Kvindernes internationale kampdag! Hvad handler den egentlig om og hvorfor er vi så låste i disse mønstre og vaner. Det går langt tilbage i tiden.....som i Der var engang....

Efter et opsalg fra Charlotte Heje Haase på facebook - gik jeg i det filosofiske hjørne. Hvorfor mærker jeg ikke kampen inde i mig - for det feministiske og kvindelig.

I dette afsnit taler jeg ind i hvordan min opdragelse har været - med 2 brødre - storebror og lillebror. En meget træt mor og de huslige forpligtigelser.

Jeg taler samtidig ind i ligeværd som mennesker. Om universet og Moder Jord.

Efter en længere pause - er De Stille Stemmer - atter en realitet. Et talerør og et ønske om at bidrage med min historie. Som forhåbentlig kan gavne nogen. For I alt for lang tid - har jeg tiet min historie ihjel. Glemt at bringe mig selv i spil og fortælle omverdenen hvem jeg er. Selv at finde ud af hvem jeg er. Fortælle, at jeg er her - med det der er mig, i ligeværdig samspil med resten af verdenen.

Har du lyst til at vide mere omkring mig - kan du finde mig på Instagram:

https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z

eller skriv til min mail på: [email protected]

Tak fordi du lytter med :-)

De stille stemmer handler om, at sætte lyd til sin stemme og bidrage med den man er. I denne episode taler jeg ind i det at være nært pårørende vs at være patient med den samme sygdom.

Jeg ved godt hvilken rolle jeg helst vil have - af de 2 - og det er uden tvivl at være patient.

Lige nu er jeg nært pårørende til min kæreste som er igennem et kræft forløb. At se en man elsker rigtig højt, gå igennem det han gør lige nu - er mega svært. Da det blev konstateret tilbage i marts 2022 var frygten - at jeg kunne miste ham - og stå tilbage alene. Mit liv ville smuldre og den eneste ene være væk.

Han er pt igennem kemo behandling og det har til tider været et limbo at navigere i som par. Han har behov for at være patient og være træt. Jeg har behov for at være kæreste og forsætte min drøm om at blive iværksætter.

Jeg har været pårørende før, men aldrig været nært pårørende som jeg er nu. Min far var nært pårørende til min mor - og jeg så også hvordan det til tider kunne dræne ham for energi. Det at skulle være det praktiske led i hverdagen og få tingene til at fungere. Jeg oplevede på et tidspunkt, at jeg mistede min livsglade far - for han glemte sig selv.

Nu mærker jeg medicinen selv - hvor svært det er at prioriterer sig selv i hverdagen - når en sygdom også er en del af det.

Når jeg skriver og taler ind i, at jeg langt hellere vil være patient er det fordi det er så meget nemmere. Der er en form for plan du skal følge for at komme igennem. Det eneste du kan som patient er at gøre det så godt du kan og lægge din tillid i hænderne på sundhedspersonalet.

For 13 år siden blev jeg selv ramt af kræft - lige før jeg blev færdig med mit studie som Jordbrugsteknolog indenfor miljø og natur.

Jeg skulle ud at starte et nyt kapitel i mit liv med en ny uddannelse og fraskilt. Jeg skulle starte på en frisk efter en diskusprolaps i ryggen. Skæbenen ville noget andet.

Jeg var på ingen måde bange for at dø - jeg var mere irriteret over, at sygdommen kom og spændte ben for mig og mit liv.

Jeg spekulerede ikke på hvordan det var for mine forældre og brødre - potentielt at kunne miste mig. Vi har heller aldrig snakket om det.

Det at være patient var nemt - jeg skulle blot være mig og kæmpe det bedste jeg havde lært så sygdommen ikke fik magten over mig. Sygdommen fik mig til at skrue ned for tempoet i mit liv og blot at være.

En af de rigtig positive historier fra perioden var, at jeg havde tid til at finde ud af om der var en der ude som havde lyst til at date sådan en som jeg med den sygdomshistorik. Det var i den periode jeg mødte min nuværende kæreste - vi skrev til hinanden igennem 3 måneder inden vi mødtes første gang. Jeg skulle være færdig med min kemo og hans far - som selv var syg - skulle lige have pladsen.

