Danske Hjerter

Glædelig jul til dig og dine kære.

Det er den 24. december, i aften er det juleaften - og af hjertet tak, fordi du har fulgt med i min podcast-julekalender gennem hele denne måned.
 
Tak for de mange, mange søde beskeder, som jeg har modtaget - der er så mange, at de kan fylde julemandens kane - og tak for jeres donationer til mit frivillige arbejde med DANSKE HJERTER.

De varmer. 

Og de gør glad.

*

Jeg har valgt at slutte denne julekalender med at ringe til tre Facebook-venner, som ikke bare fejrer juleaften i dag - de har også fødselsdag.

*

Jesper Øhlenschlæger fylder 56 år i dag. Han er en tidligere advokat, der endte som serie-entreprenør, og han har boet 12 år i London. 

Jesper solgte for fem måneder siden sin seneste virksomhed i England og købte en stor motorbåd, som han vil sejle rundt med i de næste par år i Middelhavet fra havn til havn, mens han reflekterer over sit liv.

* 

Maja Lüchau fylder 65 år i dag, og Majas liv arbejdsliv begyndte med en masse år i rejsebranchen. 

Først som piccoline ved Simon Spies i 1978. 

Senere kom hun ind i event- og oplevelsesindustrien, og hun har arbejdet for både Comwell-hotelkæden, Zoo i København og senest Det Ny teater. 

Maja var en af de medvirkende i DR’s dokumentar ’Spies og morgenbolledamerne', som blev sendt i august 2022, og hun har lige siden kæmpet for, at DR skal afpublicere den, da hun i lighed med en lang række andre medvirkende i dokumentaren føler sig misbrugt af produktionsselskabet og DR. 

Hun mener, at dokumentaren er baseret på rygter og løgne.

*

Også Erik Rasmussen kan fejre sin 65-års fødselsdag, når han vågner denne juileaftens-morgen.

Erik huskes måske af mange fodboldelskere som 'Troldmanden' eller 'Tryllerik' på grund af hans driblevner. 

Han spillede som aktiv for Køge, Herfølge, Frem og Brøndby og har også spillet to landskampe. Og han optrådte også fem år i den amerikanske liga med indendørs kampe. Senere blev han træder for blandt andet FC Midtjyllend og AGF.

Men i det år, som slutter om en uge, blev Erik Rasmussen pludselig helt ufrivilligt hovedperson i Operation X.

*

DANSKE HJERTER er tilbage i helt normal form - og uden nissehue - fredag den 9. januar 2026.
 
Glæd dig til sæson nummer 3, som som starter med episode nummer 141.

Det betyder også, at der allerede ligger mere end 200 timers helt unikke samtaler til fri aflytning - den første havde premiere den 28. juni 2024.
 
Så hvis du har nydt at lytte til HJERTERNES JUL, så brug juleferien på at dykke ned i disse stærke, unikke og hudløst ærlige skæbnefortællinger med helt almindelige mennesker som du og jeg.

*

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, så vil det være årets bedste og vigtigste julegave - og det gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.
 
Ethvert beløb - stort som lille - til mine mange udgifter til udgivelsen af DANSKE HJERTER, modtages med stor taknemmelighed.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Have Yourself a Merry Little Christmas'/Frank Sinatra (KODA-licens)

'Auld Lang Syne'/Susan Boyle (KODA-licens)

(Epidemic Sound Music License)

Han sad og græd i sin stue en tidlig morgen for fire dage siden.

'Men det var en fantastisk tudetur', skrev han i et opslag på sin Facebook.profil.

Og på lagde han dét foto op, som var årsag til alle tårerne.

Nemlig et foto af ham sammen med datteren Sara, som sidder trygt i sin fars favn - hun er 14 eller 15 år gammel. 

Fotoet havde han lige fået sendt til sin mobil af Saras storesøster.

*

68-årige Birger Kjærbye græd, som en far græder halvandet år efter, at han har mistet sin 29-årige datter.

Hvor sorgen og smerten stadig pludselig kan føles som en issyl, der bores ind i hjertet.

Og hvor man drømmer om hende om natten, hvor hun er så lyslevende, at det stadig er et chok at vågne alene i mørket og erkende, at Sarah er død.

