Søvnløshed (egl. dårlig døgnrytme) (7 min)
170111: Fra mit ophold på ugekurset Tag&Læs på Testrup Højskole i januar 2017. Jeg taler om søvnløshed. Reelt set havde jeg en "forskudt døgnrytme" som min læge senere kaldte det. At tale om mit problem i denne video skabte en refleksion om, hvad jeg er oppe imod. Senere i 2017 lykkedes det mig for første gang i 10 år at få en normal døgnrytme. Fremfor at gå i seng om morgenen og vågne om eftermiddagen, begyndte jeg at gå i seng om aftenen og vågne om morgenen.
Undervågen (2 min) - Begynder ca. 07:00
171101: Træt, overtræt, undervågen. Denne podcast er en lille indføring i disse begreber, der knytter sig til søvnløshed og forskudt døgnrytme. Lidt inside-information!
Dårlige vaner: Døgnrytme (mit opgør) (13 min) - Begynder ca. 09:00
170514: I over 10 år gik jeg ofte i seng ml. 5 og 7 om morgenen og stod op efter 16 om eftermiddagen. Livet som natmenneske var ikke et liv, men et helvede. Jeg følte mig på afstand af andre mennesker, af verden, af livet. Jeg var et spøgelse. Ikke deltagende. En observant. Efter min far døde i 2016, besluttede jeg at "vågne til livet". Det krævede et selvopgør. At holde op med at dampe på e-cigaretter, få en normal døgnrytme, få et arbejde, dyrke motion mm. I optagelsen her taler jeg om mit opgør med min dårlige døgnrytme. Hvad var problemet? Hvad gjorde jeg? Ofte er løsningerne på komplekse problemer ofte simple. Så ligetil, at man overser dem. Men hvad skal man med et vækkeur, hvis man ikke har motivation? Man må nå et punkt, hvor man tænker: "NEVER AGAIN!" og tage et opgør med sine dårlige vaner. Jeg kan anbefale programmet Free Alarm Clock til PC og appen Alarmy til smartphones. Alarmy er en app, jeg først stiftede bekendtskab med senere på året, men sammen med Free Alarm Clock er det en genial måde at få sig selv til at stå op, da man kan indstille appen til, at man skal ryste sin smartphone 400 gange før, at den holder op med at ringe. Genialt!
Dårlig døgnrytme: Hos lægen (Sovepiller, motion og vækkeure) (3 min) - Begynder ca. 22:00
170514: Mine overvejelser omkring døgnrytmeproblemer, og hvad man kan gøre. Er sovepiller løsningen? Hvad med motion og vækkeure?