Pharaos Cigarer

"De dødes Rige" af Henrik Pontoppidan 6

05.11.2019 - By Radio24syvPlay

Download our free app to listen on your phone

Download on the App StoreGet it on Google Play

"De dødes Rige" af Henrik Pontoppidan.

Jægermester Hagen på Storeholt bliver temmelig piqeret, da skovtaksator Frandsen pludselig dukker op, for det er den mand han mistænker sin kone for at have en flirt kørende med, og på en efterfølgende udflugt til en arkæologisk udgravning bliver hans mistanke bestyrket, og også Jytte og hendes mor kan mærke det. Ubehaget ved opholdet er nu så stort, så fru Bertha beslutter sig til at rejse i utide. Jytte får hende dog til at afvente Enslevs besøg.

Jytte aflægger sin veninde Meta et besøg i lægeboligen, og hun erfarer bl.a. at lægen ikke er spor religiøs, selvom hans bror altså er præst, men er stærk modstander af medicin og er imod bedøvelse ved børnefødsler. Jytte har også en føler ude i forbindelse med Metas svoger, der lever alene i præstegården, idet hans forlovede døde inden brylluppet.

Time 2:Jytte sidder i haven en dag, da pastor Gårdbo kommer forbi for at se til en syg blandt personalet. Han opfordrer Jytte til at se ind til den syge en gang imellem. Jægermesteren kommer til, og da han hører Gårdbo tilbyde hjælp fra menighedsplejen til den syge, bliver han pludselig meget uhøfligt afvisende. Han mistænker præsten for at ville spionere og sprede kedelige rygter om Storeholt op til valget. I Jyttes øjne er han både ubehøvlet og latterlig. I sine samtaler med præsten har hun fundet ham interessant, men absolut ikke en type, hun kunne forelske sig i. Så da Meta den dag, hvor Enslev er ventet og Jytte er alene, da hele familien er kørt ud i skoven for at høre Enslev, opsøger hende for at få hende til at deltage i en sammenkomst for sognets ældre, får Jytte sikkerhed for, at pastor Gårdbo og hans svigerinde er ved at lokke hende, og hun bruger da en anden pludseligt opdukket gæst, portrætmaleren Karsten From, til at chokere Meta, som sandsynligvis efter den visit ikke længere vil tale godt om hende over for præsten.

Enslev komme til enen for at holde den politiske tale ved sommermødet i skoven, men på vejen gøres der på hans opfordring holdt ved præstegården, og i enrum taler han med pastor Gårdbo for at advare ham mod at træde ind i politik og samtidig tage bestik af ham og hans politiske evner.

More episodes from Pharaos Cigarer