Men tingene og tårerne har også forandret sig det seneste halvandet år.

*

Sarah døde en sensommerdag i fjor af den meget aggressive type hjernekræft glioblastom, som rammer 300 danskere hvert år.

Sygdommen blev først konstateret 14 dage, før Sara døde, og det hele gik så stærkt, at Birger aldrig så sin elskede datter, før hun lå i den respirator, som familien skulle slukke for. 

Så Sara nåede aldrig at lide, inden hun sov stille ind på Rigshospitalet i sin smukke røde kjole med sine yndlingssmykker mandag den 1. juli ved 17-tiden med en krammeting i hånden omgivet af sine nærmeste, en præst og ufattelig meget kærlighed.

*

Jeg mødte Birger til en samtale til denne podcast i begyndelsen af august sidste år blot små seks uger efter, at han havde begravet sin yngste datter. Og det blev til episode 14 af min podcast DANSKE HJERTER.

Vores samtale foregik siddende på et væltet træ midt i august på et træ i Dyrehaven ved Klampenborg.

*

Du kan også høre dén samtale som en ekstra bonus og som afslutning i denne episode af DANSKE HJERTER’s næstsidste kalenderlåge - for så kan du sikkert selv fornemme, hvordan sorgen har forandret sig hos Birger.

Skiftet farve og stemning - og fundet sit fornuftige leje, hvor den ikke længere blokerer for andre af livets glæder.

For det ville Sara jo heller ikke have ønsket.

*

Nu mødes vi igen, Birger og jeg.

Denne gang ikke på et træ i Dyrehaven, men i min stue i mit hus på Gavnø ved Næstved.

Vi mødes til endnu en samtale godt halvandet år efter Saras død. Og 16 måneder efter dén sommerdag i Dyrehaven.

En samtale om, hvordan tiden arbejder for, os når vi rammes af - og slår os på - livet.

Og om hvordan smerten, sorgen og savnet lindres, mens dagene går.

*

Men sorg er også hjemløs kærlighed.

Som altid vil være der, selv om tiden går og er gået.

Birger var dengang med i episode 14 af DANSKE HJERTER 

Dette er episode nummer 139 af podcasten.

Så jeg er også forandret i dag af de mange samtaler - og det er mange lyttere måske også.

*

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, så vil det være årets bedste og vigtigste julegave - og det gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.
 
Ethvert beløb - stort som lille - til mine mange udgifter til udgivelsen af DANSKE HJERTER, modtages med stor taknemmelighed.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Tears in Heaven'/Eric Clapton (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'Christmas Memories'/Loving Caliber

(Epidemic Sound Music License)

Denne låge nummer 22 handler om et ulykkeligt emne, som vi ikke må glemme her i juledagene.

I den kan du høre en af de allerværste historier om overgreb på børn, jeg har beskrevet i mine 50 år som journalist, når to søskende fortæller om et liv i Helvede med en far, som både bankede alle sine fire børn og forgreb sig på dem i årevis.

To døtre og to sønner. 

Der var kun seks år år mellem de fire.

*

Først da børnene hver især flygtede hjemmefra uden at se sig tilbage og gik i skjul, kunne de endelig forsøge at skabe sig et liv - men tilværelsen som voksne har ikke været let, for med dén slags ar på sjælen er man naturligvis mærket for livet.

Det er sjældent, at man kan høre en historie som denne fortalt af to søskende - men det sker i denne episode, hvor 59-årige Vibeke Hoff Holstrup og hendes lillebror, 57-årige Michael Hoff Hansen, tager os med tilbage til en barndom, hvor de aldrig vidste, hvornår de igen blev udsat for overgreb eller blev banket med knytnæver.

*

Det er svært at sætte sig ind i et mareridt magen til det, som de to og deres søskende har været igennem - ikke mindst på børneværelset med de to røde køjesenge og den flossede Daffy-plakaten på væggen i Vangede, hvor det kun handlede om at overleve.

Fra dag til dag.

Fra time til time.

*
 
Michael skrev allerede den 3, januar 1978 efter endnu en frygtelig jul og nytår sit testamente med sirlige bogstaver på linieret papir og testamenterede alle sine ting væk. 

