De Gnavne Filmnørder

Som så mange gange før tager De Gnavne Filmnørder tilbage til de glade 90ere, hvor videobånd var kongen og Wesley Snipes den kække kronprins.

Hvis man kombinerer de to ting, så får man bl.a. "Drop Zone", hvor der, ifølge Morten, er rig lejlighed til at kigge på Snipes' "junk".

Når man er kommet sig over det syn, så bliver ens blik fanget af Gary Busey og hans imponerende tandsæt. Efter den oplevelse kan man beundre Yancy Butler og hans (Freudian slip: hendes) mangel på skuespiltalent, kun overgået af nogle gigantiske øjenbryn.

Hvis man, som Marianne, er fan af bluescreen, så er "Drop Zone" den helt perfekte film. Man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om, hvornår Snipes' "junk" er oppe i luften, som man siger, og hvornår det svæver foran en bluescreen i et skummelt Hollywood-studie.

Disclaimer: dette podcast blev det sidste fra De Gnavne Filmnørder, men vi har den helt perfekte film at vende tilbage med, når fremtiden er blevet nutiden og Kristoffer har lært at synge. Se på vores "hvad skal vi se næste gang"-film som en slags "To be continued..."

Som Criswell så klogt udtalte: "We are all interested in the future, for that is where you and I are going to spend the rest of our lives. And remember my friend, future events such as these will affect you in the future."

Til årets Halloween-podcast har vi gravet dybt i posen og vi er taget tilbage til det herrens år 1996. Vi kunne have snakket om "Hellraiser: Bloodline", "Pinocchio's Revenge" eller "Carnosaur 3: Primal Species", men sådan skulle det ikke være.

Vi endte med at blive enige om en film med spøwelser, masser af spøwelser, nemlig Peter Jacksons "The Frighteners" med Michael J. Fox i hovedrollen.

Nogle af os havde set den før og for andre blev det et førstegangskig. Fælles for os alle er dog, at vi er særdeles positive denne gang, da der ikke var så meget at blive sure over, da Jackson havde styr på effekter, gys og komik i denne lille perle. Bare ærgerligt, at det ikke kan siges om hans Hobbit-film, men det må blive et andet podcast.

Vi snakker bl.a. om Jake Buseys imponerende tandsæt, om sex med mumier er sjovt og om Jeffrey Combs nogensinde har været uncool (hint: nej, det har han ikke).

I vores "Hvad har vi set siden sidst" er der et par personer, der har set "Star Trek: Discovery" (AKA: STD) og det går der næsten lige så lang tid med som den egentlige snak om aftenens hovedfilm. Vi beklager på forhånd, men hold ud: der er muligvis et guldkorn eller tre gemt i de fire timers trekkie-snak.

Der bliver også tid til lidt snak om replikanter og seriemordere, dog ikke i samme omfang som STD.

God fornøjelse.

"I love when you do that hocus pocus to me..."

Sangen, som vi alle gik og sang med på i 1993, hvor hele verden havde Super Mario Bros.-feber og Roger Ebert havde givet filmen "three thumbs up". Der var endda tale om Oscars til John Leguizamo og Fisher Stevens for deres flotte arbejde i filmen.

Desværre gik det ikke helt på den måde dengang til trods for store håb og forventninger fra Nintendo. Hvad gik galt? Måske blev det for meget med hovmodet og den konsekvente fornægtelse af det åndelige?

Vi har set "Super Mario Bros." fra 1993 og forsøger at blive enige om, hvad det egentlig er vi har set. Er det en film? Er det en feberdrøm? Er det et mareridt? Er det, hvad Mario og Luigis mange fans ønskede sig dengang?

God fornøjelse.

"Far and Away" er en af de mest episke film fra 90erne og nok også en af de bedste film, som Tom Cruise, Nicole Kidman og Thomas Gibson nogensinde har været med i. Ja, bedre end "Rock of Ages", "The Peacemaker" og "The Flintstones in Viva Rock Vegas".

Vi er alle blæst helt bagover af det velskrevne og stramt komponerede manuskript, de flotte accenter og Tom Cruises bagdel. David Lean, go home: Ron Howard is the new king of Hollywood.

Denne gang har vi fået selskab af Maria, der kommer med mange gode grunde til, at hun altid viser denne film for sine elever fire gange på et år og nogle gange i slow-motion i udvalgte scener.

Siden sidste gang vi så en Tom Cruise-film sammen med Maria har hun startet en fanklub for ham, som kan findes på www.tomcruisecutebutt.com

Man skal nævne fem film, hvor han viser sin derrière frem og fremvise kvitteringerne på de lovlige indkøb af disse film. Desuden skal man kunne de tidspunkter i hovedet, hvor dette betragtelige talent bliver vist frem. Hvis man kan gøre disse få ting, så er man med i klubben.

God fornøjelse.

De Gnavne Filmnørder kan godt lide at tage på smutture til det ydre rum. Nogle gange går det godt og andre gange går det knapt så godt.

Marianne, Morten og Niels efterlod Kristoffer nede på jorden og tog sammen med Joey, fru ex-Cruise og de andre i familien Robinson afsted og igennem solen for at blive "Lost in Space".