Se det var et lykkeligt eventyr

OFFER OG OFFERROLLEN

Mine refleksioner omkring det at være et offer, blive et offer få, sat et lofferabel på sig – hele bevægelsen omkring meetoo og de 2 dokumentarer omkring bl.a Playboy og Hugh Hefner samt Spies og morgenbolledamerne har fået tanker og refleksioner i gang hos mig.

Hvad tør jeg sige højt – hvor sårbart er det egentlig at holde fast i sig selv og ved sig selv?

- det jeg oplever er, at dem der råber højest er dem der ikke forstår – jamen hvorfor gik du ikke bare - hvorfor sagde du ikke fra

I denne episode sætter jeg ord på hvorfor jeg ikke bare er gået – hvorfor jeg har haft svært ved at blive ved med at prøve at sige noget højt – hvor ydmygende det er at blive tysset på og mennesker der er mistroiske eller gerne vil gemme det væk.

For hvad er årsagen bag – er det berøringsangst for emnet eller forståelse for, at det ikke er muligt for alle – blot at gå.

Jeg bryder mig ikke om gang på gang at blive tysset på og blive fortalt, at jeg ikke må fortælle min historie – jeg er ikke et offer blot fordi jeg fortæller min historie – jeg bliver fastholdt i ikke at må komme videre – det bliver en stopklods.

Kroppen husker – sindet husker

Jeg ikke videre i mit liv for så bliver jeg et offer – for evig tid.

De mennesker der sætter et label på mig og kalder mig offer er med til at fastholde mig i den rolle.

Hvis man som menneske ikke forstår hvilken hemsko det kan være – så spørg nysgerrigt ind eller tie gerne.

Jeg tysser ikke på mennesker der ytre sig omkring det de ikke forstår – som de agter at gøre ved mig – men jeg ville ønske de spurgte ind eller om ikke andet skriver, at de ikke forstår hvorfor det stadig påvirker 20-30-40 år efter.

Det har været skamfuldt - der har været en underliggende frygt – at der ingen var som forstod eller troede på det jeg fortalte.

Der er jo levende beviser på at min frygt er berettiget – når jeg læser de kommentarer der er på de 2 dokumentarer der lige har været i fjernsyndet med Hugh Hefner og Spies.

Mennesker som ikke tror på eller ikke vil tro på, at det har en indvirkning på mennesker mange år efter de har været udsat for noget så utilgiveligt

Det er fair nok ikke at vide hvordan det er – det vigtigste er også blot at lytte til disse mennesker der har oplevet dette.

Lyt – bare lyt – til de her mennesker der fortæller hvordan det var.

Jeg vil gerne fortælle hvilken indvirkning det har haft på mit liv. Det er noget der skal og må stoppes i vores samfund.

Det er ikke okay at bruge sin magt og position til at overskride andre menneskers grænser på den måde – til at manipulere – til at udnytte – til at få det vi gerne vil have på bekostning af et andet menneske .

Det er på ingen måde okay at overskride andre menneskers grænser - så bevidst som det har vist sige i blandt andet de 2 dokumentarer.

Ikke alle mennesker har den feature der siger stop – jeg har ikke selv haft den – jeg har trænet den – men det er stadigt svært.

- det er blevet negligeret og lukket ned.

Jeg har selv hørt en historie fra et andet menneske – som jeg har svært ved at forstå – som jeg har svært ved at forholde mig til – men jeg har på ingen måde negligeret den historie det andet menneske har fortalt mig.

Jeg håber vi bliver bedre til at lytte til mennesker – lytte til hinanden - også selvom vi ikke forstår.

Vi er alle mennesker – vi er alle ligeværdige mennesker – vi skal hjælpe hinanden til at blive HELE ligeværdige mennesker.

Jeg håber med denne episode, at jeg kan være med til at sætte flere nuancer på – hvordan det er at være en af dem der har været udsat for noget helt utilgiveligt og hvilken effekt det har på os ikke at blive lyttet til når vi står frem og fortæller vores historie.

Mine egne erfaringer og oplevelser gør, at selv den dag i dag har jeg udfordringer med at modtage penge fra andre mennesker – uden ”reel” årsag – for hvad vil den person have til gengæld? Jeg har svært ved at modtage gaver – en kop kaffe eller noget andet banalt – for hvad er den anden persons hensigt?