Fiskegrejerne, sengen, pengene, sparebøssen, karabinhagen, Legoæsken, cyklen, raverbanen, frimærkerne og den store røde brandbil.
  
En dreng på ni år gjorde sig klar til at dø.
 
Vibeke var bare ni år, da hendes far for første gang forgreb sig på hende på familiens ferie. Han voldtog hende første gang, da hun var 12 år - og overgrebene fortsatte lige indtil, hun som 20-årig løb, løb, og løb væk fra sit mareridt.
 
Efter måske mere end 1000 overgreb.
 
*

Det skønnes at omkring  22.000 danske børn i år fejrer jul i familier med vold i hjemmet - og nye tal fra 2025 viser, at hver sjette elev i en typisk 8. klasse har været udsat for fysisk vold fra sine forældre, stedforældre eller plejeforældre én eller flere gange inden for det seneste år. 

Det er typisk i form af at blive skubbet rusket eller slået med flad hånd.

Hvert år behandles omkring 1400 børn for vold på de danske skadestuer, og en rapport fra 2024 viser, at der der sidste år blev anmeldt fysisk vold mod 4544 børn under 18 år.
 
Det er det højeste tal i 10 år - og mørketallet er stort.

*
 
Næsten hver fjerde danske barn har oplevet psykisk vold, og 1,5 procent af danske børn og unge har oplevet seksuelle overgreb fra familiemedlemmer.

*
 
Michael Hoff Hansen beskrev sin opvækst i vores samtale i episode 117 af denne podcast - så hvis du måtte have lyst til at høre mere om, hvordan det senere gik ham her i livet (og det er en meget dramatisk fortælling) så kan jeg kun anbefale dig at finde den i bagkataloget og lytte til den.
 
Vibekes fortælling vil blive foldet helt ud i en halvanden time lang samtale i en senere episode af DANSKE HJERTER - men i denne episode åbnes med krydsklip døren til spøgelseshuset og det gruopvækkende marerridt, som fire børn og deres mor - som også fik bank - var igennem.

*

Musik:

'River'/Joni Mitchell (KODA-licens)

'Bittersweet Christmas'/Maybe

(Epidemic Sound Licens)

Så blev det søndag den 21. december 2025.

Det er fjerde søndag i advent, det er vintersolhverv, det er årets korteste dag, og mørket falder på næsten inden, at solen står op - for sådan er det for alle os, som bor i denne ende af verden.

Og vi bliver mærket af det, gør vi.

*

Men nu tænder du og jeg levende lys, i dag skal du måske hente juletræ og pynte det sidste op - og så er der julegaverne.

Eller også slås du med alle de store forventninger, som du stiller til dig selv netop her i juledagene? 

Eller du er måske én af dem, som bliver konfronteret med ensomheden, håbløsheden og dit negative selvbillede, når julen banker på, og bare glæder dig, til det bliver 2. januar, og det hele er overstået, fordi de sociale medier viser os et glansbillede af alle andres familielykke med de perfekte juleaftener, hvor de giver hinanden perfekte julegaver?

Og hvor juletræet, maden, børnene og alting er helt perfekt. 

*

Eller måske har du mistet én, som du havde kær - og bliver mindet om tabet netop her i julen, som jo består af traditioner og ting, som vi plejede at gøre.

For jul - og nytår for dén sags skyld - er også en havn for hjemløs savn og længsel.

Og for håb.

*

Det kan også være, du har det fint med at sidde alene.

Jul bliver det lige om lidt - uanset om vi vil det eller ej.

For i en stald i  Bethlehem blev en frelser vistnok født den 25. december for 2025 år siden.

*
 
Velkommen til denne låge nummer 21 , hvor du skal møde den 36-årige præst Ulrik Refsager Dam fra Kløvermarkskirken i Holbæk.

En lille baptistmenighed med 150 medlemmer, hvoraf et halvt hundrede kommer fast.

Der fri alt bare 55 baptistkirker i Danmark og 6000 medlemmer.

*

Baptistkirken er et protestantisk kristent trossamfund, kendetegnet ved at være en frikirke - uafhængig af staten - og ved deres særlige dåbsforståelse, som kaldes troendes dåb eller voksendåb, hvor kun personer, der selv kan bekende deres tro på Jesus, bliver døbt ved en fuld neddykkelse. 

