Forestil dig at stå på rumbasen i Cape Canaveral i Florida og se en raket stige mod himlen med en satellit, du selv har været med til at bygge.

For en gruppe danske universitetsstuderende blev det virkelighed, da DISCO-1 blev sendt i kredsløb om Jorden i april 2023.

Projektet er et imponerende eksempel på, hvor langt passion og samarbejde kan føre - selv når der opstår uforudsete udfordringer: DISCO-1 brændte for nyligt op i atmosfæren, uden at det var lykkedes at udføre det eksperiment, den var sat i verden for.

I denne artikel kan du læse om rejsen fra idé til opsendelse, de tekniske vanskeligheder undervejs, og hvorfor erfaringerne fra DISCO-1 baner vejen for nye og endnu mere ambitiøse danske rummissioner.

Vi begynder med en beskrivelse af opsendelsen, som den oplevedes fra udsigtspunktet i Florida:

Det var en smuk aften med næsten ingen vind og et slør af lave skyer over de klare lys fra affyringsrampen, som glimtede fem km væk i horisonten.

Vi stod på en højderyg og så ned på affyringsstedet sammen med andre studerende fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og IT-Universitet i København, der havde bygget satellitter, som skulle med samme raket.

Gennem en radioscanner placeret på et biltag lyttede vi til nedtællingen fra affyringsrampen.

Da 'lift off' blev kaldt, kom et klart lysglimt, og de enorme raketmotorer oplyste affyringsrampen, efterfulgt af motorernes lave, kraftfulde brølen, der rullede med en dyb bas, så man kunne mærke den i brystkassen.

Raketten løftede sig langsomt fra jorden og tegnede i løbet af tre minutter en yndefuld bue højere og højere og højere - indtil man troede, at man ikke kunne bøje nakken mere.

Vores dyrebare last blev ført ud af atmosfæren, forbi Karman-linjen og ud i rummet, løftet af Newtons love og Tsiolkovskijs ligninger - men som om det var en magisk hånd, der kastede et menneskeskabt objekt op i himlen. Helt og aldeles betagende.

Opsendt i april 2023 blev DISCO-1 placeret i en bane omkring 510 km over Jorden via rumfartøjet Vigoride.

Satellitten, en såkaldt 1U CubeSat på 10x10x10 cm, vejede omkring et kilo. Den indeholdt blandt andet:

Strømforsyning

UHF-radio

Et internt kamera samt en avanceret mikrocomputer udviklet af Google, et såkaldt Coral Dev Board Mini, som skulle demonstrere ombord-processering og machine learning.

Kameraet var særligt interessant, fordi det i stedet for at kunne 'se ud' var placeret inde i satellitten for at fungere som kosmisk strålingsdetektor.

Tanken var at udnytte kameraets sensor til at registrere de små spor, som kosmiske partikler kan efterlade i elektronikken. Data herfra kunne sidenhen give de studerende indblik i rumstrålingens effekt på satellittens komponenter.

Kort efter opsendelsen blev de første signaler fra DISCO-1 registreret, men der var kun kontakt tre gange, så vi fik aldrig etableret den nødvendige forbindelse. De modtagne signaler tydede dog på, at satellitten umiddelbart var sund. Batterispændingen var god, og opladningen fungerede som forventet.

Med et stabilt datasignal fra DISCO-1 kunne Coral Dev Board Mini have udført avancerede beregninger direkte ombord. For eksempel kunne systemet have analyseret kamerabilleder i realtid for at kortlægge og kategorisere kosmiske strålingsevents.

Et af de store spørgsmål er, hvorfor DISCO-1 kun svarede sporadisk.

Én mulig forklaring peger på en mikrochip i strømforsyningen, som efter en procesændring hos producenten under forsyningskrisen i 2022 måske blev mindre modstandsdygtig over for kosmisk stråling fra Solen.

Denne hypotese støttes af et samarbejde med studerende fra Carnegie Mellon University, som i 2024 oplevede lignende udfald på tre opsendte satellitter under en solstorm.

Dog kan andre faktorer ikke udelukkes, eksempelvis at DISCO-1 blev ramt af rumskrot, eller at der opstod konstruktionsfejl. Rumteknologi er kompleks, og selv små afvigelser kan få store konsekvenser.

Fordi DISCO-1 brændte op, da den gradvist blev trukket ind i de tættere lag af Jordens atmosfære, kunne vi ikke und...