Det sidder stadig i kroppen – og jeg har først indenfor de sidste 5-6 år fundet ud af hvilken hæmsko det har været for mig at sætte værdi på mig selv – været opmærksom på hvad jeg har snublet i etc – i dag har jeg et godt netværk og nogle gode redskaber til at få bearbejdet disse traumer til at komme videre – og leve med det skete – for det er en del af mig.

Jeg har ikke behov for medlidenhed – jeg har behov for at blive anerkendt i den historie jeg kommer med er sand.

Min historie er ikke noget jeg har fundet på – noget jeg har behov for at bilde andre ind – det er noget jeg har oplevet og mærket på egen krop – og det forfølger mig stadig her næsten 40 år efter.

Jeg håber denne episode kan være med til at nuancere billedet af hvad det er for nogle ting der er på spil og hvilke følelser er spiller ind

Jeg håber denne episode kan gøre en lille forskel i det store hele.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram:
https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z
eller skriv til min mail på: [email protected]

Din Vært: Gitte Vestergaard

FYRET

Jeg har altid troet jeg ikke var god nok – at jeg en dag ville blive afsløret i en kæmpe løgn – fordi jeg ikke havde været reel ved min ansættelsen. Jeg har haft nogle enormt højde standarder til mig selv – for ikke at komme til at fejle – for at der ikke blev sat finger på noget af det jeg lavede.

Jeg har gået i en konstant frygt for at jeg aldrig blev god nok – uanset hvor meget jeg prøvede. Jeg er heldigvis blevet klogere – det har blot taget så enormt mange år. Det har været en kæmpe læring og den positive del af historie er, at jeg aldrig har været bange for skulle noget nyt. At springe ud i noget – for jeg skulle jo nok vise, at det kunne jeg godt. Jeg har lært enorm mange nye ting og gået nysgerrigt til værks på nye udfordringer. Der har aldrig været en opgave der ikke kunne løses.

Nu er jeg ikke bange for at blive fyret – jeg ved hvad jeg kan og hvad jeg står for. Frygten er ikke længere den daglige følgesvend.


Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram:
https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z
eller skriv til min mail på: [email protected]

Din Vært: Gitte Vestergaard

Er du også bange for andre mennesker? I denne episode fortæller jeg om hvorfor jeg er bange for mennesker og den mistede tillid til andre.

Jeg fortæller, hvorfor jeg ofte har sagt nej til mennesker og valgt at gå mine egne veje. At Rasmus modsat blev min løsning til at passe på mig selv – også den løsning der har fået mig til at føle mig ensom, frygtet at vi ikke var gode nok og tingene aldrig var godt nok. Aldrig følt at vi passede ind.

Jeg vil gerne bryde med den fortid og invitere andre til at mærke efter
Det er noget af det jeg gerne vil gøre op med og det der måske også har fået andre til at være bange for andre mennesker.

Det er noget af det jeg mærker i vores samfund – der er så mange kasser og regler vi skal passe ind i – ned i. Vi ender med ikke at kigge på hele mennesker i vores samfund – for vi er proppet ned i den samme kasse eller blevet lokket ind i den samme labyrint!

Hvis du går en vej på baggrund af andre og ikke på baggrund af dig selv – så kommer du aldrig HJEM til dig selv.

Det kræver en styrke og et mod at mærke ens egne behov og retning. Og blive fortrolige med andre mennesker på sin vej.
Hvad er det der gør at der er så mange mennesker i vores samfund som har det dårligt? Min overbevisning er at det er på baggrund af alle de kasser og labyrinter vi har proppet hinanden ned i – den afgrund vi er lokket udover.

Jeg vil gerne være med til at få tilliden tilbage til hinanden som hele individer – at vi tør at række ud og tage imod. Se hinanden i øjenhøjde og se det menneske vi står overfor – i medgang og modgang.

Jeg faldt i den samme fælde som jeg plejer, efter jeg havde besluttet mig at blive iværksætter. Jeg skal gøre som alle de andre – fordi ellers er jeg ikke med til at lykkedes som mig. Jeg tabte fuldstændig det autentiske jeg – der blev ingen Gitte.

Jeg er selv blevet hel og mit håb for fremtiden er at der kommer mange flere hele mennesker i vores samfund, så vi sammen står STÆRKE i SAMMENHOLD og i FÆLLESSKABER.

På min Instaprofil DE STILLE STEMMER deler jeg det jeg har lyst til at dele – og nogle springer til og andre springer fra – og ALT er godt.
Det styrker dynamikken i vores samfund, at vi hopper til og fra – alt efter hvor vi er i vores liv.