De lægger stor vægt på Bibelen som eneste autoritet, personlig tro, og at kirken er et fællesskab af troende. 

*

Jeg håber, at du vil nyde min samtale om Gud, sorgen, troen, kærligheden, tilgivelsen, smerten, tvivlen og tabet - og meget meget mere - med en mand, som åbent erkender, at han selv var tæt på at blive alkoholiker for en halv snes år siden, inden han fandt SIN sti her i livet og begyndte at vandre med mennesker.

Som præst for sin menighed.

*

Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, så vil det være årets bedste og vigtigste julegave - og det gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.
 
Ethvert beløb - stort som lille - til mine mange udgifter til udgivelsen af DANSKE HJERTER, modtages med stor taknemmelighed.

Du kan også støtte på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Tænd December'/Michael Falch (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'Tomorrow it is Christmas'/Loving Caliber

(Epidemic Sound Music License)

*
 
 

Der findes gode juleaftener - og så findes der de rigtig dårlige, som man aldrig glemmer.
 
Det her bliver en juleaften, som 68-årige Søren Østergaard aldrig glemmer.
 
For den skal holdes på sygehuset fyldt med smerter og et smadret knæ. 

Og en usikker fremtid.

*

2025 har været det værste år i Sørens liv.
 
Ganske vist kom han godt ind i det, da han efter en stor hjerneoperation i november 2024 kunne fortælle, at den havde virket.
 
Operation var en såkaldt 'Deep brain stimulation', hvor Søren Østergaard fik indopereret små elektroder i hjernen, der er forbundet til en pacemaker over hans højre bryst.
 
Operationen blev foretaget på grund af Parkinsons Sygdom, som han nu har levet med de seneste 10 år. Og den sikrede, at der engang imellem bliver sendt symptomlindrende strøm gennem kroppen på Søren Østergaard. 

-
 
Men resten af året har været - som Søren vist selv kaldet det … - lort.
 
Og allerede den 18. februar blev både Søren Østergaard og hans elskede lille skæve, ærlige, sjove Cirkus sendt til tælling.

Det var coronaen med to års lange blytunge økonomiske efterveer, som tog livet af Zirkus Nemo - kombineret med med den seneste, evindelige, uforudsigeligt plaskende våde sommer med deraf følgende alvorlige vandskader og ekstra ekspresflytninger af cirkusteltet ved hjælp af akut indforskrevne cirkus-teltarbejdere fra rundt omkring i Europa.
 
Sørens livsværk stod i vand til knæene, og som en en isnende kold pil kom meddelelsen: 

Kassen er tom.

*

Søren Østergaard var knust over tabet af sit livsværk, som han skabte på egen hånd.
 
Og efter tårerne kom vreden og bitterheden - en vrede, som du kan høre, at den detroniserede cirkusdirektør stadig har, i min samtale med ham.

*
 
Men også helbredet har drillet den høje entertainer.
 
For ganske vist besøg operation i hjernen for et år siden, st han ikke længere rystede så meget - og at han kunne slippe sin medicin - men Sørens slidgigt i det ene knæ blev i købet af året værre og værre, så han til sidst måtte gå med stok.

Så da jeg talte med Søren for to uger siden, glædede han sig til, at han den 10. december skulle opereres og have et kunstigt knæ.
 
Og operationen onsdag i sidste uge gik fint, og om fredagen blev han udskrevet og kom hjem  - men samme aften gled han og faldt i badeværelset i lejligheden midt i København, hvor han bor med sin mangeårige hustru, den 82-årige skuespiller Lisbeth Lundkvist.

*

Og så gik det helt galt.
 
Knæskallen vred sig rundt, så den måtte sættes på plads igen, og Søren er nu tilbage på sygehuset, hvor han nu ligger med store smerter.
 
‘Jeg kan ingenting. Jeg kan ikke gå, jeg kan ikke sidde, jeg kan ikke engang gå ud og tisse. Det gør bare så ondt, så ondt, så ondt, fortæller en lidende Søren.
 
Knæet er nu i gips for at stabilisere det, og efter jul vil lægerne åbne og se, om de atter kan sy det sammen.

