
Sign up to save your podcasts
Or


Tilmeld dig ved at klikke på nedenstående billede:
Og husk nu endelig at dele mine artikler på de sociale medier (som jeg næsten ikke selv frekventerer mere;) så flere kan komme med os ud i det virkelige liv:-D
Opskrift på tandpasta
Husk at logge ind på Friheds.net kl. 20:00 i aften til inspirationsmøde med andre friske, økologiske, biodynamiske og vågne folk.
https://friheds.net/
Månedligt nyhedsbrev - Januar
Så blev det den tid på måneden. I denne måned er der opdatering om:
* Gåtur langs Nordsjællands skønneste kyststrækning (se link HER)
* Situationen omkring Grønland
* Foredrag i Stockholm (se link HER)
* Bytte- og bagagerumsmarkeds inspirationsdag (se link til Friheds.net HER)
HUSK: at logge ind på Friheds.net kl. 20:00 i aften for inspirationsmøde!
* Foredrag i Svendborg og Silkeborg (uge 12, de nøjagtige dage er endnu ikke fastlagt)
Og vil du vide lidt mere om Grønland, så se mit indslag sidst i interviewet med Riley Waggaman, udsendt fra mit engelske nyhedsbrev:
Jeg har jo også lavet nogle opslag på dansk om Grønland lidt længere tilbage i tiden:
“Hvorfor drikker Jeppe?”
1½-2 millioner danskere har ladet sig behageligt underholde af TV-dokumentaren “Naboen fra Helvede”. Minigolfparkens ejer har 3-4 doblet sin omsætning. TV-selskabet bag bliver indstillet og hædret med priser. Markus fik selv en Reality-award for “Årets Bedste Drama”. Men ingen, især ikke medierne, er interesseret i at vide, hvorfor Markus blev sur og råbte op.
Det handler om korruption og ulovligheder i Odsherred kommune. Manglede byggetilladelser og manglende ændringer af planlov, m.m.m.
Jeg har interview’et Markus for at høre hans historie. Vi gik i en times tid rundt om Søborg Sø ved Græsted i Nordsjælland. I den smukke natur fortalte Markus mig historien bag historien. Det er det podcasten handler om
I videoen herunder kan du få en kort 10-minutters gennemgang af sagen:
Se de tidligere gange jeg har talt med Markus om sagen i nyhedsbrevene herunder:
Markus stillede i øvrig op til Regionsvalget, ligesom jeg selv både stillede op til regions- og kommunalvalget i november 2025. Herunder kan du se en video fra valgnatten, hvor vi opsummerer vores indtryk af en hård valgkamp:
I næsten to måneder har Gribskov Kommune ikke kunnet fortælle dem hvorfor deres børn er tvangsfjernet
Kommunen kan heller ikke svare på hvad der skal til for at de får deres børn hjem igen!
Lyt til podcasten med Maria og Martin som fik tvangsfjernet begge deres børn i sommerferien i 2023.
På et møde hos kommunen den 28 november 2025 var jeg med Maria og Martin som bisidder. Jeg spurgte kommunens repræsentanter, hvorfor børnene var tvangsfjernet når nu det oprindelige grundlag for tvangsfjernelsen officielt var borte? (tvangsfjernelserne var baseret på en mistanke, der vist sig at være opspind)
Det kunne hverken den såkaldte børne- og ungerådgiver eller hendes faglige koordinator svare på, selvom jeg stillede spørgsmålet flere gange under mødet.
Til sidst lovede de os at vi nok skulle få et skriftligt svar snarest muligt.
I dag den 20. januar 2026 har vi endnu ikke fået svar på spørgsmålet. Kommunen har heller ikke svaret på hvad der skal til at børnene kommer hjem og bo hos forældrene igen (bliver hjemgivet).
Det er lige som om at kommunen rent faktisk tror at det er deres børn nu. Det indtryk kan man i hvert fald godt på få når man som bisidder og partsrepræsentant overhører hvad der foregår på møderne og i den skriftlige (ofte manglende og misvisende) kommunikation.
Malou stadig på Platangården
Selvom Malou aldrig har trives siden hun blev flyttet fra et anbringelsessted ved Gilleleje til Platangården ved Vordingborg i Sydsjælland, så har kommunen modarbejdet både Malous og forældrenes ønsker og blæst på al sund fornuft.
