyder også, at mange måske endnu ikke har hørt flere af de unikke og stærke samtaler, som ligger i det store bagkatalog.
Derfor vil jeg i otte speciel-episoder - som udkommer sideløbende med, at der lægges nye samtaler op - kaste et blik tilbage på de mere end 100 timers samtaler med personer i alle aldre, som allerede nu har delt deres utrolige skæbnefortællinger.
*
I denne episode kan du høre klip fra episode 1-10 af Danske Hjerter:
*
Episode 1:
Den aften da jeg blev den hængte mands søn
Episode 2:
Anja og utroskaben
Episode 3:
Den dag da Lisbeth druknede
Episode 4:
Mine børns far havde syv hemmelige børn
Episode 5:
Historien om Jonas - del 1
Episode 6:
Historien om Jonas - del 2
Episode 7:
Anne-Mette og kærlighedens 1000 kulører
Episode 8:
Sigurd Barrett: 'Hvor hører jeg til her i livet?'
Episode 9:
Monica blev misbrugt af sin far i 10 år
Episode 10:
Keld Heick: 'Min mor accepterede aldrig Hilda'
*
Denne podcast er nu et år gammel, og da den hverken har sponsorer eller er gemt bag betalingsmure, kan den kun eksistere og fortsætte ved hjælp af crowdfunding og støtte fra jer lyttere - så ethvert bidrag, stort som lille, vil blive modtaget med kyshånd.
Du støtter lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.
1000 tak for din hjælp.
Du gør en kæmpestor forskel.
*
Har du selvmordstanker eller synes du, livet er svært at være i, så kontakt Livslinjen på telefon 70 201 201
*
Vært:
Bo Østlund
Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'Du Danske Sommer, Jeg Elsker Dig'/Michael Bundesen (KODA-licens)
'Mouna'/Epslion Wave
'Little Midnight Star'/Gary the Canary
'Here's Where I Belong'/Birgersson Lundberg
(Epidemic Sound Music License)
From the publisher's feed
Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund.
Lyt til spændende og unikke samtaler, når jeg rejser landet rundt og møder helt almindelige danskere og taler med dem om…
Ranked by our users in the last 21 days