*

Juleaften bliver tilbragt i sengen på sygehuset i selskab med Lisbeth og steddatteren Marie.
 
'Det er det mest triste sted at være en juleaften, men Lisbeth har lovet at tage en and med', fortæller Søren. 

*

Trods det ødelagte knæ vil Søren Østergaard gør alt for at starte et nyt Zirkus Nemo - og selv om dén drøm nu efter faldet i badeværelset udskudt, er den ikke død.
 
For Nemo skal på landvejene igen - i første omgang på Sjælland i et mindre telt.

Hør alt om planerne i denne episode. 

*

Episode-sponsor: Privat Sygeplejerske ApS

Email: www.privatsygeplejerske.dk

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Send in the Clowns'/Judy Collins (KODA-licens)

'Let It Be So'/The Snowy Hill Singers

(Epidemic Sound)

Somme tider møder man håb, hvor man mindst venter det.

Og så tror man i et splitsekund faktisk på, at jorden er lige så dejlig, som vi synger i juledagene.

Eller at den i hvert fald kan blive det.

Fordi den person, man sidder over for, selv er overbevist om, at NU skal skuden vendes - nu skal livet leves.

*

Jeg mødte hende på et dansk krisecenter tidligere på ugen, og den 37-kvinde, som du skal høre i denne episode, er vigtig, fordi hun udstråler håb om den fremtid, som hun drømmer om.

Med børn, en dejlig familie og bopæl på en gård langt ude på landet med heste og andre dyr.

For ligesom en mælkebøtteblomst kan kæmpe sig op gennem asfalt, fordi den VIL op i lyset, så VIL min samtalepartner det gode her i livet - og hun VIL et vendepunkt, selv om hun de seneste 13 måneder har været på fire forskellige krisecentre rundt omring i Danmark, hvor hun gemmer sig for en voldelig ekskæreste, som hun snart skal konfrontere i retten for hans ugerninger.

*

Og der er mange af dem.
 
Drabsforsøg, grov vold, drugrape, kidnapning …
 
Listen er lang.

*

Hendes liv startede frygteligt, da hendes mor solgte hende til gengæld for stoffer, så hun blev voldtaget - som treårig.

Stofferne mødte hun som 17-årig - og hun har været hele menukortet igennem.

Hash, amfetamin, coke, extasy, 2C-B, LSD, Fantasy …

Jo mere, jo bedre - og helst så blandet som muligt.

*

Hun har været en del af misbrugsmiljøet - og af bandemiljøet - og for 11 år siden fik hun to måneders fængsel og tre måneder med fodlænke for grov vold mod to kvinder og to mænd.

*

Og kæresterne - de har ikke været gode. 

Og de tog også stoffer. 

Men hun håbede hver eneste gang - men det gik altid galt. Og helt galt gik det med den seneste, som forsøgte at slå hende ihjel, inden politiet bankede døren ind i sidste sekund.

*

Da hun mørbanket og forslået blev indlagt, opdagede lægerne, at hun var fire måneder henne - men hun valgte for nøjagtig et år siden i dag at få en abort, da hun ikke mente, at barnet eller hende ville blive ret gamle. 
 
Den lille søn - som hun gav navnet Sejr - blev begravet den 8. august et sted i Danmark. 

Asken stod klar, til hans mor var klar.

*

Nu handler det om, at hun selv skal sejre.
 
Og hun tror for første gang i sit liv på, at det nok skal lykkes.
 
Efter 37 år.

*

Hun har været clean og stoffri i mere end et halvt år.

Straffeattesten er atter ren.

Og nu passer hun på sig selv så godt, som hun overhovedet kan.

Og hun passer på sin drøm - drømmen om en sød kæreste, som hun kan få sine ønskebørn med og sidde og hygge med i sofaen et sted ude på landet.

På gården med heste.

* 

I denne episode kan du høres vores samtale fra denne uge - et sted i Danmark.

En samtale om håb.

En samtale om at se et glimt af lys i det sorteste sorte.

*

Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Dejlig Er Jorden'/Anne Dorte Michelsen (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'As Christmas Rings In'/William Claeson

(Epidemic Sound Music License)

‘Jeg kunne have tre mænd på en dag, og jeg er blevet ødelagt af den måde, som mændene har behandlet mig på. De sagde typisk, at de ejede mig, fordi de havde købt mig.'