Ingen havde regnet med, at det ville blive så vild en tur med edderkopper, fart acting, overspil, underspil og ikke mindst en medrivende historie, der gav voksne gnavne filmnørder en tåre i øjenkrogen.

Vi nød også den flotte CGI, den dunkende techno og det afbalancerede skuespil fra børnene, der burde have fået det slumrende akademi frem med alle statuetterne tilbage i 1998-99.

God fornøjelse.

Vi ved alle, at Arnold har en stor pistol og måske bliver han vred igen, når han kommer ud i den virkelige verden og hele tiden er to skridt bagved Charles Dance. Det kan også ske, at han bliver nødt til at spænde aftrækkeren, når han overvejer at skyde Austin O'Brien, som hele tiden påpeger, at han er den sidste actionhelt, selvom Arnold er lidt bitter.

Vi har nydt et gensyn med mega-hittet "Last Action Hero" med Austin O'Brien i hans livs rolle overfor debutanten Arnold Braunschweiger. Ikke alle havde lige gode minder om filmen, men det har vi forsøgt at rette op på ved at lave lidt Inception på dem.

Marianne falder en del ud denne gang: nogen har kappet kablet til Jylland. Når hun får fuldendt sine sætninger kommer der mange guldkorn og det gjorde der sikkert også hjemme på øen Jylland, men det var der ikke andre end hende selv, der hørte.

Undervejs får vi snakket om filmens kvaliteter, meta-lag, brunsviger, Arnolds accent, hvor irriterende Austin O'Brien egentlig er og om det ikke burde være Charles Dance, der skulle blive "the last man standing" i "Game of Thrones".

God fornøjelse.

Marianne blev ved: "Kan vi ikke snart se noget anime? Jeg gider ikke mere Star Trek med ham der Yoda." Vi tænkte: så lad dog barnet.

Så derfor har vi set en film fra Studio Ghibli denne gang, nemlig "Min nabo Totoro", komplet med hyper-energiske børn og stillestående passager.

Vi får snakket om vores forhold til anime, hvad Marianne synes så godt om ved den genre, hvad Mariannes favorit-film i genren er og ikke mindst: hvem ved mest om Miyazaki? Morten eller Marianne?

Kristoffer holder gejsten oppe ved at synge anime-sange, mens vi andre er seriøse og prøver at finde ud af om det hedder en busmis eller en kattebus.

God fornøjelse.

Det var Morten, der havde fået lov til at vælge film denne gang. Vi havde forventet intens vold i en japansk anime-inspireret film om en zombie-ninja-samurai, der kæmpede mod et faldende blad, mens Rammstein leverede soundtracket.

Det fik vi ikke. I stedet for så vi "Mean Girls".

Utroligt nok formår vi at være mindre gnavne denne gang end da vi så "Hook". Måske er det de lyserøde sweatere. Måske er det Lindsay Lohans talenter. Eller måske er det Amanda Seyfrieds clairvoyance, der hjælper på humøret.

Vi snakker om Tina Feys manuskript, diskuterer om Lindsay Lohans karriere havde fortjent bedre og overvejer om filmen kunne have være reddet af en ninja eller to.

Vores "hvad har vi set siden sidst"-snak er denne gang lagt efter vores "tak for i aften", så hvis man kun ønsker at høre om "Mean Girls", så er det nogenlunde der, hvor man trykker på stop-knappen på båndoptageren.

God fornøjelse.

Det er længe siden, at De Gnavne Filmnørder har været rigtig gnavne. Sådan rigtig gnavne. Ligesom kaptajn Picard, når han opdager, at han har glemt at tage solcreme på den skaldede isse efter en meget solskinsrig dag og Data kører Benny Hill-rutinen på ham om aftenen. Så gnaven.

Nogle gange skal man gå tilbage til en fuser og andre gange skal man lade være. For det meste skal man lade være. Det andet råd valgte Marianne at overhøre og valgte "Hook" som emnet for dette podcast.

Vi prøver at finde gode ting i filmen og kommer bl.a. ind på Maggie Smiths alder, Bob Hoskins' skæg, Dustin Hoffmans klo og ikke mindst Robin Williams' fine kostume med præcist afklippede kanter.

De mange dygtige børneskuespillere bliver taget under kærlig behandling, der bliver grædt snot over den enes skæbne i filmen og vi prøver at afgøre om dette er en af Spielbergs bedste film. Eller om den er i den anden ende. Som man siger.

Til sidst er der lidt anbefalinger af tv-serier, film og tegneserier.

God fornøjelse.

"Cash and Tango. Tango and Cash."

Vi er røget i 80er-actiongrøften igen og har denne gang set "Tango & Cash" fra 1989. Nogle af os (Kristoffer) har lidt svært ved at finde ud af, hvad Cash hedder til fornavn - og nej, det er ikke Johnny.

I løbet af podcastet kommer vi ind på, hvem filmens bedste skuespiller er og hvem den værste, men mest lækre, er. Vi får snakket om Harold Faltermeyers score, filmens meget kliche-fyldte manuskript, om Sly ser cool ud med briller og om Kurt Russell burde gå mere i dametøj.

Desværre må vi undvære Marianne denne gang, da hun er ude og køre ræs i en monstertruck.

Til sidst får vi vendt, hvad vi har set siden sidst.

God fornøjelse.