Pharaos Cigarer

"De dødes Rige" af Henrik Pontoppidan 10


Listen Later

"De dødes Rige" af Henrik Pontoppidan.
Jyttes mor, fru Bertha Abildgaard, besøger på Tyrstrups opfordring Enslev for at prøve at tale ham fra et opgør med partiet - men forgæves. Den gamle lader sig ikke rokke fra sin beslutning om ikke alene at nedlægge alle sine hverv, inklusiv æresformandsskabet, men også helt at melde sig ud af det parti, han har været med til at grundlægge. Og han afviser endda fru Bertha temmelig groft.
I mellemtiden aflægger Jytte sammen med sin fætter et besøg i portrætmaleren Karsten Froms atelier for at vælge et af to mulige portrætter af jægermesteren. Endnu en gang er Jytte endt i et mærkeligt frastødnings/tiltrækning-forhold til en mand. Foreløbig afviser hun, men Karsten From optræder ikke desto mindre ofte i hendes tanker.I Tyrstrups fløj af partiet indkaldes der til et hemmeligt møde for at drøfte "problemet Enslev", men da Tyrstrup møder op og fortæller om Enslevs beslutning, der helt overrumpler og chokerer forsamlingen, afsluttes mødet.
Time 2:Grosserer Søholm orienterer sig om den politiske situation og indkalder svigersønnen til en samtale, hvor han advarer ham om, at han ved at holde sig til Enslev risikerer at sætte sin mulige ministerudnævnelse i fare (og det er jo Søholms drøm at se sin datter som ministerfrue). Men John Hagen afviser hånligt sin svigerfar, og efter et voldsomt skænderi forlader han ham og går til Dronningens Tværgade for at tale med Jytte. Hun er imidlertid ikke alene hjemme, som han havde regnet med, men har besøg af fru Merck, en rig juvelerfrue, som også er ved at få malet sit portræt af Karsten From og som vist også har et forhold kørende med kunstneren. Hun har tydeligvis opsøgt Jytte under et opdigtet påskud for at spionere lidt på en mulig konkurrent.
Mads Vestrup afholder nu sit annoncerede møde på dansebulen Elysium, og på grund af avisskriverierne om ham, møder der mange op. Men de skuffes, da han ikke taler dunder om præsterne, men i stedet giver en decideret vækkelsesprædiken. Dog er der også nogle, der bliver betagede, deriblandt varietéskuespillerinden Susse Frederiksen.
...more
View all episodesView all episodes
Download on the App Store

Pharaos CigarerBy Radio24syv