'I dag kan jeg slet ikke holde ud af tænke på, at jeg har været sammen med mænd på samme alder som min far. Ofte kastede jeg op bagefter, og jeg kan slet ikke længere holde ud at være i min krop. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne forlade den.' 

'Jeg er så ked af, hvad jeg har gjort ...'

*

For et par dage siden sad jeg på et krisecenter et sted i Danmark, hvor en 23-årig kvinde fortalte om sit liv som sugarbabe.
 
Om tre år, som i dag har ødelagt hendes psyke, fået hende til at hade sin krop og skabt et problematisk forhold til sine forældre og søskende.
 
Og ingen penge - eller dyre designertasker - var dét værd, som hun har gået igennem.

Ingen.

*

Hun fortæller i øvrigt, at hun fandt opskriften på at sugardate og lod sig inspirere til selv at tjene penge til dyre tasker på DR’s hjemmeside, hvor hun faldt over en dokumentar i fire dele fra 2017 om en 26-årig sugarbabe.

Dokumentaren kan stadig ses på DR’s app.
 
Public service har mange ansigter.

*

I min anden samtale i denne kalenderlåge besøger jeg altså et af de mere end 80 krisecentre, som her i landet findes for kvinder.

Til sammenligning finder der kun syv krisesentre for mænd i Danmark,

Og det selv om behovet for mænd er mindst lige så stort for mænd, som det er for kvinder.

*

Blandt de mere end 80 krisecentre for kvinder i landet er der en håndfuld, hvor kvindelige misbrugere kan bo og tage deres stoffer - og det være sig alt lige fra hash til kokain.

Stofferne indtages i et lille hus i haven eller på værelset, hvor kvinderene bor.

Og de købes af kvinderne hos pushere på gaden nær krisecentret.

Disse centre er for  kvinder i alderen 18 til 80 år, der er udsat for vold eller trusler om vold.

Volden kan bestå af - men er ikke begrænset til - fysisk vold, seksuelle overgreb, voldtægt, chikane, forfølgelse, stalking samt trusler og prostitutionsrelateret vold - herunder vold fra bagmænd.

Kvindens situation er ofte forværret af komplekse sociale problematikker, herunder misbruget eller psykiske udfordringer, som præger hendes livsførelse og livskvalitet. 

Særligt misbruget er årsag til, at kvinden ikke kan visiteres til almindelige kvindekrisecentre. 

*

Der findes ikke her i landet et lignende krisecenter for voldsramte mænd med misbrugsproblemer.
 
De er stadig henvist til gaden eller deres hjem.

*

Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Sweet Painted Lady'/Elton John (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'Silent Night'/One Man Quartet

(Epidemic Sound Music License)

Så er der kun én uge til juleaften
 
Og dermed også kun 15 dage til 2026.
 
Tiden flyver afsted - og vi flyver med, så godt vi nu kan.

*

Og mens vi kan ærgre os over, at det med 99,99 procents sikkerhed ikke bliver hvid jul i år her i Danmark, så lad os nøjes med at fejre, at det i dag er 44 år siden, at Danmark den 17. december 1981 satte kulderekord med minus 25,6 grader målt i Døvling ved Billund.
 
Og så er det også i dag, at Tommy Steele fylder 89 år.

Det var ham, der altid havde en håndfuld sange til os allesammen.

Tillykke til Tommy.

*
 
Min gæst i dag her den 17. december er 55-årige Paula Gabriela Larrain, der den 1. november i fjor tiltrådte en stilling som seniorrådgiver i Amnesty International Danmark, hvor hun er med til at drive og udvikle Amnestys arbejde med frihedsrettigheder fra det danske hovedkontor.

*

Paula Larrain kom som fireårig til Danmark med sine forældre, der var politiske flygtninge fra Chile året efter kuppet mod Salvador Allende i 1973.

Hun blev student fra Esbjerg Statsskole i 1988 og journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1994. 

*

Paula har lavet mange ting som journalist - og du husker hende måske bedst fra hendes seks år på DR fra 2001 til 2007, hvor hun først var vært på 'DR Morgen' og siden kom på TV Avisens aftenudsendelser, hvor hun i det sidste år var studievært på udsendelsen kl. 21. 