Den 17. december 2025 gav Retten i Helsingør ellers forældrene ret og pålagde kommunen at ændre Malous anbringelsessted. Men der er intet sket. Andet end at kommunens medarbejdere tilsyneladende lyver om, at der mangler plads og ressourcer på Nordtofte ved Gilleleje, hvor Malou gerne vil tilbage til. Nordtofte siger de har plads og et ledigt værelse, hvor Malou er meget velkommen.
Billeder fra Marcus’ værelse på Godhavn
I starten af Marcus’ ophold på det notoriske Godhavn ved Tisvilde, tog hans far nogle billeder af Marcus’ nye værelse. Her skulle Marcus sove på en madras der ligger på gulvet, og med en rengøringsstandard der følger handicapområdet (det har jeg selv ekspertise omkring). Det er de billeder vi omtaler i podcasten du kan se herunder:
Se første podcast med Maria og Martin
Hvis du klikker på linket herunder, så kan du se den første video-podcast jeg lavede med Maria og Martin.
Da jeg ikke længere bruger Facebook og næsten har stoppet med at bruge sociale medier, er du meget velkommen til at dele dette opslag.
Rent link som kan bruges til at dele på sociale medier:
https://flemmingblicher.substack.com/p/maria-og-martin-kan-ikke-fa-at-vide
Kom med ud og gå en tur i Nordsjælland
2026 skal sættes i gang på den helt rigtige måde, nemlig en vandretur langs den nordsjællandske kyst. Turen afsluttes med at sætte tænderne i en af de berømte pizzaer lavet af Il Molinos mesterkokke.
Invitationen blev først sendt ud til at alle betalte modtagere af mit nyhedsbrev, som skulle have chancen først. Der er kun plads til 25, men der er over halvdelen af pladserne tilbage, så alle er velkomne. Men du skal være hurtig. Tilmelding er obligatorisk og du er først tilmeldt når du har fået en bekræftelse fra mig!
Vær med på Friheds.net i 2026
Efter en afdæmpet start i 2025 er jeg sikker på at 2026 bliver året hvor bytte- og bagagerumsmarkederne for alvor bliver til faste tilbageværende begivenheder, over hele landet!
Og jeg håber at Friheds.net platformen bliver så populær, at mange vil vælge at bruge tiden der i stedet for på globalisternes platforme, såsom Facebook, Messenger og Instagram. På Friheds.net er der ingen trolls, ingen falske profiler, ingen AI, ingen reklamer og ingen skævvridende algoritmer. Kun en masse ligesindede, der glæder sig til at mødes fysisk for at bytte og handle med dig.
Det er det Friheds.net handler om, nemlig at give de mennesker, som gerne vil mødes fysisk og udveksle varer og ydelser, en platform hvor de kan kommunikere med ligesindede og finde tidspunkterne for kommende bytte- og bagagerumsmarkeder.
Netværket der hjælper med at afsætte hjemmeproducerede varer
Måske lægger dine høns flere æg end du selv kan bruge? Måske laver dine bier mere honning end du selv kan spise? Måske giver din køkkenhave masser af lækre usprøjtede grøntsager som du vil bytte eller sælge til andre?
Måske er du begyndt at producere flourfri tandpasta / vaskemaskinesæbe / kosmetikprodukter, tobak eller andet som kan spare andre fra at gå i Netto, og ovenikøbet bibringe verden og dem selv noget mere sundhed.
I 2025 blev der holdt bytte- og bagagerumsmarkeder i Vrensted, Salten (Silkeborg), Hvidbjerg (Thyholm), Svendborg og Birkerød. Markederne har allerede bidt sig fast som en tilbagevendende begivenhed alle de nævnte steder, på nær i Hvidbjerg, hvor der lige skal bruges lidt flere kræfter på at sikre, at bytte- og bagagerumsmarkedet bliver en fast tilbagevendende begivenhed. Stedet ligger ideelt på en parkeringsplads lige ved Adrians Galleri på den idylliske halvø Thyholm omkring 15 km nord om Struer. Det skal nok blive et tilløbsstykke med tiden🙂
Det er på Friheds.net at alle bytte- og bagagerumsmarkeder bliver annonceret. Hvert marked har sin egen gruppe (Vrensted, Silkeborg, Hvidbjerg, Svendborg og Birkerød, m.f.). I gruppen er det muligt at kommunikere inden et marked, fx. ved at forudbestille varer, så producenten eksempelvis bedre kan beregne hvor mange varer han/hun skal tage med til markedet. Måske producenten endda skal i gang med at producere flere varer, hvis han/hun vurderer at efterspørgslen er stor.
