Stopper med E-cigaretter (21 min)
170324: Efter en hård kamp med mig selv lykkedes det faktisk at holde op! Her er mine overvejelser om hvorfor. Er E-cigaretter skadeligt? Er rygevæsken skadelig? Hvad med nikotinen? Det var spørgsmål, jeg ikke fik svaret på. Kun spekulationer. Utryghed. Angst. Hvad nu, hvis E-væsken er kræftfremkaldende? Hvis jeg får kræft om 10-15 år, fordi jeg damper? Hvad hvis mine lunger bliver farvede pga farvestofferne i E-væsken? At dampe var en dårlig vane. At dampe bidrog ikke til noget positivt i mit liv. At dampe var helt overflødigt. Derfor stoppede jeg at dampe på e-cigaretter. På den måde sparede jeg rigtig mange penge hver måned. Fik bedre lunger og åndedræt som hjalp mig med at dyrke mere motion, sove bedre om natten, og så oplevede jeg færre bekymringer og angst.
Rygestop: Hvordan jeg holdt op med at ryge på e-cigaretter (26 min) - Begynder ca. 21:00
170411: "Det må betænkes, at nogle af vore begær er naturlige, mens andre blot er tomme. Og af de naturlige er nogle nødvendige, mens andre alene er naturlige; af de nødvendige er nogle nødvendige for lykken, andre for legemets ubesværethed og atter andre for selve det at leve. En urokkelig indsigt heri vil altid vide at vælge eller undgå i forhold til legemets sundhed og sjælens uforstyrrethed, da dette er målet for at leve lyksaligt. Af hensyn hertil gør vi nemlig alt for hverken at føle sig smerte eller frygt; og er dette én gang lykkedes for os, lægger sjælens storme sig helt, når det levende væsen ikke behøver at gå omkring efter noget, det mangler, og søge noget andet, hvormed det gode for sjælen og legemet kan fuldbringes. Vi behøver nemlig nydelse, når vi føler smerte over, at nydelsen ikke er til stede; men når vi ikke føler smerte, behøver vi ikke emre nydelsen. Og derfor siger vi, at nydelsen fra først sil sidst hører til at leve lyksaligt; for vi erkender nydelsen som det første og medfødte gode, og ud fra begynder vi at vælge eller at undgå, og til den vender vi tilbage, nårsomhelst vi ud fra følelsen som rettesnor bedømmer noget som et gode. Og da nu nydelsen er det første og medfødte gode, vælger vi dog ikke enhver nydelse, men undlader undertiden mange nydelser, når der deraf følger noget mere ubehageligt for os; og mange smerter anser vi for bedre end nydelser, når vi efter en lang tid at have udholdt smerterne opnår en større nydelse. Enhver nydelse er altså grundet sin egen natur et gode, men dog bør man ikke vælge enhver nydelse; ligesom også enhver smerte er er et onde, skønt ikke enhver smerte altid bør undgås. Dog just ved at måle og begtragte gavnligt og skadeligt indbyrdes tilkommer det én at bedømme alt dette; for til tider omgås vi det gode som et onde og omvendt det onde som et gode." - Epikur, fra brev til Menoikeus