I DR var hun ud over at være TV Avis-vært også vært for programmet 'Året der gik', ligesom hun var var medlem af ekspertpanelet i P3-programmet 'Mads og Monopolet'. 

*

Paula Larrain forlod DR i juni 2007 for at blive selvstændig, og hun stillede i 2007 op til Folketingsvalget for De Konservative - dog uden at komme ind.

Paula har også skrevet flere bøger - blandt andet den selvbiografiske 'I morgen skal vi hjem', som Lindhardt og Ringhof udgav i 2003.

*

'Vi har ladet os bedøve af brød og cirkus præcis, som det romerske kejserdømme holdt fast på folk. Hvis de gav folk nogle gladiatorkampe og nok at spise, så gjorde de ikke oprør.'

'Vores velstand har ikke gjort os mere frihedselskende. Den har bare gjort os mere magelige', lyder det fra Paula Larrain.

*

Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Imagine'/John Lennon (KODA-licens)

''A Handfull Of Songs'/Tommy Steele (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'Winter Dreams'/Megan Wofford

(Epidemic Sound Music License)

For mange kvinder og mænd har julen ikke blot englelyd.  

Senere her i kalenderen besøger jeg et krisecenter for kvinder et sted i Danmark, og der møder jeg nogle af kvinderne, som fortæller deres historier.

Men i denne episode af DANSKE HJERTERS podcast-julekalender HJERTERNES JUL først mændenes tur
 
For mange mænd har det også svært.
 
Mange tror, at vold i hjemmet kun rammer kvinder og børn, men realiteten er en anden. 

Mænd kan også være ofre for partnervold, hvor både fysisk og psykisk vold spiller en rolle.

*

En rapport, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd offentligjorde i 2023 viste overraskende, at mænd udgør hele 43 procent af ofrene for partnervold.

Fire ud af 10 ofre for partnervold er altså mænd.

Det udfordrer forestillingen om, at partnervold primært rammer kvinder. Der er derfor brug for en øget indsats for at opspore og forebygge volden tidligt.
 
Det er altså stadig oftest kvinder, der oplever at være udsat for partnervold, men kønsforskellene er væsentligt mindre i denne undersøgelse end i tidligere offerundersøgelser.

*

De psykisk sårbare mænd får også oftere et misbrug end kvinder, og det skyldes ikke mindst, at mænd har sværere ved at række ud, når de har brug for hjælp. 

Men en anden årsag er, at vi som samfund simpelthen ikke er gode nok til at nå dem, før de rammer bunden. 

Det handler ikke om at rangere mellem sårbare kvinder og mænd, men om at anerkende, at mænds barrierer for at få hjælp også hænger sammen med deres køn. 

Mange mænd og drenge oplever nemlig, at der er forventninger om, at de skal klare problemerne selv. 

*

På trods af, at flere kvinder end mænd inden for de sidste fem år er registreret med en psykisk lidelse, har næsten hver fjerde mand med en psykisk lidelse også haft et misbrug. 

Det gælder kun knapt hver tiende kvinde.

Mænd i krise er mere sårbare og begår oftere selvmord,.

*

Mænd går også mindre til lægen og får også mindre individuel social støtte end kvinder, især de mest sårbare. 

Tidligere undersøgelserne har vist, at kriseramte kvinder modtager op til fire gange mere struktureret støtte end mænd i tilsvarende situationer, ofte gennem etablerede systemer som krisecentre.

Nu anerkender samfundet udfordringen med at inkludere mænd mere effektivt. 

Udfordringen ligger ikke i at rangere behov, men i at sikre, at begge køn får den nødvendige hjælp, når de er i krise. 

*

Da rapporten udkom i 2023, sagde den daværende ligestillingsminister Marie Bjerre (V):
 
'Vi skal som familie, venner, kollegaer og fagpersoner være bedre til at spørge ind og række ud, når vi oplever mænd i krise. Vi skylder mænd og drenge at tage det alvorligt.'

*

Et af de steder, hvor mænd i krise kan gå hen, er Mandecentrene, som er til for mænd, som står et sted i livet, hvor det er svært at opretholde en normal hverdag. 
 