Jeg er taknemmelig og stolt over at jeg har valgt at fortælle om hvordan det er at være MIG og som forhåbentlig kan inspirere andre til blot at være dem de er.

Det kan være at du føler at livet er farlig og mennesker er farlige – men tro på at mennesker ikke gør ondt med vilje – det er måske et mennesker der har det værre end dig.

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram:
https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z
eller skriv til min mail på: [email protected]

Din Vært: Gitte Vestergaard

SMALL TALK MED MIG SELV!

Jeg fortæller om hvem jeg er, hvilken opvækst og fritidsaktiviteter jeg har været en del af. Hvad jeg går op i og sætter pris på som menneske.

Det er temmelig grænseoverskridende at fortælle om mig selv som menneske – for alle fordomme omkring mig selv bluser op. Jeg er ikke god nok, jeg er ikke værd at lytte til, der er ingen mennesker der syntes det er interessant at høre om hvem jeg er.

Det er nu smidt til side og episoden er blevet til på baggrund af – at jeg fik lyst til at fortælle lidt om min baggrund – måske til en større forståelse og indsigt i hvorfor jeg har været så stille.

Jeg fortæller om den stille pige, om den tykke pige i klassen der gik langs væggene i skolen, som altid havde sine ting i orden og lavede lektier. Blot for at få nogle middel karaktere. Folkeskolen har været en svær tid.

Jeg har altid følt mig ensom og udenfor. Det har været min følelse, af jeg har været udskammet der har været den alt overskyggende faktor i folkeskolen.

Jeg fortæller om hvordan søvn har været mit frirum til ikke at blive forstyrret, ikke skulle stilles til ansvar for noget og der var ingen krav – det var/blev mit helle.

Mit liv på arbejdsmarkedet startede da jeg var 11 år gammel, hvor jeg efter skoletid arbejdede på en gård med malkekøer. Jeg fik 10 kroner i timen – og i dag vil det nok anses som børnearbejde. Det var en glæde for mig at have en fysisk arbejde – hvor jeg kunne mærke at jeg havde en berettigelse i samfundet.

Det har styrket mig at kunne være i et med naturen og aflæse dyrenes behov – uden at skulle læse en bog. Være kreativ i udfordringer og bruge mine hænder.

Min mor har været svømmeinstruktør og formand i en svømmeklub – her har jeg boltreret mig i ”naturens” vand. Følt mig som en fisk i vandet. Jeg har selv været babysvømmeinstruktør og livredder.

I mine familiære relationer er jeg både store – og lillesøster og blevet beriget med at være faster til 4 skønne piger og en dreng samt Onkel Gitte til min kærestes niece. Det er en fornøjelse at følge dem i deres liv.

Det er super skønt og en ekstra gave, at være en del af deres liv, nu hvor mit lod i livet også er at være ufrivillig barnløs.

Jeg er fascineret af naturen og elsker at være i den og opdage nye nuancer og perspektiver – finde det unikke og specielle. Den er kravs fri – den indbyder til ro og nærvær.

Udover at have et fritidsjob har jeg spillet håndbold på mesterrækkeplan – som målmand. Det har været fedt at have den rolle – være den der havde overblikket fra målet og kunne guide mine medspillere. Være med til at spille alle gode på banen.

Mine uddannelser afspejler sig også i min forelskelse i naturen – i at være i pagt med naturen – være nærværende og omsorgsfuld. Den ene uddannelse som Skov – og Naturtekniker (Cand sav) og en idenfor Natur og Miljø som jordbrugsteknolog.

Jeg har været ulandsfrivillig i Costa Rica og Venezuela igennem Nepenthes – hvor jeg blev modnet som menneske. At rejse langt væk fra det trygge – alene – samtidig med at jeg kunne hjælpe naturen.

Jeg har haft forskellige jobs i mit liv – som har ført mig forskellige steder rundt i Danmark. Fra Jylland til Fyn – til Jylland igen over Sjælland og lige pt igen i Jylland.

Min kreative sjæl elsker at sidde på gulvet at lege, klatre i træer, køre med rutsjebaner og skille de mærkeligste ting ad. Forvandle det til noget andet og dele det op i fraktioner til genbrugspladsen.