Se eventuelt nedenstående video for en præsentation af bytte- og bagagerumsmarkeder, en præsentation som jeg selv stod for i maj 2025 i Svendborg, inden markedet der blev et reelt tilløbsstykke:)
Nye plakater!
Da vi i oktober alligevel skulle bestille valgplakater til Alliancen-BUF valgte jeg at bestille 16 plakater til bytte- og bagagerumsmarkederne (tak til Lene Høffner for at designe disse🙏). Det betyder at hvert bytte- og bagagerumsmarked i fremtiden vil have et sæt af fine og praktiske plakater til at annoncere markederne. Den ene plakat er ideel til at skrive sted, dato og tidspunkt, mens den anden kan bruges til mere generelle informationer, fx. “Næste marked efter sommerferien er d. 14. august”.
Tilmelding til Friheds.net
Der er justeret lidt på tilmeldings- og betalingsformen, for at gøre det endnu lettere og endnu mere attraktivt at være med på Friheds.net i 2026.
Alle de 82 der betalte for adgang til Friheds.net i 2025 er gratis med i hele 2026. Og alle nye medlemmer skal blot betale 50 kr. for at være med i 2026, uanset tidspunktet på året at de tilmelder sig.
Hvis du allerede fik adgang i 2025, så skal du bare fortsætte med at bruge Friheds.net som hidtil. Er du ny og vil gerne tilmelde dig, så gå ind på forsiden af Friheds.net, hvor man blot skal indtaste sin email adresse. Herefter kommer man på mailinglisten og vil få information om markederne via email. Når man så deltager første gang på et bytte- og bagagerumsmarked, så skal man huske at betale 50 kr. til en arrangør eller en anden deltager. Herefter får man adgang til Friheds.net for hele 2026, og kan tilmelde sig alle de bytte/bagagerums-grupper man har lyst til.
Hvis du ikke kan komme ind på Friheds.net, så er det højst sandsynligt fordi du ikke har betalt endnu. Det er først når man har betalt til mig, en arrangør eller en anden der kan tage i mod pengene, at man får åbnet for adgang til selve Friheds.net platformen. Du får instruktioner i den e-mail som du modtager efter du har tilmeldt (OBS: der kan godt gå nogle dage!).
Jeg håber at 2026 bliver et godt bytte- og bagagerumsmarkeds-år!
Kærlig hilsen
Flemming Blicher
Invitation til alle betalte modtagere af nyhedsbrevet
Jeg har lovet mig selv, at jeg i det nye år vil lave endnu flere eksklusive aktiviteter for dem som er så venlige, at betale for mine ydelser. Og allerede i januar arrangerer jeg en nytårskur, hvor vi skal have gang i benene og de kulinariske oplevelser:)
Der er kun plads til 25, så derfor passer det også perfekt, at jeg kun inviterer blandt de ca. 130 betalende modtagere af mit nyhedsbrev og nogle nære venner.
Det er en invitation til at bruge en lørdag i januar i det bedste selskab, nemlig dit eget og naturens. Nå ja, og så alle de 24 andre dejlige deltagere. Vi starter på caféen ved Kulturværftets Bibliotek i Helsingør (Kulturværftets Spiseshus) som åbner kl. 10.
Omkring kl. 10:30 går vi fra det hyggelige havnemiljø i Helsingør, via Marielyst, Hellebæk, Ålsgårde og Hornbæk, til Danmarks nok hyggeligste italienske spisested, Il Molino i Dronningmølle (se Facebook side HER).
Det er en 17 kilometer lang gåtur langs den smukkeste nordsjællandske kyststrækning. Og lokaltoget kører også den samme strækning, så du kan altid hoppe på toget hvis bentøjet driller. Toget stopper nærmest lige udenfor Il Molino hvor gåturen også stopper;)
Menuen er en Tapas tallerken til forret og en af Christians berømte pizzaer til hovedret. Begge retter for kun 175 kr.
Christian holder særskilt åbent for os, og det bliver mig selv - sagde hunden - der serverer for jer, præcist som jeg har serveret for gæsterne i Christian og Kristians hyggelige restaurant siden de åbnede stedet tilbage i juni måned. Det er i øvrigt mig der har skudt videoen her i opslaget.
