Christian og Camilla diskuterer, hvorfor mange organisationer ender med overprocesserede performance-systemer, der skaber mere administrativt arbejde end reel værdiskabelse. De udfolder, hvordan standardiserede løsninger – fra OKR’er til obligatoriske one-on-ones – ofte bliver symptomer på et dybere strukturelt problem. Samtalen peger på, at performance ikke kan adskilles fra trivsel og motivation, og at tydelig retning, involvering og menneskelig drivkraft er langt vigtigere end perfekte processer.