Og i denne kalenderlåge af HJERTERNES JUL ringer jeg til Nordjylland - til forstanderen Rikke Underbjerg fra Mandecentret Aalborg.

*

Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Jeg Så Julemanden Kysse Mor'/Paprika Steen (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'Christmas Is Here'/William Claeson

(Epidemic Sound Music License)

De blev altid bare kaldt for ‘De små’ eller ‘Tvillingerne’.
 
For sådan var det på de kanter i 1970’erne i den lille by Herslev vest for Frederica.
 
Byen har en lang historie, der strækker sig helt tilbage til vikingetiden, men i 1971 var det et lille landområde med spredt bebyggelse. 

Der boede vel kun et par hundrede sjæle. De fleste på gårde.

*

I en længe på den ene gård boede Johan og Peter - og de blev kaldt 'De små', fordi de var de senest ankomne til familien, og 'Tvillingerne', fordi de var tvillinger - ja faktisk opdagede de først som 30-årige, at de var enæggede tvillinger. 

Og det var lidt af en overraskelse, for da de blev født i 1971, og kom ud i hver deres moderkage, konstaterede jordemoderen, at de ikke var enæggede.
 
I øvrigt blev de to tvillingebrødre senere i livet professorer i astrofysik og fysik på hvert deres universitet.

*

I denne udgave af DANSKE HJERTERS julekalender skal du møde den ene af de to - nemlig Johan Peter Uldall Fynbo. 

En nu 54-årig mand, som tog sin PhD i astrofysik for 30 år siden og stadig med lige stor fornøjelse leder efter sorte huller i universet og kigger efter, hvad der skete for mindst 10 millioner år siden derude. Johan arbejder på Niels Bohr Institutet, og han elsker at sidde i kuplen og observere stjerner.

Og interessen er ikke ny, for ganske vist havde Johan en barndomsdrøm om at blive elektriker, men en dag begyndte han at låne bøger om galakser og Big Bang på det lokale bibliotek. 

Og så var kursen sat. 

Mod galakserne.

*
 
Brødrene havde, da de ankom til denne verden i 1971, en fire år ældre storebror- og deres far havde en 17 år ældre datter med sin første, afdøde kone.
 
De første otte år af Johans liv boede familien i en længe af den lokale præstegård, og deres far forpagtede kirkens jord. 

Der var 13 malkekøer på den gamle præstegård fra 1700-tallet - og lidt grise og høns til eget forbrug.

*

Men noget var alligevel lidt specielt, for tvillingernes far var 58 år, da d kom til verden . Og deres mor var 43.

Og da de blev født, var hun slidt ned. Hendes forhold til deres far var ikke godt, og forældrene skændtes - og deres far var af den gamle skole, som ikke tolererede svaghed.
 
‘Du skal være stærk’, sagde han. Uden i øvrigt selv at hjælpe til med børnene.

*
 
Men det er svært at være stærk, når man har en fødselsdepression, som meget tyder på, at Johans og Peters mor havde - for somme tider kunne de ikke finde hende. 

Hun gemte sig og stod og græd. 

Og var dybt ulykkelig.

Senere hørte drengene også, at deres mor - mens de var små - havde været på rekreation, som det hed dengang.
 
Med stress eller sådan noget.

* 

På et tidspunkt blev forældrene skilt - for vistnok igen at forsone sig med hinanden, da faderen blev gammel.
 
Og det blev han alt for hurtigt - for det er kan jo være prisen, når man får børn som 58-årig. At man ikke når at få så mange år sammen.
 
Johans og Peters far blev syg i sommeren 1991, da sønnerne blev studenter. Og derfra gik det hurtigt ned ad bakke,
 
Han døde i december 1991 - dagen før, at han ville være fyldt 79. 

Tvillingerne var bare 20 år, da de mistede deres far.

*
 
Du kan støtte mit arbejde med crowdfunding på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64 eller på dette link:

https://buymeacoffee.com/booestlund

*

Vært: Bo Østlund

*

Musik:

'Et barn er født i Bethlehem'/Lars Lilholt (KODA-licens)

'Just Like These Snowflakes'/Made of Snow

'A Wishful Night'/Martin Lindstrom

(Epidemic Sound Music License)