Justitsmordets (forældrefremmedgørelsens) “største søm i kisten”
Når man analyserer denne sag om pædofili i Gribskov Kommune sådan som jeg gør, og forsøger så godt man kan at viderekommunikere det man finder ud af, så opdager man ting som ellers ikke ville optræde som særligt væsentlige for den samlede sag. Det er derfor jeg fandt dette “største søm i kisten” som refererer til hvordan kommunen deltog i et justitsmord af en mor, hvis barn er blevet udsat for pædofile overgreb siden hun var 8 år. Justitsmordet består i den fremmedgørelse af moren, som den ikke-biologiske far, med kommunens hjælp, lykkes med. Hvis du aldrig har hørt om forældrefremmedgørelse før, eller ikke lige ved nøjagtigt hvad begrebet indebærer, så ligger der en guide på Folkeskolernes hjemmeside: Forældrefremmedgørelse: Ny skoleguide anno 2020. Det er skræmmende læsning at sådan noget overhovedet foregår og at der simpelthen findes en guide omkring det.
Men hvordan kan det ske at den ikke-biologiske far lykkes med at få kommunen med ombord i forældrefremmedgørelsen?
Hvis kommunen kort tid inden, at Byretten i Helsingør skal afgøre en forældremyndighedssag (17. november 2021), sender en rapport med forfalskede udsagn til retten, så er det svært at forestille at retten kan dømme andet end en dom der falder ud til gunst for myndighedens (kommunens) standpunkt. Det er nærmest grundlovsbestemt (Grundlovens § 63) at myndigheder skal følge andre myndigheder, undtagelsen er stort set kun i det tilfælde at Højesteret siger noget andet. Men, hvordan det lykkes den ikke-biologiske far og ven til den pædofildømte, at vende kommunens embedsfolks standpunkt til sin fordel, er stadig noget, der for mig står hen i det uvisse. Jeg undrer mig også over politikernes tavshed omkring de meget voldsomme detaljer der kommer frem under mødet på borgmesterkontoret. Særligt den kommende borgmester Trine Egetved har virkelig svigtet med sine handlinger siden mødet på borgmesterkontoret. Hun har haft adgang til alle detaljer i sagen, men har misbrugt den tillid som moren og hendes bisidder, Annette, har udvist hende.
Som morens advokat allerede har advaret om at der var mulighed for, så går udfaldet af retssagen om forældremyndigheden moren imod. Hun mister bopælen til den ikke-biologiske far i 2021. Og efter gentagne forsøg ved at gå rettens vej, får den ikke-biologiske far til sidst også tiltusket sig den fulde forældremyndighed. Skolerapporten med løgnagtige påstande om at moren drikker med sin datter, den som kommunen sender til retten i 2021, går igen i det fremlagte materiale i retssagerne frem til 2023, hvor hun mister forældremyndigheden helt. Moren mister simpelthen forældremyndigheden over sit eget barn (som hun kun har villet beskytte mod en pædofil), endda til den pædofiles ven, nemlig hendes eks, en ikke-biologisk far til datteren. Denne ikke-biologiske far ser tilsyneladende fuldstændigt igennem fingre med, at hans egen ven har udnyttet hans ikke-biologiske datter pædofilt. Det er tilsyneladende ikke noget han bekymrer sig om. Det er der i hvert fald ikke noget der overhovedet tyder på.Det kommer frem i retten tre år senere, at et af de mange overgreb foregik på et hotelværelse i Paris, mens den pædofildømtes egen datter ligger ved siden af i dobbeltsengen. Jeg ved godt, at det er ulækre detaljer, men det er altså de juridiske fakta som findes blandt de meget sparsomme detaljer der kom frem i retssagen 13. december 2024. At retssagen ender som en tilståelsessag betyder at retshandlingen nedkortes fra 2-3 dage til et par timer, hvor kun meget få detaljer kommer frem. Tilståelsessagen er derfor noget der gavner både den pædofildømte samt hans ven, den ikke-biologiske far. Det gavner også kommunen og politiet, der begge havde kunnet undgå at to mindreårige piger bliver ofre for den pædofile, hvis de havde fulgt deres handlepligt i sagen.