Jeg elsker store maskiner, hestekræfter og fart. Jeg kan lide farten i lækre sportsvogne – i rutsjebaner og som kan lide at se 24 timers Le Mans.

Jeg elsker samhørigheden med mennesker i det kreative og underfundige – lidt svært at skrive og sige højt – når jeg føler jeg har en form for menneskefobi.

Noget af det jeg ikke går vildt meget op i er huslige pligter – det siger mig bestemt ikke ret meget.

Herudover føler jeg mig i godt selskab med et godt glas rødvin – havet eller et glødende bål. Mit indblik i bøgers verden er fåtallig – hvor jeg mest læser faglitterært eller biografier.

Jeg elsker at bidrage med frivilligt arbejde og pt er jeg ambassadør for THINK ABOUT IT, frivillig på Syrenparken i Børkop – hvor jeg bl.a laver podcast om den gode historie fra socialpsykiatrien og været med som frivillig ReThinker under Det kongelige teaters opførelse af Hobbitten på Moesgaard Museum.

Det helt nye i mit liv er, at jeg har besluttet mig for at gå soloselvstændig og blive Trivselskonsulent med naturen som omdrejningspunkt i mit virke. Jeg skal til efteråret være facilitator på et hold i instinkterne i samarbejde med THINK ABOUT IT og Mikkel Lynggaard.

Det glæder jeg mig få vildt til at træde op på den scene.

For at være kommet her til i verden hvor jeg tør fortælle om mig selv og give min viden videre til andre har enneagrammet været den største hjælp jeg overhovedet har kunnet ønske mig. Det har givet en indsigt i mig selv – at jeg IKKE er forkert – og jeg IKKE skal være i verden på en bestemt måde.

Enneagrammet har givet mig modet til ikke at føle mig ENSOM – til ikke at føle mig FORKERT – til at turde række ud og bede om hjælp, før alt brænder på og til at turde stille mig op på scenen og træde væk fra muren i klasseværelset.

Tusind tak til alle jer der følger mig på INSTAGRAM i betyder mere end i aner – TAK 🙏

⭐ JEG ER KOMMER HJEM – HJEM TIL MIG SELV ⭐

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: [email protected] Din Vært: Gitte Vestergaard

YOGA OG SUKKER!

I dagens episode taler jeg ind i hvad yoga har gjort for mig og den modstand jeg generelt har med ting der er trendy. Jeg taler om en afhængighed af sukker – det at trøste sig med sukker og hvor trangen er kommet fra.

Jeg kommer ind på et meget sårbar emne omkring incest og det at få penge for at tie stille. At jeg brugte pengene på at købe slik så jeg kunne dulme ubehaget.

Jeg taler ind i hvordan jeg med små skridt har vendt min krop fra at spise for meget sukker og til at spise mere sundt. Jeg tror ikke jeg havde kunnet afvende min krop til sukkertrangen og afhængigheden hvis jeg ikke var gået på opdagelse i årsagen bag. Jeg har en overbevisning om, at det har hjulpet mig til at sige farvel til store mængder af sukker.

Noget af det der stod klart på et tidspunkt ifht hvor meget ting fylder eller ikke fylder i vores kroppe – var da jeg arbejde på et gods og fik økologisk kødkvæg på tallerkenen. Min kæreste og jeg kunne tilsammen blive mæt af 125 g kød. Det var mindblowing og fuldstændig absurd at tænke sig.

Jeg er røget med på bølgen – og selvom jeg havde svoret for mig selv, at jeg aldrig skulle hverken dyrke eller spise noget der er IN eller TRENDY – er jeg hoppet i med begge ben og jeg har bestemt ikke fortrudt, at jeg har gjort noget godt for mig selv – for samfundet og naturen.

Jeg er omsider vågnet af min søvn – kommet tilbage til bevidsthed - ved at stå ved mig selv og gøre noget godt for mig. Jeg har inden for en 2 årig periode sagt en fast stilling op 2 gange og alligevel er døren stadig åben.

Jeg sidestiller selvindsigt med at gå til gymnastisk – vi er fantastisk gode til at dyrke motion for kroppen – og knap så bevidste om også at få trænet hjernen. At få nuanceret tingene fra hinanden og se de forskellige poler i vores liv. Hvad er sandt for os som mennesker? Hvad går vi måske at bilder os selv og hinanden ind?

Jeg er glad, taknemmelig og stolt over, at jeg har taget et bevidst valg i mit eget liv – til at blive en gladere, sundere og renere udgave af mig selv.