Og det er ikke p.g.a. uvidenhed om overgrebene at den ikke-biologiske far ikke forsøger at hjælpe sin datter, for han ved udmærket godt at moren har påpeget de pædofile overgreb siden 2020. Han deltager nemlig netop kort efter at hun rejser mistankerne, i øvrigt sammen med den senere pædofildømte, i en sand lavine af koordinerede og hetzende angreb på moren, hvilket bevirker at hun til sidst taber forældremyndigheden og får tilhold mod at snakke med sin egen datter. Den pædofildømtes navn og den ikke-biologiske far står nævnt ved navns nævnelse som afsendere af flere af de vanærende underretninger som kommunen modtager efter moren første gang går både til kommunen og til politiet med mistanken om pædofili. Hun bruger dog ikke selve ordet, men rapporterer de ting hun har observeret om en af hendes datters veninders far, der i øvrigt er spejderleder.
Den ikke-biologiske far deltager ikke selv i retshandlingen da den pædofildømte spejderleder 13. december 2024 dømmes til 1 år og 9 måneders fængsel for overgreb på tre mindreårige piger, hvor datteren er den ene. Den dømte har i dag udstået sin dom og er på fri fod. De faktiske omstændigheder er, at både den pædofildømte, den ikke-biologiske far, samt overraskende nok også kommunen, drager store fordele af at overgrebene på den pågældende datter tilsyneladende stopper i 2021. Det på trods af at den pædofile dømmes for at gennemføre overgreb på de andre to piger helt frem til 2023, hvor de til sidst selv går til politiet. Og på trods af at den pågældende datter kommer i den pædofildømtes hjem og deltager i de ‘filmaftener’ hvor overgrebene finder sted. I mellemtiden har en skoleleder også anmeldt den senere pædofildømte til politiet efter at flere forældre har kontaktet ham.
Derfor rejser det et spørgsmål om at anklagemyndigheden får hjulpet med at hvidvaske kommunen og den ikke-biologiske far (og i mindre grad den pædofildømte) ved at indgå et forlig om den tilståelsessag som sagen ender med at udmønte sig i. Ingen tvivl om at det er skånsomt for de tre piger at de ikke skal trækkes igennem ubehagelige vidneafhøringer. Men spørgsmålet er om de ved en tilståelsesdom kan siges at have fået retfærdighed i deres sager? Især i det tilfælde at der er blevet fiflet med datoen for hvornår overgrebene er stoppet, hvilket der med al sandsynlighed ser ud til at være foregået! Datteren blev nemlig ved med at komme i den senere pædofildømtes hjem og deltog i de filmaftener hvor overgrebene foregik. Men den pædofile skulle angiveligt havde undladt at udføre overgreb på lige nøjagtigt hende!?
Det er spekulationer og i den henseende skal man passe på med hvad man spekulerer i og omkring, for det kan være injurierende at fremsætte sådanne spekulationer, hvis de antager påstande. Men det er bestemt ikke grundløse spekulationer. Og spekulationerne har den vigtige mission, at moren og datteren ikke er blevet ydet retfærdighed, og den sandhed skal især den nu 17-årige datter leve videre med i hele sit voksenliv. Medmindre…
Medmindre nye sandheder kommer frem, som kan hjælpe hende til at forstå hvad hun har været udsat for, samt at hun er et uskyldigt offer for en mangeårig grooming (se link til Red Barnets hjemmeside om grooming) fra hendes ikke-biologiske fars ven, en nu dømt pædofil! - Hun har aboslut ingen skyld i denne sag, uanset hvordan man vender og drejer tingene. Hun er blevet overladt til selv at bearbejde overgrebene imod hende af alle de voksne i verden omkring hende! Kun hendes mor kæmper for at hjælpe hende, men nu har moren af politiet - igen med kommunens hjælp - fået et tilhold mod at opsøge sin egen datter!
Tilbage til borgmesterkontoret
Det er den lokale Tisvilde ejendomsmæglermatador, Anders Gerner Frost, fra ‘ejendomsmæglerpartiet’ Nyt Gribskov, der tager imod den dag på borgmesterkontoret, to uger inden kommunalvalget i 2021. Ved det nyligt overståede kommunalvalg i …
I dette afsnit deltager Peter Marqvart Otzen og Kit Blomsterberg, som begge var med til at stifte Socialt Netværk Gribskov. De har været med til adskillige møde i pædofilsagen i Gribskov Kommune.
Sjællandske Nyheder/Ugeposten skrev en artikel kort efter dommen. Læs artiklen HER eller klik på billedet herunder:
På linket herunder kan de gå til næste afsnit i Pædofilsagen:
Du kan finde de tidligere afsnit i podcasten Pædofilsagen i Gribskov Kommune herunder:
From the publisher's feed