⭐BE HAPPY BE BRIGHT BE YOU ⭐

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: [email protected] Din Vært: Gitte Vestergaard

TID - En kugle af tid.

ORGINAL VERSIONEN - optaget i bil

Jeg kan mærke når jeg er presset så føler jeg ikke at jeg har noget som helst tid- jeg føler ikke der er tid nok i mit døgn. At jeg er altid bagud – jeg når aldrig toget og hvis jeg når det er det aldrig det rigtige tog.

Min kæreste har masser af tid - sådan er følelsen - han har fået en hel skål fuld af tid. Helt nede på jorden og helt afslappet og rolig.

Jeg er ikke god til at tage tid til mig selv - sige nej tak - for jeg er mega bange for at miste relationer.

Når først nogen er bidt på krogen, hænger jeg krampagtig fast. Total slimet. Jeg er ikke god til at finde ud af om personer vil mig og hvornår vi har en "blivende" relation - jeg er snublet. Jeg har overkompentceret - og skræmt folk væk.

Jeg er ikke god til bare at være mig - for jeg har fået overbevidst mig selv om - at jeg skal være på en bestemt måde for at mennesker har lyst til at være sammen med mig.

Brugt en masse tid på at passe ind i relationer - brugt en masse kræfter - og været bange for at sige nej og blevet enormt såret når andre har gjort det.

Hvordan bruger du din tid? - og siger du nogle gange ja til andre hvor du skulle have sagt ja til dig selv?

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: [email protected] Din Vært: Gitte Vestergaard

TID - En kugle af tid.

Jeg kan mærke når jeg er presset så føler jeg ikke at jeg har noget som helst tid- jeg føler ikke der er tid nok i mit døgn. At jeg er altid bagud – jeg når aldrig toget og hvis jeg når det er det aldrig det rigtige tog.

Min kæreste har masser af tid - sådan er følelsen - han har fået en hel skål fuld af tid. Helt nede på jorden og helt afslappet og rolig.

I dag har jeg taget mig tiden til at transskribere episoden, som oprindelig er optaget i min bil og herefter indtalt den i mit studie.

Jeg er ikke god til at tage tid til mig selv - sige nej tak - for jeg er mega bange for at miste relationer.

Når først nogen er bidt på krogen, hænger jeg krampagtig fast. Total slimet. Jeg er ikke god til at finde ud af om personer vil mig og hvornår vi har en "blivende" relation - jeg er snublet. Jeg har overkompentceret - og skræmt folk væk.

Jeg er ikke god til bare at være mig - for jeg har fået overbevidst mig selv om - at jeg skal være på en bestemt måde for at mennesker har lyst til at være sammen med mig.

Brugt en masse tid på at passe ind i relationer - brugt en masse kræfter - og været bange for at sige nej og blevet enormt såret når andre har gjort det.

Hvordan bruger du din tid? - og siger du nogle gange ja til andre hvor du skulle have sagt ja til dig selv?

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: [email protected] Din Vært: Gitte Vestergaard

Endnu en episode optaget i bilen.

UVENTET - Skat jeg arbejder hjemmefra. Jeg taler fra hjertet med de følelser der opstår hos mig når noget uventet kommer på banen. Hvordan jeg får skubbet mig selv til side og føler jeg er unfair overfor min kæreste.

Mit Liv - Min hverdag bliver indvaderet! Jeg skal indskrænke mig på et spitsekund - afgive plads til en impuls. Det er noget af det sværeste - jeg går, for jeg magter ikke konfrontationen.

Jeg bliver ked af det - for jeg føler det er mig som skal gå på kompromis for at løse den opståede situation.

Førhen har jeg ikke mærket, at jeg er gået på kompromis med mig selv - jeg er blot gået og ladet andre få pladsen.

Har du også følelsen af, at det er dig der er nød til at gå?

Efter at have reflekteret over den givne situation har jeg mærket efter hvad det egentlig er det handler om og hvor reaktionen er kommet fra: Barndommen

Er du nysgerrig på hvem jeg er, eller har spørgsmål er du velkommen til at følge De Stille Stemmer på Instagram: https://www.instagram.com/invites/contact/?i=1d3t09s2h89wq&utm_content=nahuo1z eller skriv til min mail på: [email protected] Din Vært: Gitte Vestergaard